Afgørelse

Indsigelse om for lav rente på deponeringskonto.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af renten på en deponeringskonto.

Sagens omstændigheder.

Klageren solgte sin afdøde fars faste ejendom med overtagelse pr. den 1. oktober 2008. Ejendommen var behæftet med et ejerpantebrev på 200.000 kr., der bortkom hos klageren og derfor skulle mortificeres.

I forbindelse med mortifikationssagen stillede Nordea Bank en garanti på 215.000 kr. overfor retten. Klageren underskrev den 5. december 2008 en begæring til banken om garantien. Samtidig underskrev klageren et dokument, hvorefter banken fik pant i 215.000 kr. der stod på en deponeringskonto i forbindelse med ejendomssalget.

I maj 2010, hvor garantien blev frigivet af retten, indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet. Det var klagerens opfattelse, at forrentningen af indeståendet på deponeringskontoen var for lav, og at banken havde lovet, at renterne ville kunne dække udgifterne til garantien.

Rentesatsen på deponeringskontoen var pr. den 15. december 2008 1,256%. Pr. den 9. og 30. januar 2009 faldt renten til henholdsvis 0,752% og 0,125%.

Banken har under sagen pr. kulance betalt 3.551,29 kr. til klageren. Beløbet svarer til udgifterne til garantien, 4.431,25 kr., med fradrag af forrentningen på deponeringskontoen i garantiperioden, 879,96 kr.

Klageren har fastholdt sit krav om højere renter.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank Danmark skal yde en højere forrentning af indeståendet på deponeringskontoen.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Nordea Bank bør yde en bedre forrentning af det indestående beløb.

Banken vidste, at pengene skulle stå på kontoen i mindst ét år og kunne derfor have valgt en konto, der gav højere renter.

Nordea Bank Danmark har anført, at sikkerhedsstillelsen for udstedelse af garantien skete efter bankens almindelige praksis. Rentesatsen, som det pantsatte beløb blev forrentet med, er bankens standardrentesats på deponeringskonti.

Banken er ikke bekendt med det af klageren anførte om, at banken skulle have tilbudt en forrentning, der dækkede udgifterne til garantien. Den medarbejder, som klageren talte med er gået på pension, og det er derfor ikke muligt at få be- eller afkræftet klagerens standpunkt. Banken har derfor pr. kulance betalt beløbet på 3.551,29 kr., hvorved klageren bliver stillet, som han mener, han blev lovet fra sagen start.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Nordea Bank har under sagen godtgjort 3.551,29 kr. svarende til forskellen mellemudgifterne på 4.431,25 kr. til garantien og rentetilskrivningen på deponeringskontoen i garantiperioden.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Nordea Bank at betale yderligere til klageren vedrørende indeståendet på deponeringskontoen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.