Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod omstændigheder i forbindelse med stiftelse af lån.

Sagsnummer: 12/2007
Dato: 16-10-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne: Udlån - stiftelse
Ledetekst: Indsigelse mod omstændigheder i forbindelse med stiftelse af lån.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med stiftelse af lån.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende ægtefælle, H, var kunder i Egnsbank Fyn, som i 2002 fusionerede med Sydbank.

Klageren og H var tilknyttet bankens medarbejder A. I begyndelsen af 2003 blev det afsløret, at A som kasserer for en idrætsforening havde begået underslæb for ca. 750.000 kr. Klageren og H's engagement blev herefter varetaget af medarbejderen B.

Klageren har under sagen fremlagt sine lønsedler for perioden 10. februar-29. juni 2003. Af disse fremgår en samlet nettoløn efter skat med mv. på i alt ca. 35.000 kr. I samme periode udviste klagerens og H's fælles lønkonto hos indklagede en negativ saldo i intervallet ca. 5.000-40.000 kr.

I august 2003 rådede banken klageren og H til at sælge deres fælles faste ejendom, som var udlejet.

På et møde hos banken den 18. marts 2004 blev ejendomssalget og klagerens og H's økonomi drøftet. Klageren og H deltog i mødet sammen med en bekendt.

I sommeren/efteråret 2004, hvor ejendommen endnu ikke var solgt, blev et eksisterende realkreditlån i ejendommen omlagt til et rentetilpasningslån med 3 års afdragsfrihed.

Ved gældsbrev af 24. september 2004 blev et eksisterende lån, som klageren og H havde hos banken, forhøjet med 74.300 kr. til 257.618,74 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.400 kr. Forhøjelsen blev anvendt til inddækning af overtræk på klagerens og H's lønkonto.

Klageren og H underskrev endvidere et nyt gældsbrev vedrørende et eksisterende billån med en restgæld på 116.213,35 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.400 kr.

Ejendommen blev efterfølgende solgt, og i den forbindelse blev realkreditlånet indfriet. Klageren og H ophævede samlivet og blev skilt.

Ved skrivelse af 11. juli 2006 opsagde banken engagementet som følge af misligholdelse. Den samlede gæld blev opgjort til 324.188,47 kr. med tillæg af renter 14,5 % fra den 20. juni 2006.

Den 15. august 2006 overgik sagen til inkasso.

Klagerens bil blev solgt, og provenuet blev anvendt til nedbringelse af gælden.

Parternes påstande.

Den 11. januar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav helt eller delvist.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af bl.a. dårlig rådgivning er årsag til gælden, og at indklagede derfor bør frafalde sit krav.

Han og H stolede på A's rådgivning, hvilket den efterfølgende sag om underslæb viste, at der ikke var grundlag for. Det overtræk, der blev inddækket ved låneforhøjelsen på 74.300 kr., var hovedsageligt overtræk, som var godkendt af A, og som var opstået som følge af utilstrækkelig og usammenhængende økonomisk rådgivning fra A's side. Sagen tyder på, at A manglede overblik over både sit eget og kundernes engagement, og at indklagede forsømte sin pligt til at kontrollere sine ansatte. På baggrund af det underslæb, som A havde begået over for idrætsforeningen, kan han ikke være 100 % sikker på, at der ikke uberettiget er blevet overført penge fra deres konto. Indklagede bør derfor fremlægge alle posteringer, fra 3 år før A blev afskediget.

B ydede dårlig rådgivning ved at anbefale et salg af ejendommen. Udlejningen af ejendommen indbragte et pænt overskud og kunne nemt dække udgifterne til gælden. Deres samlede gæld var således heller ikke voksende, men tværtimod faldende. B stolede ikke på indholdet af lønsedlerne og lagde fejlagtigt til grund, at han var arbejdsløs. Der blev udarbejdet et uigennemskueligt budget og foretaget mange transaktioner uden hans samtykke, ligesom der blev foretaget mange overførsler, som gjorde engagementet uoverskueligt. På et tidspunkt blev hans adgang til netbank lukket, og han blev herved afskåret fra at følge med i B's "kontirytteri". Over en 3-måneders periode blev der overført beløb mellem budgetkontoen og lønkontoen i en størrelsesorden op til ca. 30.000 kr.

Via A blev Totalkredit opfordret til at overvurdere ejendommen til en værdi, der ikke kunne holde markedsværdien, selv om de investerede i nyt køkken og badeværelse mv.

Ved salget af ejendommen blev han og H påtvunget mange udgifter til tilstandsrapport, energimærkninger osv.

Indklagede har dækket en stor del af det tab, som idrætsforeningen blev påført som følge af A's dispositioner. Indklagede bør på tilsvarende måde dække hans tab. Indklagede bør fremlægge det budget, som B udarbejdede.

På mødet den 18. marts 2004 deltog en ven af familien for at forøge deres retssikkerhed, idet B ofte optrådte ubehageligt og fremkom med trusler om økonomisk konkurs og personlig fallit, hvilket var psykisk belastende for især H, som havde dårligt helbred. For at bevare kontrollen over deres indtægter truede B med at gøre livet surt for dem, hvis de forsøgte at finde et andet pengeinstitut. Vennen var hverken økonom eller bankuddannet.

Banken har anført, at klagerens og H's indtægt i 2003 hovedsageligt bestod af dagpenge, og at de derfor havde vanskeligt ved at overholde deres økonomiske forpligtelser. Det blev derfor aftalt, at de skulle forsøge at sælge ejendommen. Da det bl.a. på grund af manglende vedligeholdelse ikke var muligt at sælge ejendommen til den udbudte pris, blev der afholdt et møde den 18. marts 2004 med henblik på at finde en løsning på klagerens og H's økonomiske situation, indtil ejendommen blev solgt. Klagerens og H's økonomiske rådgiver deltog i mødet.

Efterfølgende valgte klageren og H en ny ejendomsmægler, der fremkom med enkelte købstilbud. Det blev imidlertid vurderet, at det var muligt at opnå en højere pris. Der blev herefter gennemført en omlægning af klagerens og H's lån, således at de havde mulighed for at overholde deres forpligtelser, indtil ejendommen blev solgt. På trods af omlægningerne og det efterfølgende salg af ejendommen var det imidlertid ikke muligt for klageren og H at overholde deres forpligtelser, hvorfor engagementet blev opsagt den 11. juli 2006. Gældens størrelse er dokumenteret ved de fremlagte gældsbreve og kontoudskrifter.

Samtlige klagerens påstande og anbringender, herunder det anførte om medarbejderne, afvises på det skarpeste som åbenbart grundløse.

Klageren og H har løbende modtaget kontoudskrifter og årsopgørelser over samtlige konti, og der har på intet tidspunkt været posteringer, som klageren eller H har gjort indsigelse imod.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken pålægges helt eller delvist at frafalde sit krav i henhold til engagementet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.