Opsigelse af tryghedsgaranti knyttet til låneaftale.
| Sagsnummer: | 373 /1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lis Frisenette, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Forsikring - låneforsikring
|
| Ledetekst: | Opsigelse af tryghedsgaranti knyttet til låneaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1984 bevilgede indklagedes Frederikssund afdeling klageren og dennes hustru et lån på 64.000 kr. Provenuet skulle anvendes til køb af fast ejendom, og som sikkerhed for lånet håndpantsatte debitorerne et ejerpantebrev i samme ejendom. Der oprettedes endvidere for såvel klageren som dennes hustru en såkaldt "tryghedsgaranti", dvs. en livs- og ulykkesforsikring, som i givet fald skal anvendes til indfrielse af lånet.
I november 1985 blev engagementet forhøjet med 20.820,98 kr.
I slutningen af 1988 indførte indklagede et årligt gebyr på 25 kr. for administration af kundernes tryghedsgarantier, og ved skrivelse af 18. september 1989 meddelte man klageren, at man ville omlægge kundernes tryghedsgarantier. Forsikringsdækningen var før dette tidspunkt individuelt tilpasset det enkelte låns restgæld. Efter ændringen etableredes en fastsumsdækning med fem alternative dækningsintervaller, således at kunden blev indplaceret i det dækningsinterval, der kunne dække hans lån. Dette betød, at klagerens årlige præmie steg fra 123 kr. til 220 kr. Restgælden på klagerens lån var ca. 37.000 kr., medens forsikringsdækningen var på 67.500 kr., hvilket var den laveste dækning efter den nye ordning.
Efter modtagelsen af denne skrivelse rettede klageren henvendelse til afdelingen med henblik på at afmelde sin tryghedsgaranti. Indklagede oplyste ham om, at tryghedsgarantien først kunne afmeldes, når lånet var nedbragt til 20.000 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ophæve hans tryghedsgaranti eller tilpasse den individuelt til lånets størrelse, samt at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke er berettiget til at opkræve et årligt administrationsgebyr på 25 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Til støtte for påstanden har klageren anført, at han er forsikret for et beløb på 67.500 kr. til trods for, at lånets hovedstol udgør ca. 37.000 kr. Han har på intet tidspunkt anmodet om at opnå denne overskydende forsikringsdækning, og han finder det tillige urimeligt, at indklagede har indført et årligt administrationsgebyr, efter at aftalen om tryghedsgaranti var indgået.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at forskellen mellem forsikringsdækningen og det konkrete låns restgæld udbetales i tilfælde af dødsfald til nærmeste pårørende. Der er derfor ikke tale om, at klager betaler for en ydelse, han ikke opnår.
I forbindelse med etablering af lånet til klageren blev der af afdelingen lagt afgørende vægt på oprettelsen af en tryghedsgaranti. I et løbende retsforhold som dette må kunden acceptere løbende ændringer, og er kunden ikke sindet at acceptere dette, kan pengeinstituttet ønske at blive frit stillet, dvs. opsige engagementet. Klagerens økonomi er meget stram, og belåningsværdien i ejerpantebrevet i ejendommen er O kr.
Det indførte administrationsgebyr på 25 kr. skal dække udfyldning af forsikringsbegæring samt kunderådgivning i forbindelse hermed, bogføring af præmien samt videreekspedition af denne til forsikringsselskabet, den videre produktudvikling, forhandlinger med PFA om forsikringsbetingelser samt præmie. Det eneste beløb indklagede oppebærer i forbindelse med denne ordning er administrationsgebyret. Et helårligt gebyr på 25 kr. er overordentligt rimeligt, og det er uden betydning, at administrationsgebyret ikke tidligere er opkrævet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagede ikke i forbindelse med låneaftalens indgåelse udtrykkeligt har betinget sig, at klageren og dennes hustru tegnede og opretholdt de omhandlede livs- og ulykkesforsikringer betegnet tryghedsgarantier. I hvert fald i den foreliggende situation, hvor vilkårene for tryghedsgarantierne er ændret således, at forsikringsdækningen overstiger lånets restgæld, findes klageren at være berettiget til at opsige tryghedsgarantien uden at indklagede som følge heraf kan opsige lånet til indfrielse. Der findes herefter ikke at være anledning til at tage stilling til spørgsmålet om berettigelsen af det opkrævede administrationsgebyr.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren er berettiget til at opsige den omhandlede tryghedsgaranti, uden at indklagede som følge heraf kan opsige klagerens lån til indfrielse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.