Rådgivning om omprioritering, herunder kurssikring.
| Sagsnummer: | 365/1998 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Rådgivning om omprioritering, herunder kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom i 1994, herunder rådgivning om kurssikring.
Sagens omstændigheder:
Ved skrivelse af 12. februar 1994 rettede Realkredit Danmark henvendelse til klageren med forslag om en omprioritering af klagerens ejendom, hvorved klageren kunne opnå en ydelsesbesparelse på brutto ca. 11.962 kr., netto 8.220 kr.
Ved skrivelse af 15. marts 1994 fremsendte Realkredit Danmark til klageren en beregning vedrørende en omlægning af et eksisterende 9% mixlån, restløbetid 28½ år, i klagerens ejendom på oprindelig 535.000 kr. til et nyt 30-årigt kontantlån på 539.000 kr. baseret på 6% obligationer. Ifølge beregningen kunne klageren herved opnå en besparelse i første års ydelse på brutto 10.589 kr., netto 7.727 kr. Obligationsrestgælden for det eksisterende lån og omprioriteringslånet var beregnet til henholdsvis 519.263 kr. og 614.245 kr., mens nettonutidsværdien var beregnet til henholdvis 568.737 kr. og 535.029 kr.
Den 16. marts 1994 fremsendte Realkredit Danmark et lånetilbud på omprioriteringslånet til indklagedes Vejle afdeling, hvor klageren var kunde. Kursen på de bagvedliggende 6% obligationer var da 87,95, svarende til en effektiv rente på 8,16%.
Den 24. marts 1994 underskrev klageren en blanket med angivelse af, at der ville blive oprettet en omprioriteringskonto. I den fortrykte tekst er bl.a. anført:
"Lånesagen bedes for min/vor regning ekspederet på følgende måde."
Herefter følger en række rubrikker beregnet til eventuel afkrydsning. Der er alene sat kryds ud for teksten: "Lånet ønskes hjemtaget som kontantlån, kupon 6%." Derimod er der ikke afkrydset ved følgende rubrikker:
"Fastkursaftale ønskes foretaget." "Kurskontrakt ønkes foretaget i henhold til vedlagte kontrakt." "Kurssikring ønskes foretaget senere." "Kurssikring ønskes ikke foretaget."
Under rubrikken bemærkninger er anført: "Kunden kontaktes efter tinglysning."
Samme dag, den 24. marts 1994, underskrev klageren en opsigelse af det eksisterende lån pr. 1. juli 1994. Opsigelsen er underskrevet af indklagede den 14. april 1994.
Pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet blev tinglyst den 15. april 1994.
Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med, at pantebrevet blev modtaget retur fra tinglysning den 20. april 1994, kontaktede klageren telefonisk herom. I sagen er noteret "klar til effektuering, afventer kundens svar".
Indklagede har fremlagt en oversigt over aktuelle obligationskurser den 15. juni 1994, hvorpå en medarbejder i afdelingen har anført: "Kunden har d.d. meddelt, at lånet ønskes effektueret uden kurskontrakt".
Omprioriteringen blev herefter gennemført, idet omprioriteringslånet blev hjemtaget til kursen den 17. juni 1994 på 76,70, svarende til en effektiv rente på 9,5564% og en obligationsgæld på 702.737,94 kr. Obligationsgælden på det indfriede lån var 516.856,18 kr.
Parternes påstande.
Den 11. november 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning, principalt svarende til kurstabet ved omprioriteringen, subsidiært svarende til kurstabet som følge af, at der ikke omgående blev tegnet kurskontrakt og mere subsidiært svarende til kurstabet som følge af, at lånet ikke blev kurssikret/hjemtaget umiddelbart efter tinglysning af pantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på baggrund af lånetilbuddet blev anmodet om at underskrive nogle papirer til brug for indklagedes ekspedition af sagen. Han mener ikke, at indklagede rådgav om muligheden for kurssikring. Det fremgår ej heller af omprioriteringsaftalen, at rådgivning om kurssikring blev ydet. Den ekspederende medarbejder sagde, at det hele skulle vente lidt, fordi "det" ikke så godt ud p.t. Ved indklagedes henvendelse om omlægningen i juni 1994 forstod han situationen således, at tiden nu var moden til at hjemtage omprioriteringslånet. Først da han i sommeren 1998 henvendte sig til en ejendomsmægler med henblik på salg af ejendommen, konstaterede han, at omprioriteringen havde været ufornuftig. Til støtte for den principale påstand har klageren anført, at omprioriteringen allerede på grund af de ændringer, der skete i perioden fra februar til marts 1994, ikke burde være gennemført, idet ydelsesbesparelsen blev modsvaret af en forøgelse af obligationsgælden med knap 100.000 kr. Erstatningen for, at omprioriteringen blev gennemført, bør fastsættes til kurstabet ved den gennemførte omprioritering på 186.000 kr. (702.000 kr. - 516.000 kr.). Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at indklagede har pådraget sig ansvar for kurstabet fra lånetilbudstidspunktet til hjemtagelsen ved dels at undlade at orientere om muligheden for kurssikring dels at medvirke til, at han blev placeret i en åben situation, idet det eksisterende lån blev opsagt uden kurssikring af omprioriteringslånet. Til støtte for den mere subsidiære påstand har klageren anført, at i hvert fald kursen på tinglysningstidspunktet burde være lagt til grund for omprioriteringen, jf. det i omprioriteringsaftalen anførte om, at han ville blive kontaktet efter tinglysning, hvorfor indklagede bør erstatte kurstabet fra tinglysningstidspunktet til den faktiske hjemtagelse.
Indklagede har anført, at lånetilbuddet blev indhentet efter anmodning fra klageren, som var blevet kontaktet af Realkredit Danmark om en eventuel omprioritering. Der er i dag 4½ år efter ingen i afdelingen, der kan huske sagen. Det har stedse været indklagedes politik at informere om kurssikring, hvilket må antages også at være sket i denne sag. Det må derfor antages, at klageren har valgt ikke at kurssikre. Klageren kunne opnå en betydelig besparelse ved omprioriteringen på tidspunktet for indgåelsen af aftalen herom. Optagelse af lån baseret på 6% obligationer var sædvanlig på det pågældende tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at pålægge indklagede ansvar for, at klageren ikke på lånetilbudstidspunktet blev frarådet at gennemføre den af Realkredit Danmark foreslåede omprioritering, jf. herved Realkredit Danmarks beregning af 15. marts 1994, der viste, at der herved kunne opnås en ikke uvæsentlig besparelse for klageren.
I forbindelse med underskrivelsen af omprioriteringsaftalen og blanketten vedrørende opsigelse af det eksisterende lån påhvilede det indklagede at orientere klageren om muligheden for kurssikring, herunder særligt at gøre opmærksom på den risiko, klageren påtog sig ved at opsige det eksisterende lån uden samtidig at kurssikre omprioriteringslånet. Klageren har anført, at han ikke mener at være blevet rådgivet om kurssikring, mens indklagede har anført, at det må antages, at klageren er blevet rådgivet herom, og at klageren selv valgte ikke at kurssikre.
3 medlemmer - Niels Waage, Jette Kammer Jensen og Peter Nedergaaard - udtaler herefter:
Som foran anført underskrev klageren i forbindelse med oprettelsen af omprioriteringskontoen en blanket, hvor det ved afkrydsning kunne angives, om klageren ønskede kurssikring eller ikke, men hvor der hverken blev sat kryds ud for teksten om, at kurssikring ønskedes, eller teksten om, at kurssikring ikke ønskedes. Vi finder, at den manglende udfyldelse af blanketten taler for, at der ikke blev rådgivet om kurssikring, og at det må være indklagedes risiko, at spørgsmålet ikke kan afklares nærmere. Da vi herefter, som sagen foreligger oplyst, lægger til grund, at klageren ikke blev rådgivet om mulighederne for kurssikring, stemmer vi for, at indklagede skal betale klageren en erstatning, der skal beregnes således, at klageren stilles, som om kurssikring var sket, da aftalen om omprioritering blev indgået den 24. marts 1994. Erstatningen udgør kursværdien af differencen i obligationsgæld ved indgåelse af kurskontrakt den 24. marts 1994 med afvikling den 30. juni 1994 og ved hjemtagelsen den 17. juni 1994, 702.737,94 kr. Den kurs, der skal lægges til grund, er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis kursen den 17. juni 1994. Fra det fremkomne beløb fragår evt. gebyr for indgåelse af kurssikringsaftale.
To medlemmer - Karin Duerlund og Ole Simonsen - udtaler:
Det var noteret på omprioriteringsblanketten, at klageren skulle kontaktes efter tinglysning. Dette tyder efter vor opfattelse på, at det var aftalt med klageren, at der ikke skulle ske kurssikring. Vi finder i hvert fald, at der er en sådan usikkerhed omkring det faktiske forløb, at sagen ikke kan afgøres uden en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, men må ske ved de almindelige domstole. Vi stemmer derfor for, at klagen afvises i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det herefter
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren en erstatning beregnet som ovenfor anført med tillæg af procesrente fra 11. november 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.