Spørgsmål om erstatningspligt for pengeinstituts omsætning af præmieobligationer, der viste sig at være stjålne.
| Sagsnummer: | 460 /2000 |
| Dato: | 30-04-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - præmieobligationer
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningspligt for pengeinstituts omsætning af præmieobligationer, der viste sig at være stjålne. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig erstatningspligt i forbindelse med omsætning af præmieobligationer, som var stjålne.
Sagens omstændigheder.
I januar 1993 blev der ved indbrud hos klageren stjålet en portefølje af præmieobligationer.
I marts 1997 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning med oplysning om tyveriet, idet klageren ønskede oplyst, om de stjålne obligationer, hvis serie og løbenummer klageren oplyste, var udtrukne, eller om Hypotekbanken på anden vis havde været i kontakt med besidderen af præmieobligationerne.
Ved skrivelse af 10. marts 1997 oplyste Hypotekbanken, at for præmieobligationer, der er anmeldt bortkommet, tilbageholdes præmiebeløb på 5.000 kr. eller derover, indtil politiet har undersøgt, om besidderen er retmæssig indehaver af den udtrukne obligation. Endvidere oplyste Hypotekbanken, at eventuelle præmier på anmeldte obligationer, der ikke hæves inden forældelsen efter udbetalingens begyndelse, vil kunne udbetales ved henvendelse senest 4 år efter trækningen.
I marts 1999 blev én af de fra klageren stjålne obligationer udtrukket med en præmie på 10.000 kr.
Klageren har anført, at præmiemodtageren var en obligationsklub, som i september 1997 havde erhvervet præmieobligationen gennem indklagedes Espergærde afdeling.
Efter at klageren gennem sin advokat havde rettet henvendelse til indklagede, meddelte indklagede ved skrivelse af 5. november 1999 advokaten, at et antal af de stjålne obligationer var erhvervet af indklagede. Man kunne dog ikke oplyse, fra hvem, hvornår eller hvor mange af obligationer, det drejede sig om. Senere var 18 af obligationerne solgt til tredjemand. Indklagede afviste, at klageren kunne gøre krav gældende mod indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i henhold til gældsbrevslovens § 14 ved erhvervelsen af præmieobligationerne skulle udvise den agtpågivenhed, som forholdene krævede. Efter forarbejderne til bestemmelsen påhviler der erhververen en positiv undersøgelsespligt.
Indklagede burde derfor inden erhvervelsen have rettet henvendelse til Hypotekbanken, hvilket ville have givet indklagede oplysning om, at obligationerne ikke var i besidderens retmæssige varetægt.
I den foreliggende situation var indklagede nærmest til at sikre sig og undersøge overdragerens adkomst ved en sådan henvendelse.
Indklagedes manglende opfyldelse af undersøgelsespligten har påført ham et tab på 10.000 kr., for hvilket indklagede er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Som erhvervsmæssig handler med værdipapirer bør der pålægges indklagede en særlig pligt til at holde sig underrettet samt undersøge besidderens berettigelse til værdipapirer, der ønskes solgt.
Indklagede har ikke godtgjort, at der var indtrådt ekstinktion af hans ret ved overdragelse fra anden omsætningserhverver, og derfor kan dette ikke lægges til grund.
Det følger af checklovens regler for krydsede checks, at sådanne alene må udbetales til en anden bank eller til en egen kunde. Præmieobligationerne må analogt kunne sidestilles med checks.
Indklagede har til støtte for frifindelsepåstanden anført, at præmieobligationer, der er ihændehavergældsbreve efter gældsbrevslovens § 11, er omsætningspapirer.
Indklagede erhvervede obligationerne i god tro, og det påhviler ikke ved erhvervelsen indklagede nogen særlig undersøgelsespligt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Hvis der ved alle køb af præmieobligationer "ved skranken" skulle foretages undersøgelse i Finansstyrelsen (tidligere Hypotekbanken), ville dette medføre en betydelig belastning for pengeinstitutterne, hvorved bemærkes, at Finansstyrelsen ikke har kapacitet til at besvare et sådan stort antal forespørgsler.
Det er ikke almindelig kutyme for pengeinstitutter at foretage undersøgelser som af klageren anført.
Det er ikke hensigten med Finansstyrelsens register over bortkomne obligationer at pålægge en generel pligt til at kontrollere manglende adkomst ved omsætning af præmieobligationer. Registeret tjener hovedsageligt til at give en bestjålet mulighed for at få en eventuel præmieudbetaling efter udløbet af 3-årsfristen for hævningen af præmier, som ikke måtte være hævet.
Det påhviler klageren at godtgøre, at der ved indklagedes erhvervelse af præmieobligationerne forelå omstændigheder, der kunne begrunde en særlig undersøgelsespligt. Dette har klageren ikke godtgjort.
Det er ikke muligt at konstatere, fra hvem indklagede erhvervede præmieobligationerne, hvorved bemærkes, at der muligt allerede var sket ekstinktion af klagerens ejendomsret til obligationerne, forinden indklagede erhvervede dem.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen ikke vedrører et kundeforhold, men derimod et krav på erstatning uden for kontrakt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved at undlade at rette henvendelse til Finansstyrelsen i forbindelse med erhvervelsen af præmieobligationerne har tilsidesat den agtpågivenhed, som forholdene krævede, jf. gældsbrevslovens § 14, stk. 1. Klagerens ret til præmieobligationerne må derfor anses for ekstinkveret senest ved indklagedes erhvervelse af obligationerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.