Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Køb, fejlagtig afregningskurs vedrørende præmieobligationer.

Sagsnummer: 57/1997
Dato: 18-09-1997
Ankenævn: Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst: Køb, fejlagtig afregningskurs vedrørende præmieobligationer.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 21. oktober 1996 underskrev klageren i indklagedes Lyngby afdeling fondsordre om køb af 15 stk. præmieobligationer i fondskode 990124 "Præmieobl 80/05" limiteret til kurs 380. Præmieobligationen blev denne dag omsat til kurs 384 - 385.

Ved fondsnota af 25. oktober 1996 afregnede indklagede klagerens køb af præmieobligationer til kurs 286 (fondskode 990124).

Mandag den 28. oktober 1996 rettede klageren ifølge indklagede henvendelse til afdelingen med anmodning om at købe yderligere præmieobligationer til den ved handelen anvendte kurs. Afdelingen blev da opmærksom på, at afregningskursen på 286 beroede på fejl, idet den officielle børskurs var 384. Fejlen skyldtes, at kursen i en anden fondskode var anvendt.

Ved skrivelse af 30. oktober 1996 til klageren redegjorde indklagede for hændelsesforløbet, idet det meddeltes, at handelen var annulleret.

Klageren har den 18. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at vedstå handelen i henhold til fondsnotaen af 25. oktober 1996.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun er en almindelig bankkunde uden professionel indsigt i markedet og uden kendskab til obligationernes reelle kursværdi. Den begåede fejl bør ikke lægges kunden til last, men alene indklagede som professionel part. At handelen var limiteret, var alene udtryk for hendes ønske om at begrænse sit investeringsbeløb.

Indklagede har anført, at klageren ved at limitere ordre til 380 tog stilling til, hvor meget hun ønskede at betale for obligationerne. Da dagskursen var 384, tyder limiteringen på, at klageren kendte denne og forholdt sig hertil. Indklagede er ikke bundet ved fondsafregningen, da der er tale om en fejlskrift, hvorved erklæringen har fået et andet indhold end tilsigtet. Klageren måtte indse, at der forelå en fejltagelse. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede ikke er bundet af fondsnotaen, idet klageren den 28. oktober 1996 blev bekendt med, at der forelå en fejltagelse fra indklagedes side. På dette tidspunkt havde erklæringen ikke virket bestemmende for klageren, som ikke havde disponeret over de købte værdier.

Ankenævnets bemærkninger:

Den kurs på 286, til hvilken de omhandlede præmieobligationer blev afregnet ifølge nota af 25. oktober 1996, beroede på en fejl, hvilket klageren var eller burde være klar over. Herefter og da indklagede har berigtiget fejlen snarest muligt, findes klageren ikke at kunne gøre krav på afregning til den fejlagtige kurs, jf. herved princippet i aftalelovens § 32, stk. 1.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.