Spørgsmål om nedsættelse af gæld i situation, hvor debitor modtog oplysning om gældens nedsættelse.
| Sagsnummer: | 289 /2006 |
| Dato: | 29-03-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om nedsættelse af gæld i situation, hvor debitor modtog oplysning om gældens nedsættelse. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagedes nedskrivning af restgælden på et lån var udtryk for en eftergivelse/opgivelse.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes daværende ægtefælle H blev i 1999 kunder hos indklagede.
I forbindelse med etableringen af kundeforholdet ydede indklagede parret et boliglån og et privatlån på i alt 350.000 kr. samt en erhvervskassekredit på 50.000 kr. til opstart af et firma.
Indklagede har anført, at i august 2001 var gælden på engagementet vokset til ca. 810.000 kr. Baggrunden herfor var, at en ombygning af parrets parcelhus var blevet dyrere end budgetteret samt, at privatforbruget var løbet løbsk.
Af en skrivelse af 13. august 2001 fra klagerens revisor til indklagede fremgår, at der blev fremsendt balance vedrørende klagerens anpartsselskab samt privatbudget for klageren og H. Revisoren oplyste, at der var en ulovlig mellemregning mellem klageren og selskabet. Revisoren foreslog en drøftelse af mulighederne for at løse "det akutte problem omkring selskabet og den fremtidige økonomiske situation for familien generelt".
Indklagede har anført, at man den 26. november 2001 indefrøs/henlagde 292.656 kr. vedrørende engagementet. Beløbet skulle afvente bedre tider. Beløbet fremgår af kontoen for klagerens lån -219, hvor saldoen den 26. november 2001uden anførsel af nogen posteringstekst blev nedbragt med 292.656 kr. til 590.187,07 kr. (negativ).
Indklagede har anført, at forud for nedskrivningen havde der været omfattende drøftelser med klagerens revisor, som blev påbegyndt i august 2001. Drøftelserne skete primært telefonisk, hvorfor der ikke foreligger skriftligt materiale.
Af indklagedes skrivelse af 26. marts 2002 til klageren og H fremgår, at parret ønskede tilførsel af likviditet. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:
"Vi beklager at måtte meddele, at vi set i relation til, at vi allerede har afskrevet kr. 292.656,00 på jeres engagement pr. 31.12.2001, ikke kan tilføre jer den ønskede likviditet.
…
Vi har pr. dags dato fremsendt pr. fax fire forskellige beregninger på årsbudgetter dækkende en periode på 12 måneder. Til disse beregninger skal anføres, at vi har forudsat en handelspris på [adresse] på kr. 1.700.000,00 og et nettoprovenu på ca. 379.000,00, som er anvendt til indfrielse af gæld hos os. Resterende gæld ca. kr. 318.000,00 er tænkt afviklet over 15 år med en månedlig ydelse på kr. 2.750,00."
Som svar på en mail af 22. januar 2004, hvor klageren fremsendte oplysninger om sit budget, meddelte indklagede, at:
"… vi er indstillet på at give dig saldokvittering på vores tidligere hensættelse kr. 357.656 på jeres engagement, hvis I indfrier det nuværende engagement hos os ca. kr. 668.000 + renter til opgørelsesdato."
Indklagede har anført, at beløbet på 292.656 kr. gennem årene 2003-2005 er indberettet til Skat. Beløbet har således været synbart for klageren via R75, der kan ses af klageren på Skats hjemmeside.
I forbindelse med at klageren og H blev separeret, blev parrets faste ejendom solgt pr. 1. august 2006.
Af en mail af 29. maj 2006 til indklagede fra klageren fremgår, at klageren anmodede om en kredit til brug for køb af møbler mv. til sit nye hjem. Klageren beregnede overskuddet ved salget af den faste ejendom til ca. 1,7 mio. kr. Efter dækning af forskellig gæld, herunder gæld til indklagede, var der et beløb på ca. 766.000 kr. til ligedeling mellem klageren og H. Klageren anslog sit likviditetsbehov til ca. 132.400 kr. Indklagede besvarede henvendelsen den 30. maj 2006 og oplyste, at indklagede, forinden der kunne ske en udvidelse af engagementet, ønskede transport i provenuet fra salget af ejendommen, og at man herefter kunne se på klagerens anmodning.
Klageren har anført, at han ikke ønskede at imødekomme indklagedes krav om transport i salgsprovenuet. Han rettede derfor henvendelse til et andet pengeinstitut for at få et midlertidigt lån. Det andet pengeinstitut ønskede også, at han underskrev en transporterklæring, hvilket skete. Erklæringen blev fremsendt til indklagede.
Ved en mail af 21. juni 2006 til klageren meddelte indklagede, at man ikke kunne notere den ønskede transport fra det andet pengeinstitut, men fortsat selv ønskede en transport noteret.
Ved mail af 3. august 2006 meddelte indklagede klageren, at man ville gøre "krav på det indefrosne beløb samt fem års rente heraf". Mailen var vedhæftet en opgørelse af klagerens og H's engagement med indklagede. Af opgørelsen fremgår under kontoangivelse -219 "Indefrosset lån" en beregnet saldo på 403.988,13 kr., hvoraf renter er oplyst med 111.332,13 kr.
Ved skrivelse af 22. september 2006 anmodede klageren indklagede om at indfri forskellige gældsposter. Heriblandt var saldoen på konto -219 hos indklagede; kontoens saldo var pr. 21. september 539.797,12 kr. (negativ).
Den 22. september 2006 hævede indklagede 292.656 kr. samt rente 111.332,13 kr. på konto -219. Den 28. samme måned blev der på kontoen indsat 539.797,12 kr.
Ved mail af 22. september 2006 protesterede klageren mod indklagedes posteringer pr. 22. september 2006 på konto -219.
Ved skrivelse af 28. september 2006 rettede klagerens revisor henvendelse til indklagede og anførte, at hun var uforstående over for forhøjelsen af restgælden på klagerens engagement, idet der fra indklagedes side havde foreligget tilkendegivelse af, at det omhandlede beløb var afskrevet og ikke hensat.
Ved skrivelse af 28. september 2006 meddelte indklagede klagerens revisor, at det i efteråret 2001 på grund af klagerens og H's store økonomiske problemer var blevet aftalt, at indklagede skulle indefryse et beløb på 292.656 kr. og afvente bedre tider. Indklagede henviste i denne forbindelse til, at beløbet var indberettet til Skat med en renterestancemarkering, og at beløbet således var synligt på en R75 oversigt. Indklagede fastholdt således kravet.
Den 26. oktober 2006 blev udlånskonto -219 ophævet ved overførsel af 415.928,88 kr. fra anden konto.
Af fremlagte årsoversigter tilsendt klageren fremgår det omhandlede beløb på 292.656 kr. ikke.
Parternes påstande.
Klageren har den 7. december 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 292.656 kr. og 111.332 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes afskrivning af det omstridte beløb fremgår af skrivelsen af 26. marts 2002 samt af kontoudskrift for kontoen. Hertil kommer, at det afskrevne beløb ikke fremgår af årsudskrifterne fremsendt fra indklagede.
Indklagede havde ikke før provenuet fra ejendomshandlen blev frigivet gjort krav på det omstridte beløb, og først i forbindelse med frigivelsen blev saldoen på lån -219 forhøjet med i alt 403.988 kr.
Han og H har siden 2001 i god tro haft den opfattelse, at beløbet var afskrevet. Han bestrider, at mail-korrespondancen omkring den 22. januar 2004 kan tillægges særskilt betydning.
Det har ikke været synligt for ham, at indklagede skulle have indberettet gælden til Skat. Han har ikke haft adgang til R75 og heller ikke haft behov herfor, ligesom han ikke vidste, hvad R75 betød.
Han er ikke klar over forskellen på, om et beløb er afskrevet som uerholdeligt, om der er givet saldokvittering eller foretaget gældseftergivelse. Han har blot konstateret, at indklagede uopfordret afskrev beløbet og fjernede det fra hans konto.
Han bestrider, at det afskrevne beløb har været drøftet telefonisk eller skriftligt, når bortses fra mail-korrespondancen i januar 2004.
Indklagede har anført, at indklagede i andet halvår 2001 havde drøftelser med klagerens revisor, som førte til, at det omhandlede beløb i november 2001 blev afskrevet som uerholdeligt. Afskrivningen betød en lettelse af familiens gældsforpligtelser og derved et højere rådighedsbeløb.
Af indklagedes notater fremgår, at der i august 2001 blev udarbejdet en redningsplan, der bl.a. indeholdt en nødvendig nedskrivning af engagementet på ca. 360.000 kr. Indklagedes kreditafdeling godkendte afskrivningen med den kommentar, at der ikke skulle være tale om en afskrivning, som medførte akkordering, da indklagede skulle opretholde sit fulde krav af hensyn til en anmeldelsesret ved en eventuel efterfølgende konkurs, akkord, gældssanering eller lignende. Dette blev telefonisk meddelt klageren.
Drøftelserne blev udført primært telefonisk, hvorfor der ikke foreligger skriftligt materiale. Klagerens revisor havde kendskab til parrets privatøkonomi og var involveret i drøftelserne herom. Heller ikke over for revisor afgav man saldokvittering vedrørende engagementet.
Beløbet blev afskrevet som uerholdeligt, hvilket ikke kan forveksles med en saldokvittering/gældseftergivelse.
Der anføres ingen posteringstekst ved en postering som den i denne sag omhandlede.
Der foreligger ikke dokumentation, der indikerer, at indklagede i efteråret 2001 har medvirket til en akkord/eftergivelse af gælden.
Man har gennem årene opretholdt kravet mod klageren primært telefonisk, men også skriftligt, jf. herved mail-korrespondance fra januar 2004, over for hvilken klageren ikke reagerede.
Indklagede har fra 2003 indberettet den afskrevne gæld til Skat, hvorfor den har været synlig for klageren. Klageren har afvist indklagedes anmodning om at udlevere årsopgørelse eller en specificeret R75 fra Skat, hvoraf beløbet fremgår.
Det forekommer ikke naturligt eller professionelt, at indklagede skulle have meddelt saldokvittering til en familie, som boede i en ejendom, hvis værdi i 2001 var ca. 2 mio., og som i foråret 2006 blev solgt for 3 mio. kr.
Den 3. august 2006 fremsendte indklagede opgørelse på sit tilgodehavende og således i rimelig tid inden ejendom var solgt.
En gældseftergivelse eller saldokvittering fra indklagedes side meddeles altid skriftligt.
Klageren har fortsat et misligholdt engagement med indklagede med en gæld på 22.928,81 kr., der vedrører et overtræk.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at der i sensommeren og efteråret 2001 mellem indklagede, klagerens revisor og klageren foregik en drøftelse af klagerens og H's anstrengte økonomiske situation, hvilket resulterede i, at indklagede den 26. november 2001 nedbragte restgælden på klagerens lån -219 med 292.656 kr.
Ankenævnet finder, at indklagede i skriftlig form burde have meddelt klageren, under hvilke forudsætninger klagerens lån blev nedbragt med de 292.656 kr., ligesom den efterfølgende skriftlige kommunikation var egnet til at skabe usikkerhed herom.
3 medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler herefter:
Det bør imidlertid have stået klageren klart, at indklagede ikke uden særlig anledning ville eftergive 292.656 kr. Klagerens økonomiske problemer i 2001 kunne søges lettet også ved henstandsordningen. I mangel af skriftlige meddelelser om saldokvittering eller om gældseftergivelse finder vi det ikke med det i øvrigt oplyste, herunder den efterfølgende skriftlige kommunikation, godtgjort, at indklagede havde eftergivet de 292.656 kr., eller at klageren kan have opnået en berettiget forventning herom.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Jette Kammer Jensen og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:
Vi finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med nedbringelsen af restgælden på klagerens lån med 292.656 kr. tilkendegav, at nedskrivningen af restgælden skete med forbehold og alene var udtryk for, at beløbet på 292.656 kr. ikke var eftergivet af indklagede, men indefrosset således at klageren fortsat hæftede herfor.
Vi finder ikke, at klageren som følge af indholdet af indklagedes skrivelse af 26. marts 2002 måtte indse, at han fortsat hæftede for det omstridte beløb, idet indklagede i skrivelsen oplyste, at man havde afskrevet beløbet. Det er herefter uden betydning, at indklagede efterfølgende i en mail af 22. januar 2004 anførte, at man tidligere havde hensat et beløb på 357.656 kr.; herved bemærkes, at dette beløb ikke svarede til beløbet, hvormed klagerens lån var blevet nedskrevet den 26. november 2001.
Vi finder i øvrigt ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren fortsat hæfter for beløbet på 292.656 kr.
Som følge heraf stemmer vi for, at indklagede skal betale 292.656 kr. og 111.332 kr. til klageren eller i alt 403.988 kr. med rente efter renteloven fra den 7. december 2006. Vi har ikke herved taget stilling til, om indklagede kan gøre modregning gældende over for klageren med andre forfaldne krav.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.