Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbageførsel af ydelse.

Sagsnummer: 509 /1990
Dato: 05-04-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Niels Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Kaution - tilbageførsel af ydelser
Ledetekst: Tilbageførsel af ydelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I oktober måned 1985 ændredes afviklingsaftalen for et lån hos indklagede, som klageren kautionerede for. Lånet, hvis debitor var klagerens søn, havde da en restgæld på 294.030,38 kr. Den månedlige ydelse ændredes med klagerens accept fra 31. oktober 1985 fra 3.000 kr. til 4.000 kr. månedligt.

Klagerens søn havde hos indklagede et andet lån. Ydelsen på dette lån, der hidtil havde udgjort 5.000 kr., nedsattes med virkning fra den 31. oktober 1985 til 4.000 kr. Til sikkerhed for lånet deponeredes et gældsbrev på 275.000 kr. med en månedlig ydelse på 6.000 kr., som skulle indgå på lånet.

Kautionslånet skulle herefter afvikles ved, at sønnen indbetalte 3.000 kr., medens 1.000 kr. overførtes fra det ikke-kautionssikrede lån til kautionslånet.

I forbindelse med ændringerne af lånene påførtes låneaftalerne en særlig bestemmelse, hvorefter den månedlige ydelse på kautionslånet skulle ændres til 3.000 kr., i det omfang de månedlige ydelser hidrørende fra det deponeredes gældsbrev udeblev, medens ydelsen for det ikke-kautionssikrede lån i så fald skulle forhøjes til 5.000 kr. månedligt.

Ydelsen på det deponerede gældsbrev blev betalt til og med marts måned 1986. Den 13. februar 1987 tilbageførte indklagede 10 overførsler á 1.000 kr. fra kautionslånet til det ikke-kautionssikrede lån.

Det ikke-kautionssikrede lån misligholdtes af sønnen og blev i maj 1987 overgivet til inkasso. Ved dekret af 27. oktober 1987 blev sønnen erklæret konkurs, og boet afsluttedes efter konkurslovens § 143, som alene givende dækning til boomkostninger.

Den 14. juli 1987 indbetalte klageren 200.000 kr. på kautionslånet, som i august 1987 blev overtaget af klageren med en restgæld på 99.667,40 kr.

I september 1987 indbragte klagerens søn sagen for Tilsynet med banker og sparekasser (nu Finanstilsynet) med anmodning om en udtalelse. Ved skrivelse af 16. maj 1988 udtaltes herfra bl.a., at:

"...... det som hovedregel må anses for stridende mod god pengeinstitutpraksis, at der på et kautionssikret lån foretages tilbageførsler af krediterede ydelser, idet kautionisten må kunne gå ud fra, at indlånskontoens udvisende til en hver tid svarer til kautionistens hæftelse.

.............

Uanset at kautionisten i det foreliggende tilfælde har medunderskrevet den nævnte afviklingsaftale, finder Tilsynet, at banken i forbindelse med de månedlige krediteringer af den forhøjede ydelse på lånet løbende burde havde sikret sig, at betingelsen herfor, betaling af ydelsen på gældsbrevet var opfyldt, i stedet for at lade udlånskontoen kreditere 10 måneders forhøjet ydelse uden at påse, at gældsbrevsydelserne indgik."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre overførslen af 13. februar 1987 på 10.000 kr. fra kautionslånet til det ikke kautionssikrede lån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren henvist til Finanstilsynets bemærkninger. Klageren har endvidere anført, at den særlige passus påført gældsbrevene omhandler ændringer i fremtidige ydelser, i tilfælde af at ydelserne på det deponerede gældsbrev ikke indgik, hvorimod der intet er anført om allerede overførte ydelser.

Indklagede har anført, at den omhandlede tilbageførsel er sket med hjemmel i de i lånedokumenterne aftalte særlige bestemmelser. Debitor blev underrettet herom ved skrivelse fremsendt til samme adresse som klagerens. Indklagede har endvidere anført, at kautionslånet på intet tidspunkt har været i restance med 6 måneders ydelser, hvorfor det ikke har været nødvendigt at give meddelelse til klageren, men forløbet omkring klagerens indbetalinger på lånet og efterfølgende overtagelse tyder dog på, at klageren har været orienteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Som anført af Finanstilsynet i dettes skrivelse af 16. maj 1988 må indklagedes (delvise) tilbageførsel af ydelsen på kautionslånet anses for uberettiget i forhold til klageren. Herefter, og idet den på dokumentet vedrørende kautionslånet vedtagne bestemmelse om ændring i ydelsen i tilfælde af manglende indbetaling fra det deponerede gældsbrev ikke findes at indeholde hjemmel for den foretagne tilbageførsel, tages klagen til følge, hvorfor

Indklagede bør inden 4 uger med valør 13. februar 1987 tilbageføre 10.000 kr. til kautionslånet fra det ikke-kautionssikrede lån. Klagegebyret tilbagebetales klageren.