Afgørelse

Spørgsmål om kurssikring af eksisterende lån ved omlægning til rentetilpasningslån.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, om og i givet fald i hvilket omfang indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med, at et eksisterende obligationslån ikke blev kurssikret ved omlægning af lånet til et rentetilpasningslån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er kunder i indklagedes Randers afdeling, rettede i sommeren 2001 henvendelse til indklagede i anledning af, at de ønskede at få finansieret en ombygning af deres ejerbolig.

Indklagede lod klagernes ejendom besigtige af en repræsentant fra Totalkredit med henblik på en vurdering. Indklagede har oplyst, at ejendommen den 12. juli 2001 blev vurderet til 1.450.000 kr. efter ombygning; finansieringsbehovet til ombygningen blev anslået til ca. 100.000 kr.

Af "Konsekvensberegning ved låneomlægning" af 17. juli 2000, der er udfærdiget af indklagede, fremgår, at obligationsgælden på klagernes eksisterende 6% obligationslån i Totalkredit var 1.069.372 kr. Restløbetiden var knap 27 år. Ved optagelsen af et rentetilpasningslån på 1.166.000 kr. ville der fremkomme et provenu på ca. 138.000 kr., hvor ca. 11.000 kr. skulle anvendes til dækning af omkostninger ved låneomlægningen. I beregningen er indfrielseskursen for det eksisterende lån anført til 95,62. Det fremgår, at de anvendte kurser er vejledende.

Konsekvensberegningen blev udleveret til klagerne på et møde den 26. juli 2001. På mødet blev det drøftet, om ombygningen skulle igangsættes, og om finansieringen i givet fald skulle ske ved hjemtagelse af et tillægslån, eller om det eksisterende obligationslån skulle konverteres i samme forbindelse. Der er enighed om, at klagerne på mødet tilkendegav, at de ønskede en konvertering af det eksisterende lån, og at der ikke blev drøftet kurssikring.

Den 27. juli 2001 udstedte Totalkredit et lånetilbud på et 30-årigt rentetilpasningslån som forhåndslån.

Den 1. august 2001 underskrev klagerne "Aftale om prioritering/omprioritering/konvertering", hvorefter indklagede skulle forestå omlægningen af det eksisterende obligationslån til det tilbudte rentetilpasningslån fra Totalkredit.

Indklagede har anført, at man igangsatte hjemtagelsen af det nye lån den 1. august 2001. Ved en fejl undlod afdelingen samtidig at hjemtage de obligationer, der skulle anvendes ved indfrielsen af det eksisterende lån. Dette skete først den 20. august 2001.

I efteråret 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de efter, at ombygningen var igangsat, havde konstateret, at der var et mindre beløb til disposition for ombygningen end forudsat på tidspunktet for beslutningen om at gennemføre denne.

Ved skrivelse af 18. december 2001 anførte klagerne bl.a., at de fandt, at der manglede et beløb på ca. 30.000 kr. som følge af, at det hidtidige lån ikke var blevet kurssikret i forbindelse med omlægningen.

Ved skrivelse af 4. januar 2002 meddelte indklagede, at man havde indsat 11.228,41 kr. på klagernes konto. Baggrunden herfor var, at indklagede den 1. august 2001, hvor det nye lån blev hjemtaget, ikke havde indfriet det gamle lån samtidig. Var obligationerne til indfrielse af det gamle lån blevet købt den 1. august 2001, ville kursen have været 96,9 eller 1,05 kurspoint lavere end den kurs, hvortil obligationerne blev afregnet den 20. august. Indklagede afviste, at kursen i konsekvensberegningen af 17. juli 2001 kunne danne grundlag for betaling af erstatning.

Parternes påstande.

Klagerne har den 25. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.771 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 4.277,49 kr.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at konklusionen på mødet den 26. juli 2001 var, at de ønskede en konvertering af det eksisterende lån. Det er derfor ikke korrekt, når indklagede anfører, at de først med deres underskrifter på lånetilbudet og omprioriteringsaftalen den 1. august 2001 tog endelig stilling til indfrielsen af det gamle lån.

Indklagede undlod på noget tidspunkt at orientere dem om muligheden for at kurssikre det eksisterende lån. På mødet den 26. juli blev de ikke informeret om, at kursen i konsekvensberegningen var vejledende.

De anslår deres tab til 30.000 kr., hvoraf indklagede har betalt 11.228,41 kr.

Indklagede har anført, at klagerne først ved underskriften på lånetilbudet og aftalen om omprioritering den 1. august 2001 tog endelig stilling til, at det eksisterende lån skulle indfries, og at nyt lån skulle hjemtages.

Beregningen af 17. juli 2001 var alene et overslag udarbejdet af indklagedes medarbejder på et tidspunkt, hvor der ikke var taget stilling til ombygningens igangsættelse. Beregningen angiver, at de anvendte kurser er vejledende.

Klagerne er efter at have modtaget indklagedes godtgørelse blevet stillet, som om indfrielse og låneoptagelse skete samtidig, nemlig den 1. august 2001.

Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at man maksimalt kan tilpligtes at betale en yderligere godtgørelse svarende til kursstigningen på obligationerne til brug for indfrielse af det eksisterende lån mellem den 27. juli 2001, hvor kurssikring tidligst kunne have fundet sted, og frem til 1. august 2001. Kurstigningen udgjorde 0,4 kurspoint svarende til forskellen mellem kurs 96,9 den 1. august og 96,5 den 27. juli 2001 i forhold til obligationsgælden på 1.069.372,10 kr. eller 4.277,49 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er enighed mellem parterne om, at klagerne på mødet den 26. juli 2001 tilkendegav, at de i forbindelse med ombygningen ønskede at foretage en omlægning af det eksisterende Totalkreditlån til et nyt rentetilpasningslån, der tillige skulle finansiere ombygningen. Parterne er endvidere enige om, at kurssikring af det eksisterende lån ikke blev drøftet.

Efter at Totalkredit den 27. juli 2001 havde udstedt det ønskede lånetilbud på rentetilpasningslånet, kunne der være sket kurssikring af det gamle lån enten ved egentlig kurskontrakt eller ved opkøb af de pågældende obligationer.

Klagerne kan ikke kræve sig stillet, som om det eksisterende lån var indfriet til den i konsekvensberegningen af 17. juli 2001 anvendte kurs, som alene var vejledende. Derimod finder Ankenævnet, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne som følge af, at man ikke allerede på mødet den 26. juli 2001 orienterede dem om muligheden for kurssikring af det eksisterende lån. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør betale klagerne en yderligere erstatning svarende til beløbet indeholdt i indklagedes subsidiære påstand, således at klagerne stilles, som om kurssikring var sket den 27. juli 2001.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger til klagerne betale 4.277,49 kr. med rente efter renteloven fra den 25. januar 2002.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.