Afgørelse

Betingelser for frigivelse af ejerpantebrev.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser imod indklagedes betingelser for at frigive et af klagerne håndpantsat ejerpantebrev med pant i klagernes ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

I 1999 var M medejer af aktieselskabet A. Anpartsselskabet B var holdingselskab for A.

Den 17. november 1999 ydede indklagede M et lån på 135.000 kr. til brug for M's stiftelse af et anpartsselskab, C.

Den 2. december 1999 ydede indklagede B et lån på 646.050 kr.

Ifølge beholdningsoversigt af 25. januar 2000 havde klagerne hos indklagede et sikkerhedsdepot (depot nr. -045), der indeholdt et løsøreejerpantebrev på 118.000 kr. med pant i en bil og et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i klagernes ejendom.

Den 1. februar 2000 underskrev klagerne som debitorer og pantsættere et gældsbrev til indklagede vedrørende et billån på 125.023,27 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.580 kr. Ydelsen skulle hæves på klagernes fælles budgetkonto hos indklagede. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i effekterne i sikkerhedsdepotet (depot nr. -045). Af gældsbrevets almindelige bestemmelser fremgår bl.a.:

"2. Sikkerhedsstillelsens omfang…

Pantet tjener tillige til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som debitor nu har eller senere måtte få over for pengeinstituttet, herunder dettes filialer og afdelinger."

Den 16. februar 2000 ydede indklagede A en kassekredit med et maksimum på 2 mio. kr.

M kautionerede for A's og B's engagement med indklagede. Klagerne har anført, at M påtog sig kautionen i august 2001. Indklagede har anført, at M påtog sig at kautionere i forbindelse med etableringen af lånet og kreditten til henholdsvis A og B.

Ved gældsbrev af 10. august 2001 blev M's lån forhøjet med 54.347,71 kr. til 151.682,32 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.700 kr. Ydelsen skulle hæves på klagernes fælles budgetkonto hos indklagede. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i effekterne i M's sikkerhedsdepot (depot nr. -069). Gældsbrevet blev ikke underskrevet af H.

I efteråret 2002 gik A og B konkurs. Indklagede gjorde i den forbindelse M's kaution gældende for 2.458.691 kr.

I slutningen af 2002 ønskede M at overdrage sin andel af klagernes fælles ejendom til H, således at H blev eneejer af ejendommen. I forbindelse med handlen ønskede klagerne ejerpantebrevet frigivet.

Det var klagernes opfattelse, at ejerpantebrevet alene lå til sikkerhed for billånet, og at indklagede var forpligtet til at frigive ejerpantebrevet mod indfrielse af restgælden på dette lån, som var på ca. 70.000 kr. Det var indklagedes opfattelse, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for klagernes samlede engagement, herunder lånet til M, hvorpå restgælden var ca. 125.000 kr., og M's kautionsforpligtelser.

Indklagede tilbød imidlertid at frigive ejerpantebrevet mod betaling af 282.976 kr., svarende til halvdelen af det af en ejendomsmægler forventede provenu ved et eventuelt salg af ejendommen. Beløbet skulle anvendes til indfrielse af M's lån og billånet, mens det resterende beløb ville blive afskrevet på kautionsforpligtelserne. Klagerne accepterede tilbuddet med forbehold.

Parternes påstande.

Den 18. august 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at det var uberettiget at kræve betaling af 282.976 kr. som betingelse for frigivelse af ejerpantebrevet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at ejerpantebrevet alene blev håndpantsat til indklagede til sikkerhed for billånet. Indklagede var derfor forpligtet til at frigive ejerpantebrevet alene mod indfrielse af dette lån.

I forbindelse med etableringen af billånet blev det ikke gjort klart, at ejendommen blev pantsat til sikkerhed for M's personlige forpligtelser over for indklagede.

Såfremt indklagede ved indgåelsen af låneaftalen den 10. august 2001 havde været af den opfattelse, at ejerpantebrevet skulle ligge til sikkerhed for det herved ydede lån, havde indklagede haft mulighed for at anføre dette i låneaftalen, hvilket ikke skete.

Indklagede har anført, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for enhver af klagernes forpligtelser, hvilket fremgår tydeligt af de almindelige bestemmelser. H var fuldt ud bekendt med M's forpligtelser, og hverken M eller H har haft føje til at gå ud fra, at ejerpantebrevet ikke lå til sikkerhed for al gæld. Forpligtelsen i henhold til pantsætningen var begrænset til ejerpantebrevets hovedstol på 500.000 kr.

I forbindelse med forhøjelsen af M's lån stillede M yderligere sikkerheder i form af pant i nogle anparter. Det er helt sædvanligt, at der ikke henvises til de sikkerheder, som man allerede har fået pant i til sikkerhed for ethvert mellemværende, hvilket er baggrunden for, at der i gældsbrevet vedrørende låneforhøjelsen ikke er henvist til det sikkerhedsdepot, der indeholdt ejerpantebrevet. M har således ikke haft føje til at tro, at de sikkerheder, han allerede havde stillet for hele engagementet, ikke også skulle gælde i forbindelse med forhøjelsen af lånet.

Man var i hvert fald berettiget til at forlange, at halvdelen af billånet blev inddækket af den del af friværdien, der principielt tilkom H. Dette beløb udgør 34.629,77 kr. Herefter har man reelt modtaget 248.346,23 kr. af den del af friværdien, der principielt tilkom M. Også dette beløb ligger inden for halvdelen af værdien af det pantsatte ejerpantebrev.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af bestemmelserne i gældsbrevet af 1. februar 2000 finder Ankenævnet, at klagerne måtte indse, at de ved håndpantsætningen af ejerpantebrevet påtog sig en pantehæftelse på op til 500.000 kr. svarende til ejerpantebrevets hovedstol, og at pantet lå til sikkerhed for deres samlede engagement med indklagede.

Det må som ubestridt af klagerne lægges til grund, at H var bekendt med M's forpligtelser over for indklagede, og Ankenævnet finder ikke, at klagerne i øvrigt har anført omstændigheder, der kan medføre, at indklagede var afskåret fra gøre sin panteret gældende.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.