Kapitalpension, puljeinvest, afkast.
| Sagsnummer: | 152/1989 |
| Dato: | 27-11-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Puljepension - rådgivning om placering
|
| Ledetekst: | Kapitalpension, puljeinvest, afkast. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 26. januar 1983 underskrev klageren et tillæg til aftale om kapitalpension, ifølge hvilket han indtrådte i indklagedes puljepensionsordning med et engangsbeløb. På daværende tidspunkt fandtes der hos indklagede kun én pulje, hvis midler overvejende var placeret i realrenteafgiftspligtige aktiver.
I slutningen af 1986 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han ikke kunne acceptere det afkast, hans puljeinvestering gav. Efter at have afholdt flere møder med afdelingen og efter at have fået meddelse om afkastprocenterne for 1986 indbragte klageren i 1987 sagen for Tilsynet med banker og sparekasser (nu Finanstilsynet), som ved skrivelse af 23. november 1987 udtalte, at man ikke fandt grundlag for at antage, at klageren af indklagede havde modtaget en rådgivning i strid med god pengeinstitutpraksis og redelig forretningsskik, jf. Bank- og Sparekasselovens § 1, stk. 6, ligesom intet tydede på, at midlerne havde været anbragt dårligere, end man kunne forvente.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes dårlige rådgivning og dårlige investering af hans pensionsmidler. Klageren har opgjort tabet til 100- 120.000 kr. forrentet fra 1. januar 1987.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved underskrivelse af tillæg til kapitalpension gav tilladelse til, at hans midler blev investeret i afgiftspligtige midler, det vil sige obligationer. Hans pensionsopsparing er i dag for ca. halvdelens vedkommende placeret i indklagedes investeringsforeninger. Af den samlede pansionsopsparing har indklagede uagtet hans tilkendegivelse investeret 12% i aktier og 26% i indexobligationer og haft ca. 70% af hans midler investeret i risikofyldte værdipapirer. Dette må være ulovligt, idet pensionsbeskatningslovens hensigt med kun at tillade 50% af midlerne placeret i afgiftsfrie værdipapirer må være, at kunderne skal beskyttes mod at løbe for store risici. Indklagedes måde at opgøre puljeafkastet er endvidere misinformerende.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man alene har rådgivet klageren med hensyn til investeringer, men at beslutningen om investeringens gennemførelse har været klagerens egen. Indklagede har endvidere fremlagt en oversigt over puljens sammensætning i perioden 1985-1988 og afkast i perioden 1983-1988.
Af oversigten over puljens sammensætning fremgår, at andelen af aktier er faldet fra 14,7% til 6,4% andelen af indeksobligationer fra 10,34% til 0, mens andelen af afgiftspligtige obligationer og kontantbeløbet er steget fra 75% til 93,6%. Alle tal er gennemsnit for de enkelte år. Der er ikke oplysning om størrelsen af puljer i de enkelte år.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er ikke grundlag for at fastslå, at den rådgivning, som klageren modtog forud for sin indtræden i indklagedes puljeordning i 1983, har været uforsvarlig, og det kan efter det fremkomne ikke lægges til grund, at indklagede har misligholdt den med klageren indgåede aftale om dennes indtræden i indklagedes puljeordning.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.