Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fejl i konsekvensberegning, idet indfrielsesbeløbet for et eksisterende lån var anført med for lille beløb. Tab.

Sagsnummer: 353 /2002
Dato: 12-12-2002
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
Ledetekst: Fejl i konsekvensberegning, idet indfrielsesbeløbet for et eksisterende lån var anført med for lille beløb. Tab.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag omhandler, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar for en fejl i en konsekvensberegning udarbejdet som grundlag for en omprioritering af klagerens ejendom.

Sagens omstændigheder.

I juni 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om finansiering af 200.000 kr., som klageren skulle anvende til køb af en andelsbolig til sin datter.

Klagerens og dennes ægtefælles ejendom var prioriteret med et 7% obligationslån i Nykredit med en obligationsrestgæld på 681.256 kr. og en restløbetid på knap 29 år. Indklagede beregnede, at en omlægning af det eksisterende lån til et nyt 30 årigt 6% obligationslån i Realkredit Danmark på 868.000 kr. ville medføre et forventet netto provenu på 205.331 kr.

Den 8. juli 2002 underskrev klageren og ægtefællen en omprioriteringsaftale med indklagede om den i beregningen anførte omprioritering.

Ved omprioriteringens gennemførelse blev det konstateret, at indfrielsesbeløbet for Nykredit lånet var større end angivet i beregningen. Indklagedes medarbejder havde ved udarbejdelsen af beregningen indtastet en forkert fondskode i forbindelse med indtastning af restgældsoplysninger på Nykredit lånet, hvilket medførte, at der blev regnet med en for lav indfrielseskurs og dermed en for lav kursværdi.

Som følge af fejlen blev provenuet ved omprioriteringen ca. 60.000 kr. mindre end forventet.

Indklagede beregnede, at der skulle have været hjemtaget et lån med en hovedstol på 940.000 kr. for at opnå det forventede provenu.

Uden præjudice for nærværende sag blev der den 23. august 2002 indgået aftale om hjemtagelse af et nyt lån på 940.000 kr. til indfrielse af det netop optagne lån på 868.000 kr. Indklagede beregnede sig ikke gebyr for gennemførelsen af denne omprioritering.

Parternes påstande.

Den 4. september 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har under sagen godtgjort klageren 7.639,06 kr., hvoraf 5.639,06 kr. udgør de meromkostninger, som klageren og ægtefællen blev påført ved ikke fra starten at have optaget lånet på 940.000 kr., mens 2.000 kr. vedrører omprioriteringsgebyret ved sagens ekspedition. Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og ægtefællen traf beslutning om lånet på 868.000 kr. på grundlag af indklagedes beregning, der viste et provenu på ca. 200.000 kr. Indklagede begik en fejl, som medførte, at provenuet blev væsentligt mindre. Indklagede må som den professionelle part hæfte herfor på lige fod med andre forretningsdrivende, der eventuelt prissætter forkert. Indklagede er nærmest til at bære risikoen for egne fejl.

Han og ægtefællen har i god tro lagt indklagedes tilbud til grund for overvejelserne mellem forskellige lånemuligheder.

Indklagedes bør i hvert fald pr. kulance yde en erstatning.

Erstatningen bør udgøre forskellen mellem de to lån, subsidiært et beløb efter Ankenævnets skøn.

Aftalen om et nyt forhøjet lån blev indgået uden præjudice for Ankenævnets afgørelse med henblik på at få det provenu, han havde brug for, idet indklagede anbefalede, at det nye lån kom på plads inden den 1. september 2002.

Indklagede har anført, at der skulle have været optaget et lån på 940.000 kr. for at opnå det ønskede provenu.

Med godtgørelsen på 5.639,06 kr. er klageren og ægtefællen blevet stillet som om, de fra starten havde optaget et lån på 940.000 kr. Indklagede har herudover frafaldet omprioriteringsgebyret på 2.000 kr.

Klageren og ægtefællen blev ikke tilsikret, at resultatet af omprioriteringen ville blive som anført i beregningen, idet denne byggede på en fejlagtig forudsætning vedrørende indfrielsen af Nykredit lånet.

Den fejlagtige opgørelse af kursværdien af Nykredit lånet har ikke medført et tab. Klageren og ægtefællen er blevet skuffet i deres forventninger til det nye låns størrelse og brutto-/nettoydelsernes størrelse, men sådanne skuffede forventninger er der ikke hjemmel til at kræve erstattet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af indklagedes beregning måtte klageren forvente, at der ved hjemtagelsen af lånet på 868.000 kr. ville fremkomme et provenu på ca. 200.000 kr. efter indfrielse af Nykredit lånet.

Det forhold, at klageren som følge af fejlen blev skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 200. Klagerens påstand kan herefter alene tages til følge, såfremt indklagede må anses at have tilsikret klageren et nettoprovenu på 200.000 kr.

Klageren lagde vægt på at opnå dette nettoprovenu, idet et beløb i denne størrelsesorden skulle anvendes til køb af en andelslejlighed, og indklagede var bekendt hermed. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at disse omstændigheder udgør tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med konsekvensberegningen har påtaget sig at indestå for, at klageren ville opnå et nettoprovenu på 200.000 kr.

Indklagede har refunderet omprioriteringsgebyret og godtgjort klageren de meromkostninger, han blev påført som følge af, at det lån på 940.000 kr., som rettelig var nødvendigt for at opnå det ønskede provenu på ca. 200.000 kr., ikke blev optaget fra starten.

Som følge af det anførte tages klagerens påstand ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.