Bank- og sparekasselovens § 23, maksimum for størrelsen af enkeltengagement.
| Sagsnummer: | 320/1997 |
| Dato: | 12-12-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Bank- og sparekasselovens § 23, maksimum for størrelsen af enkeltengagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 22. juli 1997 meddelte indklagede klagerne, at deres engagement med indklagede beløb sig til i alt 600.413 kr. Indklagede anførte endvidere:
"Ifølge Bank- og Sparekasseloven må vi låne 35% af vor egenkapital ud til en enkelt kunde - eller som i jeres tilfælde - en husstand. Da vores egenkapital p.t. er 2.100.000 kr., svarer det til et beløb på kr. 735.000,-.
Imidlertid træder der pr. 31.12.1998 en ændring af denne bestemmelse i kraft. Ifølge denne ændring må den enkelte kundes engagement ikke overstige 25% af egenkapitalen, dvs for jeres vedkommende kr. 525.000,-!
.....
Vi vil derfor foreslå jer, at I henvender jer i et større pengeinstitut og beder dette overtage jer som kunder."
Ved skrivelse af 30. juli 1997 besvarede klagerne indklagedes henvendelse og anførte, at de stillede sig uforstående over for, at spørgsmålet om overskridelsen af grænsen på 25% kunne blive deres problem. Endvidere anførte klagerne, at deres ydelser på lånene frem til december 1998 ville udgøre ca. 126.000 kr., hvorfor problemet ville blive løst.
Af engagementsoversigt pr. 31. juli 1997 fremgår, at indklagedes lån til den ene klager var i alt 422.930 kr. og 156.039 kr. for den klagers vedkommende.
Klagerne har oplyst, at de har rettet henvendelse til andet pengeinstitut for en overflytning dertil. Det nye pengeinstitut ønsker imidlertid en sikkerhed på 250.000 kr., som de ikke har mulighed for at honorere.
Klagerne har den 29. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "overtager differencen på de 10% af udlånet, idet vi aldrig på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at vi selv skulle holde øje eller være ansvarlig for [hvor] meget af bankens egenkapital, vi har lånt. Hvis såfremt det er udelukket, ønsker vi, at [indklagede] kautionerer for de 250.000 kr. som [det nye pengeinstitut] ønsker som sikkerhed."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de finder, at spørgsmålet om engagementets størrelse i forhold til bank- og sparekasselovens bestemmelser er indklagedes problem og ikke deres. De købte eget hus i 1996, i hvilken forbindelse indklagede ydede dem lån, og de gik ud fra, at alt var i orden. De er i stand til at nedbringe engagementet, så det ved udgangen af 1998 ikke er i strid med 25%-grænsen.
Indklagede har anført, at man ikke har opsagt klagernes engagement. Man har alene foreslået klagerne, at de som følge af 25%-grænsen finder et større pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge deres påstand ønsker klagerne, at indklagede "overtager" 10% af deres engagement, subsidiært at indklagede skal kautionere for en sikkerhedsstillelse over for deres nye pengeinstitut. Ankenævnet har ikke nogen mulighed for at pålægge indklagede sådanne forpligtelser.
Det fremgår af sagen, at indklagede lånte klagerne et beløb i forbindelse med, at disse i 1996 købte hus sammen. På dette tidspunkt var ændringen af bank- og sparekasselovens § 23 vedtaget til ikrafttræden den 31. december 1998, og ved indklagedes ydelse af lånet kom klagernes samlede engagement op over den i bestemmelsen indeholdte grænse på 25% af pengeinstituttets egenkapital.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om klagerne - såfremt indklagede af den nævnte grund opsiger deres engagement - kan rejse krav mod indklagede.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.