Spørgsmål om ejendomsretten til aktier erhvervet for midler fra konto oprettet med to kontohavere.
| Sagsnummer: | 38/1997 |
| Dato: | 10-06-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lars Pedersen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ejendomsretten til aktier erhvervet for midler fra konto oprettet med to kontohavere. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 5. maj 1993 rettede klagerens daværende (norske) ægtefælle M henvendelse til indklagedes Aalborg afdeling for oprettelse af to konti. Af skrivelsen fremgår:
"Vi ønsker opprettelse av to konti i [indklagede]: a) høyrentekonto, kontohaver [klagerens ægtefælle] b) lønkonto, kontohaver [klageren]. Kontoen disponeres av begge v/Dankort og check."
Den 13. maj 1993 underskrev klageren og M et bilag vedrørende oprettelsen af lønkontoen; på bilaget er som kontohaver anført begges navne. Under den linie, hvor klagerens underskrift fremgår, er anført "Kontohavers underskrift", medens der under ægtefællens underskrift er anført "Medkontohavers underskrift".
I december måned 1993 oprettede indklagede på klagerens anmodning en ratepension, på hvilken klageren indskød 30.000 kr.
Medio april 1994 anmodede klageren om ophævelse af ratepensionen som følge af, at hun ikke kunne udnytte indskuddets skattemæssige fradragsværdi. Den 20. april 1994 opgjorde indklagede ratepensionskontoen, idet indklagede tilbageholdt den dagældende 70% a conto skat; provenuet på 9.059,22 kr. blev indsat på lønkontoen. Lønkontoens saldo var herefter 8.877,80 kr.
Ved telefaxskrivelse af 21. april 1994 henvendte M sig til indklagede i anledning af, at indklagedes tilbageholdelse af de 70% i a conto skat. M anførte, at han netop havde tegnet sig for 200 aktier i forbindelse med børsintroduktionen af indklagede; tilbageholdelsen af de 70 % ville medføre likvididtetproblemer med hensyn til beløbet til aktietegningen, der skulle trækkes på lønkontoen.
Indklagede afviste, at man uden skattemyndighedernes tiltræden var berettiget til at undlade at tilbageholde a conto skatten.
Ved fondsnota af 3. maj 1994 stilet til klageren afregnede indklagede tegningen af 200 stk. aktier i indklagede, idet afregningsbeløbet på 31.000 kr. blev hævet på lønkontoen, hvis saldo herefter var 1.224,60 kr. (negativ). Ifølge indklagede gjorde M den 18. s.m. opmærksom på, at depotet for aktierne skulle oprettes i M's navn, hvilket herefter skete. Der blev udskrevet en meddelelse vedrørende depotændringen til klageren, som ifølge indklagede blev fremsendt til klagerens adresse i Norge. Klageren bestrider at have modtaget meddelelsen.
I april 1996 indgik udbytte 1.200 kr. af aktierne på lønkontoen. På M's anmodning overførte indklagede beløbet til M's konto hos indklagede.
Primo oktober 1996 blev indklagedes afdeling bekendt med, at klageren og M havde indledt separationsforhandlinger.
Ved skrivelse af 1. november 1996 til indklagedes direktion anførte klageren, at hun var blevet opmærksom på, at de i maj 1994 tegnede aktier var blevet overført til M's navn, ligesom aktieudbyttet efter at være indsat på hendes konto var overført til M's konto. Klageren anførte, at aktierne var købt for hendes pension, der var hendes særeje. Ved skrivelse af 11. s.m. oplyste indklagede, at aktierne ved en fejlekspedition var blevet indlagt i et depot oprettet i klagerens navn frem for i M's navn.
Klageren har den 4. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de omhandlede aktier til hendes depot.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indskuddet på ratepensionen skete for et arvet beløb. Hun kunne ikke udnytte fradragsværdien af indskuddet, hvorfor hun ønskede ratepensionen ophævet. I stedet skulle der købes aktier. Først i forbindelse med separationen erfarede hun, at aktierne var blevet overført til et depot i M's navn. Lønkontoen tilhørte hende, og M havde kun fuldmagt til den. Indklagede bekræftede gang på gang over for hende, at formuleringen "medkontoindehaver" svarede til en fuldmagt.
Indklagede har anført, at lønkontoen blev oprettet som en fælles konto, hvor begge ægtefæller var berettiget til at disponere. Dette fremgår også af bilaget underskrevet i forbindelse med kontooprettelsen. Det er ikke dokumenteret, at aktierne blev købt for midler hidrørende fra klagerens opgjorte ratepension. Opgørelsesbeløbet kunne ikke dække aktiekøbet. M var berettiget til at anvende midler fra fælleskontoen til tegningen af aktierne, og indklagede havde ikke grund til at betvivle, at aktiedepotet skulle oprettes i M's navn. Aktiedepotet blev i første omgang oprettet i klagerens navn, fordi klageren var primær kontohaver på lønkontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen angår ejendomsretten til de 200 stk. aktier i indklagede, hvis anskaffelse i maj måned 1994 skete for midler trukket på den i maj 1993 etablerede konto, hvorpå såvel klageren som hendes daværende ægtefælle er kontohavere. Ankenævnet finder, at en afgørelse af denne tvist angår formueforholdet mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle. Da Ankenævnet ikke finder, at indklagede har begået erstatningspådragende fejl ved sagens ekspedition, må klageren henvises til at rette et eventuelt krav mod M.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.