Spørgsmål om ansvar for rentetab i forbindelse med kontantkøbesum vedrørende ejendom overført til sælger to gange.
| Sagsnummer: | 259/1997 |
| Dato: | 14-11-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for rentetab i forbindelse med kontantkøbesum vedrørende ejendom overført til sælger to gange. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Medio april 1997 henvendte klagerens samlever sig til indklagede i forbindelse med, at klageren overvejede køb af et bestemt sommerhus. Indklagede fik forevist en købsaftale, hvorefter købesummen var 1.075.000 kr. kontant. De 75.000 kr. skulle deponeres hos den medvirkende ejendomsmægler senest 7 dage efter købsaftalens underskrift, og 1 mio. kr. skulle deponeres samme sted tre dage før overtagelsesdagen den 15. maj 1997.
Indklagede tilbød at finansiere købesummen midlertidigt, idet klageren efterfølgende skulle optage størst muligt realkreditlån i sommerhuset og låne resten som et boliglån af indklagede.
Den 24. april 1997 underskrev klageren købsaftale vedrørende sommerhuset med en købesum på 1.075.000 kr.
På klagerens anmodning fremsendte indklagede den 29. april 1997 75.000 kr. til deponering hos den medvirkende ejendomsmægler.
Beløbet blev hævet på klagerens lønkonto. Det aftaltes i denne forbindelse med klagerens samlever, at denne mandag den 12. maj 1997 ville afhente en check hos indklagede på restkøbesummen på 1 mio. kr. for at aflevere beløbet hos ejendomsmægleren.
Ifølge klageren var baggrunden for aftalen om at afhente checken, at indklagede kunne vente med at hæve beløbet på klagerens konto frem for at måtte hæve beløbet fredag den 9. maj 1997. Hans samlever kontaktede imidlertid efterfølgende ejendomsmægleren, med hvem det aftaltes, at han kunne vente med at deponere beløbet på 1 mio. kr. til overtagelsesdagen.
Indklagede har oplyst, at man den 8. eller 9. maj 1997 kontaktede sælgerens pengeinstitut, idet man stillede sig undrende over, at beløbet på 1 mio. kr. skulle deponeres hos mægleren. Sælgers pengeinstitut oplyste, at købsaftalen var ændret, således at restkøbesummen skulle deponeres hos sælgers advokat.
Den 12. maj 1997 overførte indklagede 1 mio. kr. til sælgers advokats pengeinstitut, idet beløbet blev hævet på klagerens lønkonto. Samme dag fremsendte indklagede nota til klageren om hævningen.
Den 16. maj 1997 modtog indklagede fra klagerens advokat oplysning om, at denne samme dag havde overført restkøbesummen på 1 mio. kr. til sælgers advokat bl.a. under forudsætning af, at det af indklagede fremsendte beløb på 1 mio. kr. straks blev returneret til indklagede.
Den 22. maj 1997 modtog indklagede beløbet på 1 mio. kr. retur. Beløbet indsattes med valør samme dag på klagerens lønkonto.
Ved skrivelse af 18. juni 1997 rejste klageren over for indklagede krav om, at han blev skadesløsholdt for det overtræk, som hævningen af restkøbesummen havde medført på hans lønkonto. Indklagede afviste kravet.
Klageren har den 15. juli 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre renteudgiften ved debiteringen af beløbet på 1 mio. kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagen fremlagt kopi af købsaftale underskrevet af klageren den 24. april 1997 og sælgeren den 29. s.m. Af aftalen, som indklagede i august 1997 har modtaget fra den medvirkende ejendomsmægler, fremgår, at 1 mio. kr. skulle deponeres hos sælgers advokat tre dage før overtagelsesdagen. Klageren har fremlagt kopi af en alene af ham udateret underskrevet købsaftale, hvorefter 1 mio. kr. skulle deponeres hos den medvirkende ejendomsmægler.
Klageren har anført, at indklagede uden at være i besiddelse af en købsaftale hævede restkøbesummen på hans lønkonto. Han har ikke givet tilladelse hertil. Han stiller sig uforstående over for indholdet af den købsaftale, som indklagede har fremlagt, idet han ikke den 15. maj 1997 var i besiddelse af en købsaftale med oplysning om, at 1 mio. kr. skulle fremsendes til sælgers advokat.
Indklagede har anført, at det anerkendes, at man ikke kan dokumentere, at man havde tilladelse til at hæve restkøbesummen som sket. Hævningen skete i henhold til aftale med klagerens samlever, hvorefter indklagede skulle være behjælpelig med finansiering af sommerhuskøbet. Indklagede var alene i besiddelse af et udkast til købsaftale. Indklagede undrede sig over, at hele købesummen skulle deponeres hos mægleren og kontaktede derfor telefonisk først ejendomsmægleren og dernæst sælgers advokat med henblik på at sikre, at restkøbesummen blev betalt rettidigt og til rette vedkommende. Klageren har undladt at orientere indklagede om de aftaler, der blev indgået med ejendomsmægleren vedrørende tidspunktet for betaling af restkøbesummen.
Ankenævnets bemærkninger:
Den 12. maj 1997 hævede indklagede 1 mio. kr. på klagerens lønkonto og overførte beløbet til sælgers advokats pengeinstitut. Ankenævnet finder, at indklagede, forinden overførslen fandt sted, burde have sikret sig udtrykkelig instruktion fra klageren eller dennes advokat om beløbets overførsel. Da indklagede har undladt dette, finder Ankenævnet, at indklagede rentemæssigt bør stille klageren, som om overførslen af beløbet ikke havde fundet sted.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger yde klageren en rentegodtgørelse beregnet således, at klageren stilles, som om der ikke den 12. maj 1997 var trukket 1 mio. kr. på klagerens lønkonto. Klagegebyret tilbagebetales klageren.