Spørgsmål om hæftelse i henhold til tredjemandspantsætning.
| Sagsnummer: | 318/2010 |
| Dato: | 30-09-2011 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Maria Hyldahl, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse i henhold til tredjemandspantsætning. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at hun håndpantsatte et ejerpantebrev til sikkerhed for et lån optaget af hendes tidligere ægtefælle, samt spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var forpligtet til at underrette klageren om ægtefællens misligholdelse af betalingerne på lånet.
Sagens omstændigheder.
Klagerens tidligere ægtefælle M var kunde i Alm. Brand Bank.
Den 20. marts 2007 optog M et annuitetslån i banken med en hovedstol på 106.000 kr. med variabel rente, der på daværende tidspunkt var på 5,0800 % pr. år. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. om måneden første gang den 1. maj 2007.
Klageren underskrev gældsbrevet for lånet som pantsætter af et ejerpantebrev på 106.000 kr. med pant i hendes faste ejendom. Af gældsbrevet fremgår, at pantsætningen var "til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelse af enhver art som [M] nu har eller senere måtte få over for Alm. Brand Bank".
Af bankens almindelige vilkår for lån og kreditter, der var gældende for gældsbrevet, fremgår bl.a.:
"…
7. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I de følgende tilfælde er banken berettiget til at opsige engagementet helt eller delvist uden varsel og forlange gælden indfriet:
a.Ved manglende betaling af ydelser, afdrag, renter og/eller provision til forfaldstid, hvis kunden ikke har betalt senest 14 dage efter, at banken har sendt rykkerbrev til kunden. […]
…
c. Hvis kunden standser betalingerne, […].
…
Hvis lånet/kreditten er sikret ved pant eller kaution, gælder yderligere følgende vilkår:
8. Dækningsomfang
Medmindre andet er aftalt, tjener pantet/kautionen til sikkerhed for skyldforholdet med tillæg af renter, provision, gebyrer, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af gælden.
…
14. Henstand og frigivelse af sikkerheder
Banken kan yde kunden henstand uden tilladelse fra kautionisten/pantsætteren, i det omfang andet ikke er fastsat ved ufravigelige lovbestemmelser.
…
Tvangsfuldbyrdelse
Enhver realisation af pantsatte aktiver vil ske på tvangsauktion eller på anden måde, hvis banken skønner, at det vil være mere hensigtsmæssigt. […].
…"
Banken har oplyst, at M, som følge af en fejl i bankens system, fra juli 2007 indbetalte en lavere ydelse end aftalt i gældsbrevet.
På et ikke nærmere angivet tidspunkt blev klageren skilt fra M. I forbindelse med bodelingen kontaktede klageren den 9. februar 2009 banken for at få oplyst saldoen på M’s lån, som på daværende tidspunkt var på 101.834 kr.
Af en posteringsoversigt fremgår, at M frem til oktober 2009 kun betalte mellem 380 og 550 kr. i månedlig ydelse på lånet.
Den 23. november og 3. december 2009 sendte banken rykkerbreve til M, inden der den 14. december 2009 blev sendt et inkassobrev til M.
Ved brev af 15. januar 2010 meddelte banken klageren, at man havde opsagt debitors lån. Det fremgik videre af brevet, at såfremt beløbet ikke indgik rettidigt, ville banken søge gælden indfriet via realisation af sikkerheden.
Ved brev af 3. februar 2010 skrev banken atter til klageren, og anmodede hende om inden 10 dage at indbetale det skyldige beløb svarende til 103.258 kr. med tillæg af renter fra den 11. december 2009 til betaling.
Sagen blev efterfølgende overdraget til bankens advokat, der ved brev af 18. februar 2010 opgjorde lånets hovedstol til 103.258 kr. Hertil kom inkassosalær på 4.125 kr., hvorefter det skyldige beløb blev opgjort til 107.383 kr. eksklusiv renter. Bankens advokat opsagde samtidig ejerpantebrevet.
Ifølge det oplyste betalte klageren gælden ved hjælp fra sin far, hvorved hun undgik realisering af pantet.
Ved breve af 18. marts og 15. april 2010 til banken gjorde klageren indsigelse mod forløbet.
Ved brev af 7. maj 2010 afviste banken klagerens indsigelser og henviste hende til Ankenævnet.
Parternes påstande.
Klageren har den 25. maj 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at Alm. Brand Bank skal tilbagebetale det indfriede beløb.
Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at hun og M, i forbindelse med M’s optagelse af lånet, underskrev en afbetalingsplan, hvoraf fremgik, at M skulle betale 2.000 kr. om måneden.
På daværende tidspunkt var de stadig gift, og M havde fuldtidsarbejde. Ellers havde hun aldrig stillet sikkerhed for lånet.
Banken har ikke foretaget opkrævninger i overensstemmelse med gældsbrevet.
Banken har i strid med § 48 i lov om finansiel virksomhed ikke informeret hende om M’s misligholdelse af betalingerne.
Banken har kun sendt to rykkerbreve til M. Banken har således ikke gjort tilstrækkeligt for at søge gælden inddrevet hos M.
Hun troede, hun kautionerede for lånet, men banken har efterfølgende anført, at hun er tredjemandspantsætter. Hun føler sig vildledt i forbindelse med M’s optagelse af lånet, og hun har slet ikke fået tilstrækkelig information om, hvad det vil sige at være tredjemandspantsætter.
Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken, for at kunne godtgøre, at klageren i forbindelse med pantsætningen er oplyst om betydningen af sikkerhedsstillelsen og risikoen herved, vil være nødt til at indkalde den pågældende bankerådgiver, klageren samt M til at afgive forklaring. Klagen er derfor uegnet til behandling for Ankenævnet, jf. nævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Alm. Brand Bank bl.a. anført, at klageren er vejledt behørigt, idet betydningen af risikoen ved sikkerhedsstillelsen fremgår af bankens almindelige vilkår for lån og kreditter.
Det fremgår herudover af gældsbrevet af 20. marts 2007, at ejerpantebrevet stilles til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art, som M havde eller senere måtte få overfor banken.
Det fremgår af pkt. 14 i bankens almindelige vilkår for lån og kreditter, at banken kan yde henstand uden tilladelse fra klageren. Opkrævningen af den mindre ydelse i perioden juli 2007 til oktober 2009 kan sidestilles med henstand i henhold til ovennævnte pkt. 14.
Banken opkrævede i november 2009 den oprindeligt aftalte ydelse, som debitor samme måned afviste.
Der blev herefter fremsendt tre rykkerbreve til M, og den 14. december 2009 opsagde banken lånet på grund af M’s manglende betaling.
Klageren ringede i denne forbindelse til banken. Hun blev informeret om, at banken var interesseret i at finde en løsning, herunder at indgå en ny afviklingsordning med M, fortsat med sikkerhed i klagerens ejerpantebrev. Dette ønskede klageren ikke.
Da det ikke lykkedes at lave en samlet aftale, så banken sig nødsaget til at inddrive gælden ved realisation af den stillede sikkerhed.
Det har ikke påvirket klagerens hæftelse, at banken har undladt at indkræve ydelsen. Klageren hæfter således ikke for mere, end hvad hun med sin underskrift som håndpantsætter i gældsbrevet har accepteret.
Hvis Ankenævnet finder, at opkrævningsfejlen ikke kan sidestilles med ydelsesnedsættelse/henstand ville gældsbrevet være misligholdt i juli 2007. Banken havde imidlertid ikke nogen forpligtelse til at give klageren meddelelse om dette, da hverken § 48 i lov om finansiel virksomhed eller § 21 i god skik bekendtgørelsen finder anvendelse på tredjemandspant.
Såfremt Ankenævnet finder, at klagerens hæftelse som følge af indklagedes manglende opkrævninger er forøget, gøres det gældende, at det eventuelle tab vil bestå i forskellen mellem den oprindelige aftalte ydelse og den faktiske erlagte ydelse i den angivne periode.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at klagerens håndpantsætning den 20. marts 2007 af ejerpantebrevet på 106.000 kr. var uforbindende for klageren.
Bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om pengeinstitutters pligt til at underrette en kautionist inden tre måneder efter, at misligholdelse er indtrådt, finder ikke anvendelse i tilfælde som det foreliggende, hvor der er stillet pant for en andens gæld.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.