Afgørelse

Spørgsmål om afvisning af klage fra landmand vedrørende rente- og valutaswapaftaler

Indledning

Denne sag vedrører, om en klage fra en landmand vedrørende rente- og valutaswapaftaler er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Sagens omstændigheder

Klageren er landmand og kunde i Nordea Bank. Klageren har oplyst, at han driver en traditionel landbrugsvirksomhed inden for mælkeproduktion med 137 årskøer. Til hans ejendom hører cirka 100 hektar jord. Virksomheden har en omsætning på ca. 3 mio. kr.

I 2008 havde klageren realkreditlån i Nordea Kredit på i alt knap 10 mio. kr., hvoraf hovedparten var i euro (EUR).

Den 5. september 2008 indgik klageren en valutaswapaftale i schweizerfranc (CHF) på modværdien af 5 mio. kr. Den 27. august 2009 blev valutaswappen omlagt fra variabel til fast rente.

Den 16. september 2009 indgik klageren to renteswapaftaler med banken på henholdsvis cirka 3,4 mio. kr. og cirka 2,1 mio. kr. Klagerens betalinger i henhold til aftalerne var fast rente af hovedstolene, mens bankens betalinger var variabel rente.

I maj 2010 var der på grund af stigende CHF-kurs et tab på 640.000 kr. på valutaswappen. Den 12. maj 2010 indgik klageren en modgående aftale på valutaswappen med henblik på at lukke såvel valuta som renterisikoen på aftalen.

Ved brev af 17. oktober 2012 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for 2010. SKAT anførte, at et nettotab på ca. 260.000 kr. vedrørende valutaswapaftalerne ikke kunne fratrækkes i virksomhedsindkomsten. Valutaswapaftalerne havde efter SKATs opfattelse ikke erhvervsmæssig tilknytning, da valutaswappenes hovedstole var i henholdsvis CHF og DKK, mens de bagvedliggende lån var i EUR og kun i mindre grad i DKK. Derimod opfyldte renteswapaftalerne kriterierne for at være ”erhvervsmæssigt begrundet i relation til kursgevinstlovens § 32, stk. 1, da swapaftalerne i forhold til valuta, beløbsstørrelse og løbetid holder sig inden for de erhvervsmæssige lån.”

Ved brev af 6. december 2013 til banken rejste klageren via sin advokat krav om at blive stillet som om swapaftalerne ikke var indgået. Det var klagerens opfattelse, at bankens rådgivning i forbindelse med aftalerne havde været mangelfuld.

Ved brev af 18. november 2013 meddelte klagerens forsikringsselskab afslag på en ansøgning fra klageren om retshjælpsdækning i forbindelse med et sagsanlæg mod banken. Det var selskabets opfattelse, at sagen kunne behandles i Pengeinstitutankenævnet.

Den 20. december 2013 indgav klageren en klage over Nordea Bank vedrørende swapaftalerne. Nordea Bank nedlagde påstand om afvisning, da der efter bankens opfattelse var tale om erhvervsforhold, der ikke var omfattet af Ankenævnets kompetence.

Parterne fandt det hensigtsmæssigt, hvis sagen i første omgang blev forelagt Ankenævnet til afgørelse af kompetencespørgsmålet.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at klagen realitetsbehandles af Ankenævnet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet har tidligere behandlet klager vedrørende swapaftaler med landmænd, jf. for eksempel Ankenævnets afgørelse i sag nr. 59/2013.

Hans forsikringsselskab har afslået at yde retshjælpsdækning med henvisning til, at sagen kan behandles i Ankenævnet.

Nordea Bank har anført, at klagen adskiller sig væsentligt fra en sag vedrørende privat kundeforhold.

Klageren er erhvervsdrivende landmand. Klagerens ejendom har status som landbrugsejendom og er belånt efter reglerne herom med op til 60 % af ejendomsværdien. Klageren er momsregistreret. Kundeforholdet føres i et af bankens erhvervscentre.

Formålet med renteswapaftalerne var at opnå en fast ydelse på klagerens realkreditlån, der var optaget med sikkerhed i klagerens landbrugsejendom.

Formålet med valutaswapaftalerne var at opnå en lavere rente på klagerens realkreditlån.

Swapaftalerne er medtaget i klagerens årsregnskaber og skatteregnskaber, der er udarbejdet af en landboforening.

Den omstændighed, at SKAT har nægtet klageren fradrag begrundet i blandt andet manglende skattemæssigt erhverv, bør ikke få indflydelse på Pengeinstitutankenævnets adgang til at afvise sagen. Banken rådgiver ikke om skattemæssige forhold og har derfor opfordret klageren til at søge ekstern skatterådgivning.

Yderligere bemærkninger forbeholdes, hvis sagen realitetsbehandles.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager om privatkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3.

Klageren er landmand og driver en landbrugsvirksomhed inden for mælkeproduktion med 137 årskøer. Til ejendommen hører cirka 100 hektar jord, og virksomheden har en omsætning på cirka 3 mio. kr.

Klagerens landbrugsejendom er behæftet med realkreditlån på ca. 10 mio. kr., og klagen vedrørende rente- og valutaswapaftaler, som klageren indgik med Nordea Bank i 2008 og 2009 for i alt et tilsvarende beløb.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at swap aftalerne havde en sådan forbindelse med klagerens erhvervsvirksomhed, at sagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. herved Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Den omstændighed, at nettotab på valutaswappen efter SKAT’s opfattelse ikke kan fratrækkes i virksomhedsindkomsten, kan ikke medføre et andet resultat

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.