Sagsnummer: | 11/1997 |
Dato: | 18-09-1997 |
Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
Klageemne: | Stempel - mistet afgift |
Ledetekst: | Aflysning af løsøreejerpantebrev. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Medhold klager
I februar 1988 anmeldte et pengeinstitut, der efterfølgende er fusioneret med indklagede, til tinglysning et løsøreejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i klagerens bil. Pantebrevet var stemplet med 3.400 kr. Bilen, der var finansieret af indklagede, blev solgt den 14. oktober s.å.
Indklagede foranledigede løsøreejerpantebrevet aflyst den 16. juni 1995.
Klageren blev bekendt med aflysningen i 1996, hvor han ønskede løsøreejerpantebrevet udleveret med henblik på at anvende dette som sikkerhed for finansieringen af køb af en motorcykel via et andet pengeinstitut.
Indklagede afviste et krav fra klageren om betaling af 3.600 kr. til dækning af klagerens udgift til stempel, 3.000 kr., og oprettelsesgebyr, 600 kr., ved udstedelsen af et nyt løsøreejerpantebrev.
Ved klageskema af 13. februar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.600 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af den rene stempeludgift.
Klageren har anført, at aflysningen skete uden hans samtykke. Indklagede burde have kontaktet ham inden aflysningen, hvorved han ville have haft mulighed for at overføre pantebrevet til et andet aktiv med henblik på eventuel senere brug. Indklagede bør holde ham skadesløs for omkostningerne på 3.600 kr., som han netop har måttet betale for oprettelse af et nyt pantebrev i forbindelse med finansieringen af et motorcykelkøb.
Indklagede har anført, at det i 1995 kom for dagen, at klageren havde solgt bilen syv år tidligere uden at sikre sig, at den blev leveret i ubehæftet stand. Den manglende aflysning af pantebrevet måtte betragtes som et alvorligt tilfælde af vanhjemmel, hvorfor indklagede valgte hurtigst muligt at aflyse dette. Da indklagede ikke havde modtaget henvendelse eller instruktioner fra klageren om en eventuel alternativ anvendelse, måtte indklagede gå ud fra, at klageren ikke havde intentioner om at genanvende løsøreejerpantebrevet. Et eventuelt erstatningskrav bør i hvert fald reduceres med gebyret, som også skulle være betalt, hvis pantebrevet var flyttet til en anden genstand.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede ikke burde have aflyst ejerpantebrevet uden først at forespørge klageren, om han ønskede at få mulighed for at genanvende det. Klageren måtte over for køberen af bilen anses for forpligtet til at aflyse pantet i denne, og en genanvendelse af ejerpantebrevet ville derfor forudsætte, at pantebrevet blev tinglyst med pant i en anden løsøregenstand tilhørende klageren med deraf følgende udgifter hertil.
Ankenævnet finder, at indklagede som konsekvens heraf bør godtgøre klageren stempelafgiften på 3.400 kr. med fradrag af de udgifter til tinglysningsafgift og udarbejdelse af allonge til pantebrevet, som klageren ville være blevet påført ved tinglysning af pantebrevet i en anden løsøregenstand i juni 1995, hvilke udgifter skønsmæssigt fastsættes til 1.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 2.400 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.