Klage vedrørende forhold omfattet af dom.
| Sagsnummer: | 83 /2006 |
| Dato: | 04-05-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen. |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende forhold omfattet af dom. |
| Indklagede: | Sparekassen Løgumkloster |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører sekretariatets afvisning af en klage med henvisning til, at klagen angik forhold omfattet af en dom.
Sagens omstændigheder.
Den 23. december 2002 underskrev klageren en kontrakt om en kassekredit på 300.000 kr. hos indklagede.
Den 10. februar 2004 blev klageren ved retten i Gråsten med henvisning til kassekreditkontrakten dømt til at betale 313.407,70 kr. med nærmere angivne renter til indklagede.
Under sagen mødte klagerens søn i henhold til en fuldmagt, som fremtrådte som underskrevet af klageren. Af dommen fremgår, at klageren anerkendte at skylde beløbet.
Den 13. oktober 2004 anlagde klageren ved retten i Gråsten sag mod indklagede med påstand om betaling af 388.204,49 kr., hvilket beløb klageren havde betalt til indklagede. Klageren begærede dommen af 10. februar 2004 genoptaget efter retsplejelovens § 367.
Ved kendelse af 15. februar 2005 bestemte retten, at dommen af 10. februar 2004 ikke kunne genoptages. Ved kendelse af 1. april 2005 stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse og anførte, at der ikke var hjemmel til genoptagelse efter § 367 i tilfælde, hvor der ikke var sket udeblivelse, men givet møde af eller for parten.
Den 18. august 2005 afsagde retten i Gråsten kendelse, hvorefter den af klageren i oktober 2004 anlagte retssag mod indklagede blev afvist med henvisning til, at parternes mellemværende vedrørende kassekreditten var endeligt afgjort ved dommen af 10. februar 2004.
Ved kendelse af 7. oktober 2005 stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse af 18. august 2005, idet landsretten anførte:
"Ved byrettens dom af 10. februar 2004 er der truffet afgørelse om parternes mellemværende vedrørende kassekreditten.
Dommen er ikke anket, og genoptagelse efter retsplejelovens § 367 er afslået.
Den sag, som [klageren] nu har anlagt, angår det samme mellemværende, som byretten traf afgørelse om ved dommen.
De omstændigheder, der udspringer af, at [klageren] under sagen var repræsenteret af sin søn, kan ikke føre til, at en ny sag kan anlægges om samme mellemværende. Proceskravet under den ny sag støttes ikke i øvrigt på retsstiftende kendsgerninger, som først er kommet til eksistens efter dommen, eller som [klageren] ikke kendte og ikke kunne have været opmærksom på i tide. Der er heller ikke omstændigheder, der kan begrunde, at [indklagedes] forhold skulle føre til, at den ny sag ikke afvises."
Den 16. marts 2006 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
"At pengeinstituttets adfærd og fremgangsmåde misbilliges og at pengeinstituttet tilpligtes at tilbagebetale det lånte beløb med det tab, der er opgjort i den vedlagte replik [391.629,49 kr. med renter] med tillæg af omkostninger på indtil videre i alt 62.681,25 kr."
Ved skrivelse af 22. marts 2006 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, hvorefter Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom. Sekretariatet anførte, at det krav, som klageren nu gjorde gældende, måtte anses for endeligt afgjort ved dommen af 10. februar 2004, jf. herved de grunde der var anført i Vestre Landsrets kendelse af 7. oktober 2005.
Parternes påstande.
Ved skrivelse af 23. marts 2006 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at de foreliggende retsafgørelser ikke har prøvet eller afgjort hans klagegrunde, idet der alene har været tale om afgørelser, der har stadfæstet, at han skal anerkende at skylde beløbet til indklagede.
Hvorvidt han har et tilbagebetalingskrav i form af et erstatningskrav eller lignende mod indklagede som følge af hændelsesforløbet, er ikke blevet afgjort og bør derfor kunne tages undere behandling.
Han har ikke fået en rimelig behandling, og indklagede har selv opfordret ham til at rejse indsigelserne, herunder forelægge sagen for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens krav angår mellemværendet mellem klageren og indklagede i henhold til den omhandlede kassekredit. Dette mellemværende er afgjort ved endelig dom afsagt af retten i Gråsten den 10. februar 2004. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen, jf. § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.