Indsigelse imod hæftelse for et lån, der i 1999 overgik til inkasso. Falsk. Etablering af nye lån.
| Sagsnummer: | 11 /2005 |
| Dato: | 18-08-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Inkasso - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse imod hæftelse for et lån, der i 1999 overgik til inkasso. Falsk. Etablering af nye lån. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes krav mod klageren om indfrielse af et lån, som klageren bestrider at have optaget.
Sagens omstændigheder.
Ifølge gældsbrev af 20. maj 1997 ydede indklagede klageren et lån på 17.392 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 686,63 kr. Klageren bestrider at have underskrevet gældsbrevet.
I perioden 1. juli 1997 - 1. september 1998 blev de månedlige ydelser på lånet betalt ved overførsler fra klagerens lønkonto hos indklagede. I perioden 8. februar - 5. maj 1999 blev der betalt fire ydelser på hver 711,63 kr. ved anvendelse af indbetalingskort.
Lånet fremgår af klagerens årsoversigt pr. den 31. december 1997 med en restgæld på 15.643,20 kr.
Ved skrivelse af 9. juni 1999 blev lånet opsagt på grund af misligholdelse. Gælden var pr. den 31. marts 1999 på 11.417,21 kr.
Den 6. september 1999 overgik gælden til inkasso med en saldo på 13.151,72 kr., svarende til de 11.417,21 kr. med tillæg af gebyrer på i alt 475 kr. og renter på i alt 1.259,51 kr.
Den 21. oktober 1999 sendte indklagedes inkassoafdeling en rykkerskrivelse til klageren.
Ved skrivelse af 15. november 1999 meddelte inkassoafdelingen, at kontoen midlertidigt var stillet i bero med henblik på senere genoptagelse.
Indklagede har oplyst, at det nødlidende lån ved en fejl blev slettet i indklagedes system, og at det derfor ikke blev anført på klagerens årsopgørelser i de følgende år.
I august 2001 ydede indklagede klageren et privatlån på 26.020,41 kr.
I marts 2002 blev lånet forhøjet med 15.000 kr. til 33.150,91 kr.
I september 2002 ydede indklagede en kredit på 5.000 kr. i tilknytning til klagerens lønkonto.
I november 2002 ydede indklagede klageren et billån på 56.632,65 kr.
I marts, maj og oktober 2003 blev privatlånet forhøjet med henholdsvis 13.000 kr., 51.530,61 kr. og 17.000 kr.
Indklagede har oplyst, at man opdagede registreringsfejlen i forbindelse med en systematisk debitorgennemgang i 2004. Lånet blev retableret med et nyt kontonummer og fremgik af årsopgørelsen pr. den 31. december 2004 som en misligholdt fordring med en saldo på 13.151,72 kr.
I forbindelse med en udskiftning af klagerens VisaDankort i efteråret 2004 blev indklagede den 3. november 2004 opmærksom på den nu reetablerede nødlidende konto. Indklagede afslog at udstede et nyt VisaDankort, medmindre der blev indgået en aftale om afvikling af det gamle gældsforhold. Klageren afviste at kende noget til gælden.
Klageren fik oplyst, at lånet i 1997 var ydet til finansiering af et køb i en cykelforretning i Gilleleje, og at der i forbindelse med låneoptagelsen var blevet forevist pas som legitimation.
Klageren anmeldte forholdet til politiet. Ved skrivelse af 10. januar 2005 meddelte politimesteren i Hillerød, at han ikke fandt anledning til at indlede en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der forelå et bedragerisk forhold, idet dette var mere end fem år gammelt og derfor måtte anses for forældet.
Parternes påstande.
Den 11. januar 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal ophæve spærringen af hans VisaDankort og anerkende, at han ikke hæfter i henhold til gældsbrevet af 20. maj 1997.
Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at udstede et nyt VisaDankort til klageren, såfremt han fortsat ønsker det. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke kender noget til den af indklagede påståede gamle gæld. Han har hverken underskrevet det omhandlede gældsbrev eller optaget et lån til køb i den pågældende cykelforretning. Han hørte først om gældsforholdet den 3. november 2004 i forbindelse med udskiftningen af VisaDankortet.
Indklagedes manglende oplysninger og henvendelser om gælden har medført, at det nu er vanskeligt at få sagen opklaret, og at han er afskåret fra at få sagen behandlet af politiet.
Indklagede har løbende ydet ham lån og kredit og udstedt VisaDankort uden at gøre ham opmærksom på det påståede gamle gældsforhold.
Indklagede har anført, at gældsbrevet fremstår som underskrevet af klageren. Ydelserne på lånet blev betalt via klagerens konto indtil misligholdelsen i 1999. Ved at betale ydelserne har klageren anerkendt gældsforholdet, som også fremgik af årsoversigten for 1997.
Klageren har som følge af passivitet mistet en eventuel indsigelse om gældsbrevets gyldighed.
Da klageren ikke reagerede på rykkerskrivelserne, og da klageren var registreret i RKI, valgte man at sætte sagen i bero uden retslig inkasso.
Klageren blev gjort opmærksom på, at gælden blot midlertidig blev stillet i bero med henblik på en senere genoptagelse.
Det forhold, at gælden i en periode ikke har været registreret internt i indklagedes systemer, medfører ikke, at gælden er bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren hæfter for restgælden på lånet på oprindelig 17.392 kr., der blev optaget ved gældsbrevet af 20. maj 1997. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at gældsbrevet fremtræder som underskrevet af klageren, at lånet og dettes restgæld fremgår af årsoversigten for klagerens engagement ved udgangen af 1997, og at ydelserne på lånet blev betalt af klageren via dennes konto hos indklagede indtil medio 1999, hvor lånet blev opsagt på grund af misligholdelse.
Det forhold, at gælden på grund af en registreringsfejl hos indklagede i en årrække ikke fremgik af klagerens årsoversigter, kan ikke medføre, at klageren er frigjort for sin hæftelse. Heller ikke det forhold, at indklagede uden at tage forbehold om den gamle gæld har ydet klageren lån og kredit i årene 2001-2003, kan medføre, at indklagedes krav er bortfaldet.
Ankenævnet har ikke taget stilling til den beløbsmæssige størrelse af indklagedes krav, herunder spørgsmålet om, hvorvidt en del af rentekravet er forældet, jf. forældelsesloven af 1908, § 1, stk. 1, nr. 2.
Indklagede har under sagen imødekommet klagerens krav om udstedelse af et nyt VisaDankort.
Som følge af det anførte
Klagerens påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav i henhold til det omhandlede lån tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.