Erstatningsansvar for manglende kurssikring, som klager var forpligtet til at indgå.
| Sagsnummer: | 704 /1994 |
| Dato: | 16-10-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Erstatningsansvar for manglende kurssikring, som klager var forpligtet til at indgå. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved slutseddel af 17. februar 1994 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelse 1. maj 1994. Handlen skulle berigtiges ved en udbetaling på 59.000 kr., et kontantlån på 719.000 kr. og et sælgerpantebrev på 149.500 kr. Sælgerpantebrevet kunne indfries af køber til kurs 83. Ifølge slutseddelens pkt. 14 blev de årlige ydelser til prioriteter på grundlag af købsaftalen opgjort til 78.838,16 kr. Slutsedlens side 2 B indeholdt specifikationer vedrørende ejerskiftelånet, herunder følgende reguleringsklausul:
"Reguleringsbestemmelse hvis ejerskiftelånet er et kontantlån:
Såvel kontantlånets størrelse som den anførte ydelse og kontantlånsrente er anslået. Størrelsen af kontantlånet fastlåses i forbindelse med lånetilbud. Rente og ydelse fastlåses i forbindelse med salg af obligationer.
For at fremskaffe dette anslåede kontantlån skal der - beregnet ved kurs 89,90 sælges 30-årige 6%-obligationer med et pålydende på kr. 799.778. Ydelsen på kontantlånet fremkommer som ydelsen på disse obligationer. Såfremt den solgte obligationsstørrelse, og dermed også ydelse og kontantlånsrente, bliver større eller mindre end anslået ovenfor, reguleres således:
Afvigelse i obligationsmængden reguleres over anden finansiering eller sælgerpantebrev/oprettes der anden finansiering eller sælgerpantebrev. Differencebeløbet konverteres til anden finansiering eller sælgerpantebrev ved at gange differencen med kurs 108,31 for anden finansiering og kurs 108,31 for sælgerpantebrev, idet købesum, anden finansiering og sælgerpantebrev reguleres med den herved fremkomne difference. Anden finansiering optages til og med 80% af kontantprisen, og der udstedes sælgerpantebrev for resten.
........
Såfremt de årlige prioritetsydelser, efter lånets berigtigelse, herunder eventuel regulering, jf. ovenfor, forøges med mere end kr. 500,-, dog minimum 2% af de i købsaftalens pkt. 14 anførte prioritetsydelser, foretages reguleringen for den del, der overstiger de førnævnte grænser, ved en reduktion af sælgerpantebrevets/anden finansiering og eller ejerskiftelånets hovedstol i nævnte rækkefølge - men med samme grænser som ovenfor nævnt - således at de årlige prioritetsydelser højst udgør de i pkt. 14 nævnte prioritetsydelser med tillæg af ovenstående kr. 500,-, respektive 2% af prioritetsydelserne."
I øvrigt var med maskinskrift tilføjet:
"Det er aftalt at sælger hurtigst muligt, så snart lånetilbud foreligger, tegner kurskontrakt/kurssikrer lånet."
Ved skrivelse af 28. februar 1994 fremsendte den medvirkende ejendomsmægler lånetilbud fra Nykredit til indklagede, der er klagerens pengeinstitut. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"De bedes venligst hjemtage ejerskiftelånet og foretage nødvendig indfrielse (bemærk venligst slutsedlens side 2 B angående kurskontrakt/kurssikring)."
Ved skrivelse af 1. marts 1994 anmodede ejendomsmægleren klageren om bl.a. hurtigst muligt at kontakte indklagede med henblik på kurssikring.
På et møde hos indklagede den 7. marts 1994 underskrev klageren dokumenterne til brug for omprioriteringen. Ifølge indklagede blev fordele og ulemper ved kurssikring grundigt drøftet med klageren, hvorefter klageren besluttede ikke at tegne kurskontrakt, idet han ønskede selv at følge kursudviklingen og eventuelt kontakte indklagede, hvis han efterfølgende ønskede kurssikring. Indklagede har fremlagt et internt notat, hvoraf dette fremgår. Indklagede har bestridt, at klageren blev frarådet at foretage kurssikring.
Klageren har anført, at han på grundlag af slutsedlens bestemmelse om kurssikring og de drøftelser, han havde haft med sin advokat, var af den opfattelse, at der skulle tegnes kurskontrakt, hvilket blev fremhævet over for indklagede, men at indklagede tilkendegav, at det var uklogt og unødvendigt at tegne kurskontrakt. Klageren har bestridt, at indklagede vejledte ham om fordele og ulemper ved kurssikring.
Ved skrivelse af 10. marts 1994 anmodede klagerens advokat indklagede om at "fremsende ydelsesspecifikation/kurskontrakt, når denne foreligger."
Den 21. april 1994 beregnede indklagede klagerens kurstab til ca. 25.000 kr. Indklagede har erkendt, at beregningen ikke var korrekt, men har gjort gældende, at beregningen ikke har bevirket et tab for klageren, idet kurserne ikke faldt yderligere i perioden indtil lånets udbetaling.
Lånet blev afregnet den 13. maj 1994 på baggrund af kursen den 11. maj 1994, som var 81,95.
I overensstemmelse med reguleringsklausulen i slutsedlen blev sælgerpantebrevet nedsat med 84.033 kr. til 65.466 kr.
Ved skrivelse af 28. juni 1994 tilbød indklagede at frafalde ekspeditionsgebyret for omprioriteringssagen på grund af fejlberegningen den 21. april 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på principalt 70.588,56 kr., subsidiært 45.588,56 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Vedrørende opgørelsen af erstatningskravet har klageren anført, at beløbet 70.588,56 kr. svarer til kursværdien af det beløb som sælgerpantebrevet blev nedsat med (84.033 kr.), idet han har anvendt kurs 84, svarende til kursen ved salget af pantebrevet til et finansieringsselskab ved afregning af 5. oktober 1994. Beregningen af erstatningen i den subsidiære påstand tager udgangspunkt i det samme beløb med fradrag af 25.000 kr. som indklagede den 21. april 1994 anslog klagerens kurstab til.
Indklagede har for så vidt angår opgørelsen af erstatningskravet erklæret sig enig i beregningen, dog således at der anvendes kurs 83 som anført i slutsedlen.
Klageren har anført, at han mindst 4 gange henvendte sig til indklagede med henblik på at tegne kurskontrakt, og at indklagede hver gang meddelte, at dette var unødvendigt og uklogt. Indklagede blev anmodet om at ekspedere lånesagen i overensstemmelse med det aftalte i slutsedlen, men ikke om rådgivning vedrørende kurssikring. Heraf fremgår tydeligt, at kurssikring var aftalt mellem parterne. Denne aftale blev fremhævet dels ved ejendomsmæglerens skrivelse af 28. februar 1994 og advokatens skrivelse af 10. marts 1994. Indklagede handlede erstatningspådragende ved i strid med den indgåede aftale af fraråde kurssikring. Han var ikke bekendt med den risiko, han løb ved at undlade kurssikring, og han modtog ingen vejledning herom fra indklagede. I april 1994 beregnede indklagede hans kurstab til ca. 25.000 kr. Såfremt han havde været orienteret om det faktiske tab, som var ca. 70.000 kr., ville han have rettet henvendelse til et andet pengeinstitut, ejendomsmægleren eller sin advokat for at få rådgivning. Det forhold at lånet ikke kunne hjemtages, før brandpolicen forelå, er uden betydning for spørgsmålet om kurssikring.
Indklagede har anført, at klageren modtog rådgivning om fordele og ulemper ved kurssikring, herunder risikoen ved ikke at tegne kurskontrakt. Dette skete efter anmodning fra klageren, fordi klagerens advokat ikke havde rådgivet herom. Indklagede gav klager en grundig rådgivning om risikoen ved ikke at tegne kurskontrakt. Det er på den baggrund indklagedes opfattelse, at klager fuldt ud forstod betydningen af ikke at tegne kurskontrakt og selv traf beslutningen om ikke at kurssikre ejerskiftelånet. Det bestrides, at klager blev frarådet at indgå kurskontrakt. Indklagede erkender, at beregningen af klagerens kurstab i april 1994 var fejlagtig. Kursfaldet var imidlertid allerede indtruffet på dette tidspunkt, hvorfor indklagedes beregning ikke medførte noget tab for klager. Klageren var ifølge slutsedlen ikke forpligtet til at tegne kurskontrakt, idet køber på grund af reguleringsklausulen ikke risikerede at blive ringere stillet ved undladelse af kurssikring. Ekspeditionen af lånesagen blev forsinket, idet brandpolicen, der var nødvendig for hjemtagelsen af lånet først blev modtaget den 25. april 1994. Lånet blev efter aftale med klageren hjemtaget til kursen den 11. maj 1994. Subsidiært bør klagen afvises, da en afgørelse forudsætter bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter slutseddelen var klageren overfor køberen forpligtet til at foretage kurssikring, og køberen bar i kraft af minimumsbestemmelsen i reguleringsklausulen den første del af kursrisikoen. Under disse omstændigheder findes indklagedes rådgivning af klageren, der efter indklagedes egne oplysninger angik fordele og ulemper ved kurssikring, at have været uforsvarlig, og indklagede findes herefter at være ansvarlig overfor klageren for det tab, som klageren har lidt ved, at kurskontrakt ikke blev indgået. Parterne er enige om, at tabet bør opgøres som kursværdien af det beløb, som sælgerpantebrevet blev nedsat med. Ankenævnet finder, at kursen bør være 84 som anført af klageren.
Som følge heraf