Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Valutakonto, aktionærkonto, kombikonto.

Sagsnummer: 477 /1993
Dato: 20-12-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen
Klageemne: Gebyr - overførsel
Ledetekst: Valutakonto, aktionærkonto, kombikonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren og dennes ægtefælle overflyttede deres engagement fra et andet pengeinstitut til indklagedes Værløse afdeling i juli 1993 meddelte klageren ved skrivelse af 27. juli 1993, at han og ægtefællen ønskede oprettet en fælles aktionærkonto, ligesom der skulle købes ti aktier i indklagede. Endvidere skulle overføres et VP-depot indeholdende nominelt 170.000 SEK obligationer, ligesom der skulle oprettes en valutakonto; endelig skulle oprettes en såkaldt kombikonto med tilhørende VISA-kort for klageren og dankort for ægtefællen.

Ved skrivelse af 5. august 1993 fra klagerens tidligere pengeinstitut til indklagedes afdeling overførtes klagerens og ægtefællens konti med undtagelse af en valutakonto, som først overførtes den 13. august 1993.

I forbindelse med udstedelsen af VISA-kortet til klageren debiteredes denne for et gebyr på 150 kr. Udgifterne ved køb og salg af aktier var 174,79 kr. I forbindelse med bevilling af en overtræksret på 8.000 kr. til kombikontoen betalte klageren et gebyr på 500 kr.

Ved skrivelse af 13. august 1993 til indklagedes hovedafdeling meddelte klageren, at han omgående ville skifte pengeinstitut som følge af utilfredshed med ekspeditionerne i forbindelse med overførslen af engagementet og som følge af filialbestyrerens optræden. I den efterfølgende korrespondance rejste klageren krav om godtgørelse af sine omkostninger ved pengeinstitutskiftet. Indklagede afviste klagerens krav.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ialt 824,79 kr. svarende til klagerens udgifter ved VISA-kortet, køb/salg af aktier samt gebyr for bevilling af overtræk.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i tidsrummet frem til den 13. august 1993 henvendte sig flere gange i afdelingen, bl.a. begrundet i den daværende valutauro, hvorfor det var vigtigt for ham at kunne handle og reagere hurtigt vedrørende valutakontoen og obligationerne. Afdelingens bestyrer meddelte ham, at han optog for meget tid og opfordrede ham til at finde et andet pengeinstitut, hvilket han efterkom.

Indklagede har anført, at de omtvistede gebyrberegninger er foretaget på baggrund af de ønsker, klageren fremsatte vedrørende engagementet, hvorfor indklagede ikke finder grundlag for at tilbageføre gebyrerne.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at de omhandlede gebyrer er opkrævet i overensstemmelse med indklagedes almindelige gebyrregler og er udløst af ekspeditioner, der er bestilt af klageren. Der er ikke grundlag for at antage, at indklagede har begået fejl eller udvist forsømmelighed i forbindelse med disse eller andre ekspeditioner. Efter det foreliggende findes der heller ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede bærer hovedansvaret for de samarbejdsvanskeligheder, som førte til, at klageren besluttede påny at skifte pengeinstitut.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.