Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ejerpantebrev. Rykningspåtegning ved omprioritering.

Sagsnummer: 382/1994
Dato: 30-11-1994
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - rykning
Ledetekst: Ejerpantebrev. Rykningspåtegning ved omprioritering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Til finansiering af klagerens køb af en ejerlejlighed ydede indklagede den 27. oktober 1992 et lån på 400.000 kr. til indfrielse pr. 1. januar 1993. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr.

Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i to ejerpantebreve på henholdsvis 250.000 kr. og 150.000 kr. i ejendommen med prioritet efter en pantstiftende servitut på 5.000 kr.

Lånet blev senere forlænget senest til indfrielse den 31. december 1993. Fra september 1993 var lånet i restance.

Som svar på indklagedes påkrav af 6. januar 1994 anmodede klageren ved skrivelse af 14. januar 1994 om forlængelse af lånet til 1. marts 1994 med henvisning til, at hjemtagelse af et kreditforeningslån i ejendommen i henhold til lånetilbud af 22. december 1993 var under ekspedition i et andet pengeinstitut.

Den 24. januar 1994 blev lånet overgivet til inkasso hos en advokat, der ved skrivelse af 26. januar 1994 fremsendte påkrav om betaling af restgælden på 401.137,92 kr. med tillæg af inkassoomkostninger.

Som svar herpå henviste klageren ved skrivelse af 17. februar 1994 til den igangværende prioritering, og ved skrivelse af 25. marts 1994 meddelte klageren, at kreditforeningspantebrevet på 240.000 kr. med pant i ejendommen var tinglyst med retsanmærkning om de to ejerpantebreve, der var håndpantsat til indklagede. Samtidig anmodede klageren om indklagedes bekræftelse af, at ejerpantebrevene ville blive forsynet med rykningspåtegning vedrørende kreditforeningslånet og et forventet tillægslån på ca. 125.000 kr. mod udbetaling af låneprovenuet til indklagede.

Efter at have rykket for svar henholdsvis den 16. april 1994 og 18. maj 1994 indgav klageren den 5. juni 1994 klage til Advokatsamfundet, hvorefter han modtog afslag på anmodningen ved advokatens skrivelse af 27. juni 1994. Afslaget var begrundet i, at indklagede ikke ønskede og ikke var forpligtet til at acceptere en delvis indfrielse af tilgodehavendet ved optagelse af kreditforeningslån.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at påføre ejerpantebrevene respektpåtegning og at friholde ham for tab som følge af, at det tilbudte lån ikke blev afregnet til kursen den 4. marts 1994, hvor kreditforeningspantebrevet blev tinglyst.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at lånet på 400.000 kr. blev ydet med henblik på midlertidig finansiering af ejerlejlighedskøbet. Efter modernisering af ejendommen, som blev betalt af ham, var det klart forudsat, at der skulle optages størst muligt realkreditlån. Sagen svarer til en almindelig byggekredit ydet mod sikkerhed i et ejerpant, der efter endt ombygning rykker for størst muligt realkreditlån mod, at provenuet afskrives på kreditten.

Indklagede har anført, at man ikke har stillet klageren i udsigt, at delvis indfrielse af det opsagte lån ville blive accepteret. Som følge af at ejerpantebrevene ikke indeholder en omprioriteringsklausul, var man ikke forpligtet til at rykke for kreditforeningslånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da ejerpantebrevene ikke indeholder omprioriteringsklausul, og da der efter det foreliggende ikke findes grundlag for at antage, at indklagede på anden måde er forpligtet til at lade ejerpantebrevene rykke for størst muligt realkreditlån

Den indgivne klage tages ikke til følge.