Spørgsmål vedrørende udbetaling af løn indgået på overtrukket kassekredit. Gennemførelse af betalinger.
| Sagsnummer: | 482/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
Kassekredit - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende udbetaling af løn indgået på overtrukket kassekredit. Gennemførelse af betalinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om adgang til at disponere over løn indgået på overtrukket kassekredit.
Sagens omstændigheder.
I 1999 havde klagerne en privatkonto hos indklagede med en tilknyttet kredit på 20.000 kr.
Medio august 1999 indgik klagerne en aftale med indklagede om oprettelse af en budgetkonto, hvortil der hver 14. dag skulle overføres 10.000 kr. fra privatkontoen
Den første overførsel fandt sted den 19. august 1999, hvorefter saldoen på privatkontoen var 22.932 kr. (negativ).
Samtidig med oprettelsen af budgetkontoen blev der indledt drøftelser om finansiering af en restskat på 10.250 kr. og et salg eller en ny finansiering af klagernes ejerlejlighed, idet klagernes økonomi som følge af indtrådt arbejdsløshed var stram.
Ultimo september 1999 blev klagerne mødt med et krav fra en tredjemand om betaling af 232.000 kr. vedrørende en tvangsauktion i 1986. Klagerne opnåede en ordning med kreditor om betaling af 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket beløb klagerne lånte i et finansieringsselskab.
Den 18. oktober 1999 forsøgte klagerne forgæves at indløse en check på de 30.000 kr. hos indklagede. Ved skrivelse af s.d. meddelte indklagede klagerne, at deres dankort var spærret som følge af overtræk på privatkontoen. Overtrækket var den pågældende dag på ca. 46.000 kr.
Under et møde med klagerne den 27. oktober 1999 afslog indklagede at medvirke til en ny finansiering af ejerlejligheden, som klagerne havde foreslået. Indklagede meddelte, at der ville kunne udbetales 500 kr. om ugen fra privatkontoen til dækning af leveomkostninger. Dette beløb kunne klagerne ikke acceptere, hvorpå der opnåedes enighed om 1.000 kr. pr. uge. Indklagede meddelte samtidig, at der ikke ville blive betalt regninger for november, hvilket klagerne protesterede over.
Efter mødet henvendte klagerne sig til en advokat, der oplyste, at indklagede ikke var berettiget til at tilbageholde lønudbetalingerne. Klagerne foreholdt indklagede dette telefonisk den 29. oktober 1999.
Den 28. og 29. oktober 1999 indgik der løn på i alt 20.578 kr. på privatkontoen. Den 28. oktober 1999 blev der overført 10.000 kr. fra privatkontoen til budgetkontoen. Privatkontoens saldo var herefter 36.932 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 3. november 1999 meddelte indklagede klagerne, at en PBS-betaling på 1.577 kr. vedrørende budgetkontoen var tilbageført på grund af manglende dækning.
Ifølge klagerne afslog indklagedes medarbejder under et møde den 4. november 1999 på ny at udbetale lønnen. Det blev meddelt, at udgifterne fortsat ville blive betalt sålænge der var penge uden yderligere træk på privatkontoen. De afventede herefter et oplæg fra advokaten om en løsning af problemerne.
Ved skrivelser af 8. november 1999 meddelte indklagede, at to PBS-betalinger på i alt 735 kr. var afvist på klagernes anmodning, at syv betalinger på i alt 8.001,74 kr. var annulleret på grund af manglende dækning på budgetkontoen, og at indbetalingskortene vedrørende de annullerede betalinger blev returneret. Klagerne har bestridt, at afvisningen af PBS-betalingerne skete på deres anmodning og har anført, at indbetalingskortene vedrørende de annullerede betalinger ikke blev returneret som anført i skrivelserne.
Den 11. november 1999 indgik der løn på 6.865 kr. på privatkontoen. Samme dag blev der overført 10.000 kr. til budgetkontoen. Saldoen på budgetkontoen var herefter 8.544 kr. (positiv). Heraf blev 8.500 kr. tilbageført til privatkontoen. Saldoen på budgetkontoen og privatkontoen var herefter henholdsvis 35.375 kr. (negativ) og 44 kr. (positiv).
Af kontoudskrifterne fremgår, at der henholdsvis den 27. oktober og 4. november 1999 blev udbetalt 1.000 kr. fra privatkontoen, og at der den 17. november 1999 blev udbetalt 1.300 kr.
Parternes påstande.
Den 19. november 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale lønbeløbene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede uberettiget har tilbageholdt deres løn.
Indklagede har endvidere ved at annullere deres regningsbetalinger brudt aftalen herom, der blev indgået den 4. november 1999.
Indklagede har anført, at overtrækket på privatkontoen var blevet af en sådan størrelse, at man ønskede at opnå en aftale med klagerne, således at saldoen på kontoen kunne nedbringes.
Der blev den 27. oktober 1999 indgået aftale om, at klagerne kunne hæve 1.000 kr. om ugen til fornødenheder. Man fortsatte med at overføre 10.000 kr. hver fjortende dag til budgetkontoen. Aftalen medførte således, at den mindre del af lønnen, som ikke blev overført til budgetkontoen eller hævet ifølge aftalen, medvirkede til at nedbringe overtrækket.
Klagerne har haft 4.000 kr. til disposition pr. måned til fornødenheder, hvortil kommer de faste overførsler til budgetkontoen. Et dispositionsbeløb af denne størrelse er rimeligt.
Det afvises, at man uretmæssigt har tilbageholdt den mindre del af klagernes løn, der blev indestående på privatkontoen, idet beløbet netop skulle medvirke til at nedbringe klagernes gæld.
Annulleringen af betalinger i november 1999 skyldes alene manglende dækning på budgetkontoen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at der den 27. oktober 1999 blev aftalt en begrænsning i udbetalingerne fra privatkontoen til 1.000 kr. pr. uge til dækning af leveomkostninger for klagerne. Ved indgåelsen af denne aftale finder Ankenævnet, at indklagede måtte indse, at klagernes forudsætning for denne aftale var, at de faste udgifter fortsat blev afholdt af lønudbetalingerne via overførslerne på 10.000 kr. hver 14. dag til budgetkontoen. Det må endvidere som ubestridt af indklagede lægges til grund, at indklagede i hvert fald den 4. november 1999 bekræftede denne forståelse af aftalen.
På grund af manglende dækning på budgetkontoen var indklagede den 8. november 1999 formelt berettiget til at annullere og tilbageføre betalingerne af de faste udgifter. Indklagede var imidlertid ikke berettiget til at afskære klagerne fra at anvende overskuddet på budgetkontoen den 11. november 1999 til selv at gennemføre betalingerne ved at tilbageføre overskuddet til privatkontoen.
Det bemærkes herved, at baggrunden for overskuddet var, at indklagede efter den 4. november 1999 havde tilbageført eller annulleret betalinger på i alt 8.736 kr.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede har handlet ansvarspådragende over for klagerne ved i strid med den aftalte rådighedsbegrænsning, jf. princippet i retsplejelovens § 509, ved tilbageførslen af 8.500 kr. at have afskåret klagerne fra med deres lønindkomst at betale de faste udgifter. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør betale klagerne erstatning i det omfang, de kan dokumentere, at de herved har lidt tab, f.eks. i form af rykkergebyrer, morarenter og lignende.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at det den 11. november 1999 var uberettiget at afskære klagerne fra at anvende et beløb på 8.500 kr. til dækning af faste udgifter. Indklagede skal inden fire uger betale erstatning til klagerne i det omfang de kan dokumentere, at de herved har lidt et økonomisk tab. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.