Afgørelse

Honorar for arkitekthjælp.

Det indklagede realkreditinstitut lancerede i sit kundeblad fra maj 1995 en ny service: ArkitektHjælpen. Kundebladet og instituttets brochurer fra 1996 og 1997 om ArkitektHjælp indeholdt en beskrivelse af ordningen, hvoraf det bl.a. fremgik, at det første møde med arkitekten er gratis og uforpligtende, hvorefter man kan bede arkitekten om et idéoplæg for 4.000 kr. Medio 1997 henvendte klagerne sig til instituttet om arkitekthjælp. På foranledning af instituttet rettede en arkitekt henvendelse til klagerne, og der blev på ejendommen afholdt et møde mellem klagerene og arkitekten. Arkitekten udarbejdede i august 1997 forslag til en tilbygning. I september 1997 fremsendte arkitekten en honoraropgørelse på 4.000 kr. til klagerne for skitseoplægget. Klagerne afviste over for instituttet at betale honoraret, idet de hele tiden havde haft opfattelsen af, at der var tale om gratis arkitekthjælp, og anførte, at hverken instituttet eller arkitekten havde givet oplysninger om prisen for den "gratis arkitekthjælp". Instituttet fastholdt i november 1997 over for klagerne, at instituttets kunderådgiver og arkitekten havde orienteret klagerne om prisen på idéoplægget. I november 1997 fremsendte arkitektens advokat en inkassoskrivelse til klagerne, hvori han opgjorde fordringen til 5.000 kr., inklusive inkassoomkostninger.

Klagerne indbetalte det omstridte beløb med forbehold for tilbagesøgning og indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet skulle erstatte dem de 4.000 kr. samt inkassoomkostninger. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at det efter det oplyste kunne lægges til grund, at klagerne havde haft kendskab til det skriftlige materiale om ArkitektHjælp, og at klagerne efter ydelsens karakter burde indse, at der skulle betales for arkitektens idéoplæg. Nævnet fandt, at instituttet og arkitekten havde bevisbyrden for, at en aftale om betaling var indgået. Nævnet lagde herved vægt på, at det er simpelt at bringe klarhed over, om en potentiel kunde ønsker at betale 4.000 kr. for et idéoplæg. En sådan bevisfiksering ville også stemme bedst med bestemmelsen i punkt 6 i Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i realkreditinstitutter, hvorefter alle væsentlige aftaler skal indgås eller bekræftes skriftligt. Nævnet fandt ikke, at instituttet mod klagernes benægtelse havde bevist, at klagerne aftalemæssigt havde forpligtet sig til at betale for de udarbejdede skitser. Nævnet fandt videre, at instituttet, der havde udviklet ordningen med ArkitektHjælpen og havde bragt klagerne i forbindelse med arkitekten, var forpligtet til at skadesløsholde klagerne for det betalte honorar og for udgifterne i anledning af inkassosagen. Nævnet tilpligtede derfor instituttet at refundere klagerne disse beløb.