Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Provenu ved opgørelse af kapitalpensionskonto.

Sagsnummer: 309/1999
Dato: 07-03-2000
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Kapitalpensionskonti - ophævelse
Ledetekst: Provenu ved opgørelse af kapitalpensionskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmål om beregning af realrenteafgift i forbindelse med opgørelsen af klagerens kapitalpension hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1932, havde indtil december 1998 en kapitalpensionsordning i indklagedes Herlev afdeling. Til ordningen var knyttet et individuelt depot, hvori der ved udgangen af november 1998 beroede nominelt 604.000 kr. 6% Danske Statslån 2002. Obligationerne var erhvervet i 1996 til kurs 97,29.

Ved skrivelse af 2. november 1998 opfordrede afdelingen klageren til at rette henvendelse for drøftelse af en mulig omlægning og gevinsthjemtagelse vedrørende obligationerne, hvis kurs var over pari.

Den 1. december 1998 var klageren til møde i afdelingen med indklagedes medarbejder TM. På mødet blev en opgørelse af kapitalpensionen drøftet, men således at klageren skulle bibeholde obligationerne. Ifølge indklagede frarådede medarbejderen klageren at ophæve ordningen, og anbefalede at lade denne fortsætte indtil klagerens fyldte 70. år. Klageren bestrider, at indklagede frarådede at ophæve ordningen.

På mødet den 1. december 1998 foretog TM en overslagsberegning vedrørende det beløb, som klageren netto skulle udrede for at "frikøbe" obligationerne i depotet. Dette beløb udgjorde ca. 211.000 kr. Af beregningen fremgik, at der ved opgørelsen af kapitalpensionen skulle betales "2 x realrente ca." med 40.000 kr.

Indklagede har anført, at en præcis beregning af realrenteafgiften ikke kunne ske via indklagedes edb-system som følge af arbejdet i forbindelse med den årlige beregning af afgiften pr. 30. november.

Den 7. december 1998 indbetalte klageren 211.000 kr. på sin aktionærkonto hos indklagede. Fra denne konto skulle betalingen af obligationerne ved frikøbet ske.

Ved skrivelse af 7. december 1998 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse vedrørende opgørelsen af kapitalpensionen.

Den 9. december 1998 rettede klageren henvendelse til afdelingen. Indklagedes medarbejder JB opfordrede klageren til at lade kapitalpensionen stå til det fyldte 70. år. Klageren fastholdt, at hun ønskede kapitalpensionen ophævet. JB henviste herefter klageren til medarbejderen PT, der skulle foretage ophævelsen. PT oplyste over for klageren, at denne skulle indbetale yderligere 437.000 kr. for at kunne frikøbe obligationerne. Indklagede har anført, at PT samtidig oplyste, at indklagede ville være indforstået med et midlertidigt overtræk i denne forbindelse.

Ved handelsnotaer af 11. december 1998 afregnede indklagede klagerens salg af obligationerne fra kapitalpensionsdepotet. Salget skete til kurs 107,28. S.d. afregnede indklagede klagerens køb af obligationerne til et frit depot. Afregningskursen var ligeledes 107,28. Indklagede beregnede sig ikke gebyr i forbindelse med notaerne. Valør for handlerne var 15. december 1998.

Den 14. december 1998 indsatte klageren 437.000 kr. på sin aktionærkonto, hvis saldo herefter var ca. 648.000 kr.

Ved skrivelse af 18. december 1998 meddelte indklagedes pensionsservice, at man havde opgjort kapitalpensionskontoen. Restbeløbet efter fradrag af afgifter var 435.366,48 kr., som s.d. blev overført til klagerens aktionærkonto med valør 15. december 1998. Af kontoudtog af 18. december 1998 for kapitalpensionen fremgår:

Bogføringsdato

Hævet

Indsat

Saldo

16.11 Obligationsrente

36.240,00

120.910,01

08.12 Realrenteafgift

14.529,38

106.380,63

10.12 Depotgebyr

39,23

106.341,40

15.12 Fonds

650.991,20

757.332,60

15.12 Depotgebyr

58,54

757.274,06

17.12 Rente

3.251,42

760.525,48

18.12 Realrenteafgift

34.919,00

725.606,48

18.12 Statsafgift

290.240,00

435.366,48

18.12 Overført aktionærkonto

435.366,48

0,00



Efter modtagelsen af kontoudtog m.v. vedrørende opgørelsen af kapitalpensionen rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun stillede sig uforstående over for størrelsen af realrenteafgiften. Der afholdtes herefter møder med klageren den 28. december 1998 og 28. januar 1999. Ved skrivelse af 4. februar 1999 specificerede indklagede realrenteafgiften hævet pr. 18. december 1998.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.846 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående over for, at hun den 9. december 1998 blev anmodet om at indbetale yderligere 437.000 kr., selv om hun allerede havde betalt 211.000 kr. med henblik på at få frikøbt obligationerne.

Hun protesterede over for PT og forlangte at komme til at tale med TM, men TM var syg. Hun følte sig meget frustreret og var usikker på hele situationen, men indbetalte de 437.000 kr.

Hun stiller sig uforstående over for opgørelsen af realrenteafgiften på 34.919 kr. den 18. december 1998. Af renteindtægterne på 36.240 kr. for 1998 kan beregnes en realrenteafgift på 12.974 kr.; med tillæg af realrenteafgift af rentebeløbet på 3.251,42 kr. eller 1.099 kr. er det samlede realrenteafgiftsbeløb på 13.073 kr.

Indklagede har imidlertid hævet 34.919 kr., hvorfor hendes påstand er 21.846 kr. (34.919 - 13.073).

Af TM's beregning fremgik, at der højst skulle betales realrenteafgift med 40.000 kr.; der blev intet nævnt om realrenteafgift af kursgevinster.

Hun finder, at indklagede som følge af dårlig rådgivning bør betale beløbet på 21.846 kr.

Indklagede har anført, at afgiftsåret for realrenteafgiften er 1. december til 30. november i det følgende år.

For perioden 1. december 1996 til 30. november 1997 betalte klageren 19.957,71; for det følgende afgiftsår betalte klageren 14.529,38 kr. I forbindelse med slutopgørelsen af kapitalpensionen betalte klageren yderligere 34.919 kr.

Ved beregningen af realrenteafgift betales der afgift af realiserede kursgevinster. Der medtages dog kun 20%, således at restsaldoen på 80% videreføres til næste års beregning. Ved ophævelsen af en pensionsordning inddrages dog den tilbageværende 20%-saldo fuldt ud.

20%-saldoen for klagerens ordning var pr. 1. december 1998 35.535,22 kr. Ved frikøbet af obligationerne realiseredes en kursgevinst på 65.050,80 kr.; med tillæg af yderligere handelsrenter indvundet ved salget på 3.020 kr. var afgiftsgrundlaget herefter 106.817,42 kr. Efter fradrag af et nedsættelsesbeløb på 3.506,65 kr. var afgiftsgrundlaget 103.310,77 kr.; af dette beløb betaltes 33,8% i realrenteafgift eller 34.919 kr.

Ved mødet den 1. december 1998 beregnede TM realrenteafgiften til ca. 40.000 kr. svarende til to gange den af klageren på dette tidspunkt senest betalte realrenteafgift (det foregående afgiftsår). Klageren måtte således under alle omstændigheder være forberedt på, at den samlede realrenteafgift ville udgøre indtil 40.000 kr.

Ved opgørelsen af kapitalpensionen betalte klageren i "almindelig" realrenteafgift for 1. december 1997 til 30. november 1998 14.529 kr. samt de 34.919 kr. ved slutopgørelsen af ordningen eller i alt 49.448 kr.

Klagerens beregning af realrenteafgiften til 13.073 kr. for perioden 1. december 1997 til 18. december 1998 er fejlbehæftet, idet klageren bl.a. ikke har taget højde for kontorenter af kontantkontoen samt realrenteafgift af 20%-saldoen og slutafgiften af 20%-saldoen.

TM's overslag over realrenteafgiftens størrelse var ikke nogen tilsikring om, at afgiften udgjorde de 40.000 kr. Klageren har ikke lidt noget tab, men klagerens påstand må anses for udtryk for et krav om godtgørelse af skuffede forventninger.

I overensstemmelse med retspraksis og Ankenævnets praksis er klager ikke berettiget til godtgørelse for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I den beregning, indklagedes medarbejder foretog på mødet den 1. december 1998, er realrenteafgiften anslået til 40.000 kr. Klageren, som måtte indse, at der alene var tale om et overslag, kan ikke gøre noget krav gældende i anledning af, at den samlede realrenteafgift, som skulle betales i forbindelse med opgørelsen af kapitalpensionen, viste sig at udgøre ca. 49.000 kr. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har foretaget nogen efterprøvelse af indklagedes beregning af realrenteafgift, idet en eventuel klage herover kan indbringes for Landsskatteretten, jf. realrenteafgiftslovens § 18, stk. 3, og således falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 4, stk. 1.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at klageren i forbindelse med "salget" af obligationerne fra kapitalpensionsdepotet til klageren blev anmodet om yderligere at indbetale 437.000 kr. til sin aktionærkonto. Det bemærkes herved, at nettoprovenuet ved opgørelsen af kapitalpensionen, som udgjorde stort set samme beløb, få dage efter blev indsat på klagerens aktionærkonto.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.