Spørgsmål om modtagende pengeinstituts tilsagn om refusion af tidligere långivers indfrielsesgebyr. Spørgsmål om, hvorvidt kontoudskrift var bestilt via home-banking-system. Opkrævning af årligt kundegebyr i forbindelse med overførsel til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 478/1996 |
| Dato: | 17-04-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
Netbank - øvrige spørgsmål Gebyr - udskrift |
| Ledetekst: | Spørgsmål om modtagende pengeinstituts tilsagn om refusion af tidligere långivers indfrielsesgebyr. Spørgsmål om, hvorvidt kontoudskrift var bestilt via home-banking-system. Opkrævning af årligt kundegebyr i forbindelse med overførsel til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren blev i december 1995 kunde i indklagede fjernserviceafdeling. Indklagede ydede klageren en kassekredit ("telekonto") med et maksimum på 25.000 kr., ligesom et billån på ca. 70.000 kr. blev overført fra et finansieringsselskab til indklagede. Ved overførslen beregnede finansieringsselskabet sig et indfrielsesgebyr på 750 kr.
Omkring det tidspunkt, hvor klageren overførte kundeforholdet til indklagede, annoncerede indklagede i dagspressen vedrørende oprettelse af kundeforhold i indklagedes fjernservice-afdeling. Af annoncen fremgik bl.a.:
"Vi betaler alle omkostninger i forbindelse med overflytning til [indklagede]. (Undtagen stempelafgift til staten.)"
Ved engagementets etablering modtog indklagede i håndpant et af klageren udstedt løsøreejerpantebrev med pant i hans bil.
I sommeren indfriede klageren billånet.
Klageren blev tilsluttet indklagedes telefonservice og homebanking-system. Af kontoudskrift for klagerens kassekredit fremgår, at der den 30. september 1996 blev debiteret 15 kr. for "Bestilte udskr. stk". Klageren har anført, at han ikke har bestilt nogen udskrift. Han foretog et opkald til telefonservice, hvor det pludselig meddeltes, at han ville få tilsendt et kontoudtog, men han havde ikke indtastet bestilling heraf. Det var ikke muligt at foretage afbestilling.
Den 19. november 1996 anmodede klageren om telekontoens overførsel til sit nye pengeinstitut. Af overførselsanmodningen underskrevet af klageren fremgår ved afkrydsning bl.a., at de for engagementet stillede sikkerheder skulle overføres til det nye pengeinstitut.
Den 20. november 1996 hævede indklagede i forbindelse med opgørelsen af klagerens kassekredit 250 kr. og 500 kr., der vedrørte henholdsvis "telefonbankgebyr" og "overførsel gebyr". Indklagede har efterfølgende godtgjort klageren overførselsgebyret ved fremsendelse af en check på 500 kr.
Klageren har den 3. december 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyrerne på 750 kr., 250 kr. og 15 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det af indklagedes annonce fremgik, at indklagede ville betale alle omkostninger i forbindelse med overflytning. Han finder derfor, at indklagede bør refundere de 750 kr., som den tidligere långiver krævede ved den ekstraordinære indfrielse. Indklagede bør endvidere godtgøre 15 kr. vedrørende kontoudtog, idet han ikke havde bestilt dette. Indklagedes telefonservice fungerede i perioder ikke. Han havde endvidere problemer med anvendelse af indklagedes kuvertservice, idet indklagede ikke ved kundeforholdets etablering oplyste om eksistensen af portofri kuverter, som han først fik tilsendt efter flere anmodninger. Han finder, at indklagede har særlige valideringsregler, der gør, at indklagedes beregning af de samlede rentebesparelser ved overflytning til indklagede ikke kan sammenlignes med andre pengeinstitutters. Indklagede har først fremsendt sine almindelige forretningsbetingelser efter, at lånedokumenter var underskrevet. Indklagedes renter reguleres først lang tid efter, at Nationalbanken har foretaget diskontoændringer, ligesom renteændringer kun sker delvis på udlånssiden og i så fald til indklagedes fordel. Han finder, at indklagede har anvendt forkerte rentesatser på engagementet, dog ikke indlån. Han har haft vanskeligheder ved at tilmelde betalinger til Betalingsservice, hvorfor han i flere tilfælde manuelt har måttet foretage betalinger. Ejerpantebrevet nægtede indklagede at udlevere efter billånets indfrielse, og han finder ikke, at indklagede havde sikkerhed i løsøreejerpantebrevet for så vidt angik kassekreditten. Med hensyn til kontogebyret på 250 kr. har en navngiven medarbejder oplyst, at gebyret altid beregnes forud ultimo året. Han fik inden kundeforholdets etablering at vide, at gebyret dækker fremsendelse af kontoudskrifter. Gebyret blev tilsyneladende debiteret hans konto den 18. december 1995, men tilbageførtes den 22. s.m. Han gik ud fra, at dette hang sammen med, at indklagede havde nægtet at betale gebyret på 750 kr. vedrørende flytning af billånet. Han finder, at indklagedes debitering af kundegebyret på 250 kr. ved kundeforholdets afslutning er uberettiget.
Indklagede har anført, at klageren var bekendt med indfrielsesgebyret på 750 kr. til finansieringsselskabet. Det fremgår af en skrivelse af 13. januar 1996 fra klageren til indklagede. Klageren har først krævet gebyret refunderet i forbindelse med klagens indgivelse til Ankenævnet. Gebyret for kontoudtog er hævet som følge af, at klageren via homebanking-systemet indkodede bestillingen for derefter at forsøge at annullere denne, men dette er ikke muligt. Klageren har opgivet at anvende det udleverede homebanking-system og har ikke tilsluttet sig indklagedes hotline-hjælpesystem. Indklagede beregner et årligt husstandsgebyr på 250 kr., som dækker regningsbetalinger i tilslutning til homebanking og frankerede svarkuverter m.v. Gebyret beregnes ultimo helårligt bagud. Overtager indklagede et engagement ultimo året, vil gebyret først blive beregnet ultimo følgende år. Posteringerne den 18. og 22. december 1995 på klagerens kassekredit vedrører fejlpostering af gebyret, idet dette først blev trukket automatisk men efterfølgende manuelt tilbageført. Indklagede fremsendte løsøreejerpantebrevet til klagerens nye pengeinstitut, idet dette sikrede såvel billånet som kassekreditten. Klageren har dog ikke underskrevet håndpanterklæring i forbindelse med kassekreditten, men havde indleveret løsøreejerpantebrevet. Hertil kommer, at klageren på overførselsanmodningen ved afkrydsning havde anmodet om, at løsøreejerpantebrevet blev fremsendt til sit nye pengeinstitut. Baggrunden for, at de på kontoudskrifter anførte rentesatser er afvigende i forhold til rentesats oplyst på gældsbrevet, er, at de på kontoudtog anførte rentesatser er den effektive forrentning.
Ankenævnets bemærkninger:
Af indklagede annoncering fra omkring december 1995 fremgår, at indklagede "betaler alle omkostninger i forbindelse med overflytning" til indklagede. Ankenævnet finder, at klageren med føje måtte forstå dette således, at indklagede også ville refundere et eventuelt gebyr for ekstraordinær indfrielse af et lån, der skulle overflyttes til indklagede. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør godtgøre klageren det indfrielsesgebyr på 750 kr., som den tidligere långiver beregnede sig. Klageren findes, selv om han ikke måtte have rejst kravet tidligere, ikke som følge af passivitet at have fortabt sin ret hertil.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren i september 1996 bestilte en kontoudskrift. Indklagede bør derfor godtgøre klageren det herfor opkrævede gebyr på 15 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren forud for kundeforholdets etablering var bekendt med kundegebyret på 250 kr. årligt. Efter det af indklagede oplyste lægges det endvidere til grund, at gebyret opkræves ultimo året for det forløbne kalenderår.
Nævnet finder, at indklagede i forbindelse med overførsel af en kundes engagement til et andet pengeinstitut alene er berettiget til at beregne sig en forholdsmæssig del af gebyret for det løbende kalenderår, for klagerens vedkommende for 11 måneder. Indklagede bør derfor godtgøre klageren 1/12 af gebyret eller 20,83 kr.
Indklagede bør efter det anførte i alt betale 785,83 kr. til klageren. Beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf