Udbetaling af lån ved overførsel af obligationer.
| Sagsnummer: | 24/2001 |
| Dato: | 06-11-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karen Frøsig, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Udbetaling af lån ved overførsel af obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
I forbindelse med sit salg af en fast ejendom ønskede klageren obligationerne fra det ved handlen hjemtagne realkreditlån overført til sit depot. Dette skete ikke umiddelbart, og klagen angår, om klageren kan gøre krav mod indklagede i denne anledning.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den 21. september 2000 blev parrets ejendom solgt med overtagelse 15. oktober 2000. Handlen skulle finansieres bl.a. ved hjemtagelse af et 7% realkreditlån på 1.255.000 kr. Af købsaftalen fremgår vedrørende kursrisikoen på realkreditlånet, at køber skulle bære kursrisikoen fra købsaftalens udarbejdelse.
Køber ønskede realkreditlånet optaget som et 8% obligationslån, og den 25. september 2000 afgav Unikredit tilbud på et 8% 30-årigt obligationslån på 1.225.000 kr. Af lånetilbudet fremgår, at såfremt lånet blev udbetalt ved overførsel af obligationer, skulle "de kontante stiftelsesomkostninger (ekskl. kurtage) være betalt, inden obligationerne overføres". Stiftelsesomkostningerne var oplyst til 10.400 kr. i tinglysningsafgift, lånesagsgebyr 2.000 kr. og kurtage 1.831,07 kr.
Ved skrivelse af 4. oktober 2000 anmodede den medvirkende ejendomsmægler klageren om at rette henvendelse til indklagede, der er klagerens pengeinstitut, vedrørende underskrift af lånetilbud. Mægleren anførte samtidig, at indklagede var gjort bekendt med, at klageren ønskede lånet udbetalt i obligationer til indlæggelse i depot.
Køberne indgik den 6. oktober 2000 kurskontrakt med indklagede om ejerskiftelånets udbetaling. Ved tillæg af 18. s.m. blev kurskontrakten forlænget således, at udbetalingsdato blev fastsat til 6. november 2000 til kurs 100,25.
Den 6. november 2000 blev Unikreditlånet udbetalt til indklagede med 1.224.220,41 kr., som blev indsat på en omprioriteringskonto.
Den 23. november 2000 fik klageren udbetalt 520.000 kr. til brug for køb af et sommerhus. Beløbet blev hævet fra omprioriteringskontoen.
Ved skrivelse af 11. december 2000 meddelte klageren indklagede, at salget af obligationerne var i strid med det aftalte, da han havde ønsket lånets obligationer overført til sit depot.
Den 19. december 2000 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 685.000 kr. i 8% Unikredit 2032 til kurs 101,425.
Ved skrivelse af 20. december 2000 anførte indklagede overfor klageren, at man var nået frem til, at man skulle refundere klageren i alt 13.623,68 kr. som følge af, at klageren ikke oprindelig havde modtaget obligationerne. Indklagedes beregning fremgik af skrivelsen. I beregningen var det forudsat, at der den 23. november 2000 skulle have været solgt 511.000 kr. obligationer til fremskaffelse af beløbet på 520.000 kr.
Ved skrivelse af 2. januar 2001 anfægtede klageren indklagedes opgørelse af tabet og krævede nominelt 714.000 kr. 8% Unikredit 2032 obligationer indlagt i sit depot. Dette afviste indklagede ved skrivelse af 15. s.m.
Den 22. januar 2001 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om etablering af depotet med nominelt 714.000 kr. 8% obligationer Unikredit 2032 samt rentekompensation.
Ved skrivelse af 23. april 2001 anførte indklagede, at der til fremskaffelse af beløbet på 520.000 kr. den 23. november 2000 skulle have været solgt nominelt 513.000 obligationer således, at der herefter resterede 712.000 kr. i depotet. Indklagede var indstillet på at indlægge yderligere nominelt 27.000 kr. i depotet på betingelse af, at klageren tilbagebetalte den i december udbetalte godtgørelse på 13.623,68 kr. Herudover skulle klageren tillade, at indklagede hævede 14.242,09 kr. fra klagerens grundkonto; dette beløb udgjorde etableringsomkostningerne ved realkreditlånet (10.400 kr. i tinglysningsafgift, lånesagsgebyr 2.000 kr. og kurtage 1.842,09 kr.).
Ved skrivelse af 17. maj 2001 anførte klageren, at han var indstillet på, at klagen for Ankenævnet kunne frafaldes, såfremt indklagede afsluttede den i overensstemmelse med hans krav. Indklagede kunne i denne forbindelse hæve det allerede udbetalte kompensationsbeløb på hans konto.
Ved skrivelse af 19. juni 2001 anførte indklagede, at klageren ikke havde givet tilstrækkelig klar instruktion med hensyn til, om etableringsomkostningerne på 14.242,09 kr. kunne hæves på grundkontoen.
Ved skrivelse af 3. juli 2001 anførte klageren, at han tidligere havde protesteret mod, at stiftelsesomkostningerne var afholdt via provenuet fra realkreditlånet, idet han havde krævet beløbet hævet på grundkontoen. Indklagedes beregning af, at der skulle have været solgt nominelt 513.000 kr. til fremskaffelse af de 520.000 kr., var i strid med indklagedes skrivelse af 20. december 2000, hvor der var tale om nominelt 511.000 kr. Klageren anførte yderligere, at indklagede havde været uberettiget til at beregne kurtage med 1.842,09 kr. kr. ved det fejlagtige salg af obligationerne.
Ved skrivelse af 20. juli 2001 anførte indklagede bl.a.:
"En korrekt beregning af klagerens tab, hvor der tages hensyn til, at klageren frem til den 16. juli 2001, har fået forrentet et mindre obligationsbeløb end han kunne have fået, hvis vi den 6. november 2000 havde købt obligationer for det fulde afregningsbeløb, og afholdt øvrige omkostninger over grundkonto nr. ……, vil herefter se således ud:
Køb af obligationer den 6. november 2000 for 1.228.062,50 kr. til kurs 101,08 svarende til nominelt 1.214.941.
Af dette nominelle beløb skulle der den 23. november 2000 have været solgt et nominelt beløb på 513.000 til kurs 101,39 for at kunne få et provenu på 520.000,00 kr. til køb af sommerhuset. Det nominelle restbeløb ville herefter have været 701.941.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der reelt ikke blev solgt obligationer, fordi provenuet fra hushandlen indestod kontant, samt at det tidligere nævnte nominelle beløb på 511.000 var et cirkatal, som det også fremgik af bankens brev af 20. december 2000.
Den 19. december 2000 købte vi obligationer for 693.820,68 kr. til kurs 101,425 svarende til nominelt 685.000, såfremt stiftelsesomkostninger o.lign. ikke havde været fratrukket kunne vi have købt obligationer for 1.228.062,50 kr. - 520.000 kr. i alt 708.062,50 kr.
Kurstabet udgør herefter 708.062,50 x (101,425 - 101,08) | = | 2.952,62 kr. |
Klageren har tidligere, jf. brev af 20. december 2000, fået refunderet 4.944,02 kr. i kurstab, hvilket således ifølge mine beregninger er 1.991,40 kr. for meget.
Rentetabet kan beregnes som:
8% af 1.214.941 i 17 dage fra den 6. november 2000 - 23. november 2000 | = | 4.526,90 kr. |
8% af 701.941 i 29 dage fra den 23. november 2000 - 22. december 2000 | = | 4.461,65 kr. |
Fratrukket renter på Boligskift-kontoen frem til 20. december 2000 | = | 253,00 kr. |
I alt | = | 8.735,55 kr. |
Efter ovennævnte beregning har klageren imidlertid fået rente af et for lavt nominelt beløb fra den 22. december 2000 og frem til den 20. juli 2001. Dette rentetab udgør:
8% af 701.941 i 211 dage fra den 22. december 2000 - 20. juli 2001 | = | 32.462,37 kr. |
8% af 685.000 i 211 dage fra den 22. december 2000 - 20. juli 2001 | = | 31.678,90 kr. |
I alt | = | 783,47 kr. |
Det samlede rentetab der skal refunderes udgør herefter 9.519,02 kr., hvilket i forhold til vores brev af 20. december 2000 er 839,36 kr. større end det beløb vi tidligere har udbetalt.
Klagerens depot skal tillige bringes op på det nominelle obligationsbeløb på 701.941 som klageren efter mine beregninger er berettiget til. Da klageren har givet tilsagn om, at stiftelsesomkostningerne med undtagelse af kurtagen på 1.842,09 kr. kan anvendes til køb af obligationer har vi den 20. juli 2001 uden opkrævning af kurtage købt obligationer for et beløb på 12.400,00 kr.
Herudover har klageren givet tilsagn om, at den udbetalte godtgørelse kan anvendes til køb af obligationer. Efter at have set på sagen igen, er jeg imidlertid af den opfattelse, at alene det klageren har fået udbetaling som kurstabet kan anvendes til køb af obligationer, da rentegodtgørelse må anses for endelig. Det udbetalte beløb på 4.944,02 kr. i kurstabserstatning fratrukket de 839,36 kr. som klageren har fået for lidt i rentegodtgørelse er herefter også anvendt til køb af obligationer uden beregning af kurtage.
Klagerens depot udgør herefter nominelt 701.038,58 kr."
Parternes påstande.
Klagerens påstand ifølge klageskemaet er:
"Retablering af depotbeholdning på nominelt 714.000 kr. 8% obligationer samt rentetilskrivning lig med afkast fra obligationsbeholdning på 1.225.000 fra 6.11.00 til 23.11.00 og herefter beholdning på 714.000 indtil retablering af obligationsdepotet."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede havde til opgave at hjemtage lånet på nominelt 1.225.000 kr. og overføre obligationerne til hans depot. Stiftelsesomkostningerne ved etablering af realkreditlånet skulle betales fra hans grundkonto.
Indklagede solgte fejlagtigt obligationerne.
Han finder ikke, at indklagedes tilbud under sagen stiller ham i overensstemmelse med, hvad indklagede bør være forpligtet til som følge af indklagedes fejl under sagen.
Hvordan indklagede administrativt vælger at foretage beregninger og gennemføre konteringerne må afgøres efter indklagedes regelsæt og rutiner, men resultatet bør være nominelt 714.000 kr. obligationer samt en rentetilskrivning svarende til depotets obligationsbeholdning på 1.225.000 i perioden 6.-23. november 2000 og efterfølgende af 714.000 fra 23. november 2000.
Indklagede har anført, at køberen af klagerens ejendom havde kursrisikoen frem til lånets udbetaling eller en eventuel kurssikring.
Købsaftalens vilkår herom er i direkte modstrid med klagerens ønske om at få obligationerne overført til depot, idet dette må antages at ville have forudsat, at klageren havde haft kursrisikoen.
Det var således ikke en fejl fra indklagedes side, at klagerens ønske om obligationsoverførsel ikke blev gennemført; købsaftalen var ikke formuleret i overensstemmelse med klagerens ønske.
Klageren led herefter ikke noget tab ved, at obligationerne ikke blev overført til depotet, idet dette ikke var muligt i henhold til købsaftalen.
Klageren bør acceptere, at også kurtagebeløbet på 1.842,09 kr. kan anvendes til køb af yderligere obligationer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge købsaftalen vedrørende klagerens og ægtefællens salg af parrets ejendom havde køberne kursrisikoen vedrørende realkreditlånet. Køberne kunne derfor indgå kursaftale med et pengeinstitut om lånets hjemtagelse eller med klageren indgå aftale om, at klageren overtog obligationerne til en bestemt kurs. Køberne valgte at indgå kursaftale med indklagede med afvikling den 6. november 2000. Klageren kunne således ikke kræve obligationerne i henhold til lånet indlagt i et depot.
Ankenævnet finder, at indklagede ved skrivelsen af 20. december 2000 over for klageren accepterede at have begået en fejl ved ikke den 6. november 2000 ved udbetalingen af Unikreditlånet at have købt de af klageren ønskede obligationer.
Med henblik på at stille klageren som om der den 6. november 2000 havde været købt obligationer i overensstemmelse med klagerens ønske, bør indklagede foretage en beregning ud fra følgende principper:
1. | Den 6. november 2000 indgik der på omprioriteringskontoen 1.224.220,41 kr. Til dette beløb lægges stiftelsesomkostningerne i form af tinglysningsafgift 10.400 kr. og lånesagsgebyret på 2.000 kr. svarende til 1.236.620,41 kr. For dette beløb kunne der erhverves nominelt 1.223.407 kr. på grundlag af kurs 101,08. |
2. | Ved udbetalingen af 520.000 kr. til klageren den 23. november 2000 ville det være nødvendigt at sælge nominelt 512.872 kr. beregnet på grundlag af kurs 101,39, således at depotets indhold herefter var på nominelt 710.535 kr. |
Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør stille klageren svarende til, at der pr. 23. november 2000 i klagerens depot henlå nominelt 710.535 kr. 8% Unikredit 2032 obligationer mod, at klageren fralægger sig det beløb, indklagede har udbetalt i et forsøg på at opnå en bilæggelse af tvisten samt mod indbetaling af stiftelsesomkostningerne på 12.400 kr. Indklagede skal samtidig betale klageren en rentekompensation i det omfang, dette ikke allerede er sket, således at klageren opnår en forrentning af de førnævnte obligationsbeløb.
Som følge af det anførte