Etablering af lån i dansk pengeinstituts svenske afdeling.
| Sagsnummer: | 50/2004 |
| Dato: | 09-12-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Etablering af lån i dansk pengeinstituts svenske afdeling. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med hendes optagelse af et lån i indklagedes svenske afdeling.
Sagens omstændigheder.
I juni 2003 rettede klageren og dennes samlever S henvendelse til indklagedes Gammel Kongevej afdeling med henblik på indklagedes medvirken til delvis finansiering af et sommerhus i Sverige, som klageren havde købt sammen med S. Klageren ejede 90% af sommerhuset og S 10%. Finansieringsbehovet var ca. 300.000 kr.
Indklagede tilbød klageren et lån, for hvilket indklagede ønskede sikkerhed. Indklagede foreslog, at sikkerheden blev stillet i en lejlighed tilhørende S. Alternativt kunne der optages et realkreditlån i S' lejlighed.
Klageren har anført, at hun ikke ønskede, at S skulle stille sikkerhed for lånet, da sommerhuset primært var hendes.
På indklagedes opfordring kontaktede klageren herefter indklagedes afdeling i Malmø med henblik på at opnå et lån her mod sikkerhed i sommerhuset.
Den 5. august 2003 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et fastforrentet lån på 360.000 SEK. Lånets rente på 5,65% var fast i fem år af løbetiden på i alt 20 år. Af gældsbrevet fremgår, at lånet skulle afdrages kvartalsvist med 4.500 SEK. Af et bilag til lånet, som klageren bestrider at have modtaget, fremgår størrelsen af de kvartalsvise ydelser (rente + afdrag) i de første fem år af løbetiden.
I januar 2004 rettede klageren henvendelse til indklagedes Gammel Kongevej afdeling, idet klageren stillede sig uforstående over for størrelsen af ydelsen på lånet.
Indklagedes Malmø afdeling tilbød herefter at forlænge lånets løbetid til 30 år svarende til, at den kvartalsvise ydelse ville blive nedsat fra 9.600 SEK til 8.100 SEK. Alternativt kunne klageren omlægge lånet til et andet lån. I så fald skulle klageren betale ca. 13.000 SEK som følge af lånets særlige indfrielsesvilkår.
Klageren valgte at indfri lånet.
I januar 2004 indgav klageren klage til Allmänna Reklamationsnämnden i Sverige vedrørende indklagedes Malmø afdeling. Klageren anførte, at hun havde modtaget fejlagtig rådgivning, hvorfor hun ikke ønskede at betale for lånets ophævelse.
Den 13. februar 2004 indgav klageren klagen til Ankenævnet. Forberedelsen af klagen blev i maj måned 2004 sat i bero på at afvente behandlingen af klagen ved Allmänna Reklamationsnämnden.
Den 4. august 2004 bestemte Allmänna Reklamationsnämnden, at klagen ikke kunne tages til følge, med følgende begrundelse:
"Såvitt utredningen visar har [klageren] i erforderlig mån informerats om innebörden av sitt åtagande. Hendes yrkande kan således inte bifallas."
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at klagen for Ankenævnet vedrører den rådgivning, som hun modtog af indklagedes Gammel Kongevej afdeling.
Hun gav over for afdelingen udtryk for, at hun ikke ønskede, at indklagede skulle have sikkerhed i lejligheden tilhørende S. Afdelingen kunne på dette tidspunkt ikke opnå pant i en svensk ejendom. Hun spurgte indklagedes medarbejder, hvad der var økonomisk mest fordelagtigt, og medarbejderen valgte Sverige-modellen, hvorefter hun fulgte dette råd.
Den eneste grund til, at hun kontaktede indklagedes svenske afdeling, var anbefalingen fra Gammel Kongevej afdelingen.
Hun har fremlagt et udvalg af den mail-korrespondance, hun har haft med indklagedes afdelinger i Sverige og Danmark. Det meste af kontakten med den danske medarbejder er imidlertid sket telefonisk og fremgår således ikke på skrift.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen er realitetsbehandlet af Allmänna Reklamationsnämnden, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle klagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at Gammel Kongevej afdelingen alene kontaktede afdelingen i Malmø, således at der eventuelt kunne ydes klageren et lån. Afdelingen har ikke ydet klageren rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen i Sverige, men har været Malmø afdeling behjælpelig med oplysninger om klagerens forhold.
De fremlagte e-mails dokumenterer ikke, at Gammel Kongevej afdeling skulle have ydet klageren rådgivning om låneoptagelsen i Sverige.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Da afgørelsen fra Allmänna Reklamationsnämnden ikke har taget stilling til klagerens indsigelser vedrørende indklagedes Gammel Kongevej afdeling, tages indklagedes afvisningspåstand ikke til følge.
Det er ikke godtgjort, at indklagedes Gammel Kongevej afdeling ydede klageren rådgivning i forbindelse med klagerens beslutning om at optage lånet på 360.000 SEK igennem indklagedes Malmø afdeling. Det forhold, at indklagedes Gammel Kongevej afdeling henviste klageren til indklagedes afdeling i Malmø, kan ikke i sig selv begrunde et ansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.