Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod overførsler fra en fælles budgetkonto til betaling af tilskrevne renter på to konti, der alene vedrørte den ene ægtefælle.

Sagsnummer: 372/2015
Dato: 19-08-2016
Ankenævn: Vibeke Rønne, Finn Borgquist, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg
Klageemne: Forældelse - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod overførsler fra en fælles budgetkonto til betaling af tilskrevne renter på to konti, der alene vedrørte den ene ægtefælle.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører ægtefællerne M og H’s indsigelser mod overførsler foretaget af Sydbank fra deres fælles budgetkonto til honorering af tilskrevne renter på lån, der ikke vedrørte H, og som H ikke hæftede for.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, er kunder i Sydbank, hvor de i tilknytning til deres fælles budgetkonto -435 i juni 2004 fik en kassekredit med en trækningsret på 40.000 kr.

H underskrev ved oprettelsen af kassekreditaftalen en fuldmagt, hvorefter M var bemyndiget til at disponere på hendes vegne i alle forhold over for banken.

M drev efter det oplyste i en periode selvstændig virksomhed gennem flere selskaber. Banken havde efter det oplyste stillet kreditfaciliteter til rådighed, herunder et lån til et selskab A, konto -182. Selskaberne var efter det oplyste nødlidende, og der var ikke midler til at betale den løbende rentetilskrivning på lånene.

I 2007 blev der fra H’s konto -751 i banken overført 20.000 kr. til dækning af tilskrevne renter på A’s lån. I de efterfølgende tre år blev der, en gang årligt i oktober måned, overført midler fra budgetkontoen til dækning af tilskrevne renter på A’s lån. Der blev den 13. oktober 2008 overført 30.000 kr., den 5. oktober 2009 overført 33.984,74 kr. og den 4. oktober 2010 overført 34.267,07 kr. Der er mellem parterne enighed om, at overførslerne skete efter aftale.

Den 20. december 2010 blev der overført 7.733,62 fra budgetkontoen til A’s konto.

I løbet af 2011 blev der ved fire overførsler fra budgetkontoen overført yderligere i alt 34.964,6 kr. til A’s konto. Den sidste overførsel, der blev overført den 20. december 2011, som udgjorde 12.379,30 kr., blev tilbageført.

Efter det oplyste blev der i perioden fra 21. marts 2011 til 20. december 2011 overført yderligere i alt 28.510,52 kr. fra budgetkontoen til en konto -186 i banken. Den 22. december blev der tilbageført 5.000,81 kr. til budgetkontoen. Beløbet var overført den 20. december fra budgetkontoen til konto -186.

Banken har oplyst, at der i oktober 2010 blev indgået en ny aftale om betaling af de løbende renter over klagernes budgetkonto, hvilket er årsagen til overførslerne i slutningen af 2010 og 2011.

Klagerne har oplyst, at overførslerne fra H’s privatkonto og den fælles budgetkonto i 2007, 2008, 2009 og den 4. oktober 2010 var lån til A, der blev overført efter aftale med banken. De har bestridt, at der i 2010 blev indgået en ny aftale om fortsat overførsel fra budgetkontoen til betaling af renterne på konto -182 og konto -186.

I 2011 blev et af M’s selskaber taget under konkursbehandling. Efter det oplyste indleverede M’s revisor den 4. november 2011 et forslag til akkordordning for de resterende selskaber, inklusiv A, til banken. Forslaget blev ikke godkendt.

Den seneste postering på budgetkontoen var i januar 2012. Saldoen var på daværende tidpunkt negativ med 32.033,96 kr. Saldoen er fortsat negativ med 32.033,96 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev M taget under personlig konkurs. Den 2. oktober 2013 afsagde retten i Esbjerg kendelse om gældssanering i konkurs vedrørende M. Efter det oplyste blev dividenden fastsat til 25,767 %.

Efter gældssaneringskendelsen blev kassekreditaftalen og budgetkontoen registreret i H’s navn alene og banken nedskrev efter det oplyste gælden på budgetkontoen med den fastsatte dividende.

Klagerne sendte i løbet af 2013 og 2014 flere e-mails til Sydbank, hvor de gjorde indsigelse mod overførslerne fra budgetkontoen til A’s konto -182 og til konto -186.

Parternes påstande

Den 13. november 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte det beløb, som banken uden deres samtykke har overført fra deres fælles budgetkonto.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Sydbank ikke var berettiget til at overføre penge fra deres budgetkonto uden samtykke.

Overførslerne sidst i 2010 og i løbet af 2011 var ikke aftalt med dem, og de gjorde løbende fra 2010 indsigelse imod dem. Banken har ikke fremlagt en underskrevet aftale. Tilbageførslerne af de to sidste overførsler understøtter, at banken ikke var berettiget til at overføre beløbene, og at banken ved overførslerne begik ansvarspådragende fejl.

Banken må ikke beregne renter af et beløb, der har været undergivet gældssanering.

Deres krav er hverken forældet eller bortfaldet ved passivitet. De henvendte sig flere gange til banken både på mail og telefonisk. Banken svarede dem aldrig.

Sydbank har anført, at overførslerne fra budgetkontoen skete efter udtrykkelig aftale med klagerne.

Klagerne kan ikke gøre indsigelse mod de indgåede aftaler og dispositionerne i medfør af disse.

Overførslerne på henholdsvis 12.379,30 kr. og 5.000,81 kr. blev tilbageført til budgetkontoen, fordi der ikke var dækning på budgetkontoen.

Et eventuelt erstatningskrav er forældet i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1, da den seneste overførsel fra budgetkontoen til enten konto -182 eller konto -186 blev foretaget for mere end fire år siden.

Såfremt et eventuelt krav ikke er forældet, er det bortfaldet som følge af passivitet fra klagernes side.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H var kunder i Sydbank, hvor de i 2004 fik en kassekredit med en trækningsret på 40.000 kr., der var tilknyttet deres fælles budgetkonto.

Overførsler fra budgetkontoen

Klagerne har gjort indsigelse mod overførsler i slutningen af 2010 og i 2011 fra budgetkontoen til to konti, der tilhørte M’s selskaber.

Klagernes eventuelle krav om erstatning for overførslerne er undergivet den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Ankenævnet finder, at klagernes eventuelle erstatningskrav var forældet den 13. november 2015, hvor klagen blev indgivet til Ankenævnet.

Klagerne får allerede derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.