Indsigelse mod opsigelse af konto med tilknyttet kredit begrundet i, at klageren ikke længere havde lønindgang på kontoen eller ophold i Danmark.
| Sagsnummer: | 372 /2018 |
| Dato: | 16-09-2019 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af konto med tilknyttet kredit begrundet i, at klageren ikke længere havde lønindgang på kontoen eller ophold i Danmark. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod opsigelse af konto med tilknyttet kredit begrundet i, at han ikke længere havde lønindgang på kontoen eller ophold i Danmark.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er rumænsk statsborger, blev i 2003 oprettet som kunde i Danske Bank i forbindelse med, at han tog ophold i og arbejdede i Danmark. Han fik oprettet konto -383 med en tilknyttet kredit på 10.000 kr. samt et betalingskort og netbank. Kontoen var registreret som klagerens NemKonto.
I slutningen af 2015 flyttede klageren tilbage til Rumænien.
Banken har oplyst, at klageren i tiden efter, at han flyttede tilbage til Rumænien, fik udbetalt feriepenge, pensionsopsparing samt overskydende skat fra Danmark. Fra midten af 2016 blev der ikke indsat udbetalinger fra det offentlige, løn eller pensionsudbetalinger på konto -383.
Banken har fremlagt kontoudskrifter for konto -383 for 2018, hvoraf fremgår, at klageren benyttede kontoen blandt andet til foretagelse af nogle korttransaktioner vedrørende betalinger i rumænske leu (RON), og at der løbende blev overført beløb til kontoen til dækning af de trukne beløb.
Banken har oplyst, at det i forbindelse med bankens løbende kundekendskabsprocedurer blev konstateret, at klageren ikke længere havde lønindgang på kontoen eller ophold i Danmark. Med den begrundelse opsagde banken den 14. november 2018 kundeforholdet med klageren pr. udgangen af december 2018. Opsigelsesvarslet blev efterfølgende forlænget til den 15. januar 2019.
Klageren gjorde indsigelse mod opsigelsen og bad om en kopi af kreditkontrakten. Banken oplyste, at der var tale om en gammel aftale, og at den ikke havde mulighed for at sende en kopi af kontrakten til klageren.
Banken fastholdt opsigelsen og lukkede konto -383 den 17. januar 2019.
Af bankens Almindelige Forretningsbetingelser – forbrugere, punkt 16 fremgår blandt andet:
”16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre du har aftalt noget andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev. Vi giver et varsel på 7 dage, når indlånskonti, som ikke er betalingskonti, opsiges. Vi kan opsige aftaler om betalingskonti med to måneders varsel. Varslet for opsigelse af udlånskonti står i din aftale med os.
Når kundeforholdet hører op, kan vi opsige garantier og kautioner, vi har afgivet, og frigøre os fra andre forpligtelser, som vi har indgået for dig. Du skal samtidig frigøre os for alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, og stille sikkerhed for sådanne forpligtelser, hvis vi mener, at det er nødvendigt.
…”
Parternes påstande
Klageren har den 20. december 2018 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skal genetablere konto -383.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget har lukket hans konto.
Han har haft en ”basic account” i banken siden 2003. Selv om han ikke længere bor i Danmark, og der ikke længere er lønindgang på kontoen, har han løbende brugt kontoen. Han har ikke misligholdt aftalen og har betalt alle renter og gebyrer til banken.
Han har et dansk CPR-nummer, men han flyttede fra Danmark i 2016, og han har ikke planer om at bo i Danmark før i 2021.
Han har som borger i et EU-land ret til at beholde sin ”basic account” i Danske Bank, idet han som borger i et EU-land har ret til en ”basic account” i et andet EU-land. De rumænske banker beregner sig ”a higher level of taxes/fees”, og han foretrækker Danske Banks system.
Efter hans opfattelse lukkede banken hans konto, fordi han ikke længere var en profitabel kunde for banken.
Han har betalt alle de finansielle ydelser til banken, som han var forpligtet til, og han må derfor anses for at have en reel interesse i at have kontoen.
Han har haft en ”basic account” i Danske Bank siden 2003, og han behøver ikke, som anført af banken, at åbne en ny konto og i den forbindelse påvise en reel interesse i at åbne en ”basic account”.
Danske Bank har anført, at konto -383 var en ”standard bank account” reguleret af bankens Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere.
Banken har gyldigt og på sagligt grundlag opsagt kundeforholdet med klageren i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere punkt 16, idet klageren ikke længere opholdt sig i Danmark eller modtog nogen indkomst i Danmark. Endvidere har klageren ikke længere nogen tilknytning til Danmark og har ingen planer om at genoptage tilknytningen til Danmark eller bosætte sig i Danmark.
Klageren har aldrig haft en basal betalingskonto, idet konto -383 ikke var en basal betalingskonto i henhold til ”The Payment Directive”, der er implementeret i Danmark ved ”Lov om betalingskonti”.
Det følger af lov om betalingskonti, § 11, stk. 3, at et pengeinstitut kan afslå at åbne en basal betalingskonto, hvis forbrugeren ikke har en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
Banken er ikke forpligtet til at åbne en basal betalingskonto til klageren, idet klageren ikke har en reel interesse heri. Klagerens ønske om en anden beskatning og gebyrstruktur i forhold til de rumænske banker kan ikke anses for at være en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
Klageren er bosiddende i et land uden for bankens forretningsområde, hvorfor banken ikke kan forpligtes at tilbyde en konto til klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er rumænsk statsborger, tog i 2003 ophold i og arbejdede i Danmark. Han blev i den forbindelse kunde i Danske Bank og fik oprettet en kredit -383 med et maksimum på 10.000 kr. samt et betalingskort og netbank.
I slutningen af 2015 flyttede klageren tilbage til Rumænien, og han modtager ikke længere nogen indkomst i Danmark.
Banken opsagde den 14. november 2018 kundeforholdet med klageren med to måneders varsel i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere punkt 16 og lukkede konto -383 den 17. januar 2019.
Banken har ikke fremlagt kreditaftalen fra 2003 med klageren. Ankenævnet finder imidlertid, at begrundelsen om, at klageren ikke længere havde lønindgang på kreditten eller ophold i Danmark, var en saglig begrundelse, og at banken den 14. november 2018 var berettiget til at opsige kundeforholdet med klageren.
Som anført af banken var konto -383 en kredit og dermed ikke en basal betalingskonto omfattet af lov om betalingskonti. De særlige regler, der gælder for basale betalingskonti, jf. lov om betalingskonti, fandt ikke anvendelse på kredit -383.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.