Rådgivning i forbindelse med tegning af gruppeforsikring. Begunstigelse. Forsikringsaftalelovens § 104, stk. 2.
| Sagsnummer: | 34 /2001 |
| Dato: | 03-07-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - indsættelse af begunstiget Forsikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med tegning af gruppeforsikring. Begunstigelse. Forsikringsaftalelovens § 104, stk. 2. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af en gruppeforsikring har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Sagens omstændigheder.
I 1994 indledte klageren et samlivsforhold med A, som havde en søn, S, født i et tidligere ægteskab. A var kunde hos indklagede, hvor han bl.a. havde et boliglån med tilknyttet gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv (F) tegnet via indklagede.
Til finansiering af klagerens og A's køb af en ejerlejlighed i 1995 ydede indklagede to boliglån med begge som debitorer. I april 1996 ydede indklagede A et forbrugslån, og i juni 1996 ydede indklagede klageren og A et fælles billån. Klagerens og A's samlede engagement med indklagede beløb sig herefter til ca. 350.000 kr.
Ved skrivelse af 2. april 1996 til F meddelte indklagede, at klageren skulle indsættes som begunstiget i henhold til A's gruppelivsforsikring.
Den 13. juni 1996 underskrev klageren og A hver et forsikringsbevis vedrørende tilmelding til en "Gruppeforsikring, Lån" tegnet af indklagede. Forsikringssummen var på 320.000 kr. og dækkede indtil en alder af 60 år ved dødsfald eller ved en méninvaliditetsgrad på mindst 50% som følge af ulykke. Forsikringerne blev pantsat til indklagede til sikkerhed for engagementet. Klageren og A blev indsat som begunstiget i hinandens forsikring.
Af indklagedes regler for gruppeforsikring fremgår bl.a.:
"6. Udbetaling af forsikringssummen
Forsikringen er pantsat til [indklagede] for et beløb svarende til den til enhver tid værende restgæld med renter til opgørelsestidspunktet på alle Deres lån i [indklagede].Ved død udbetales forsikringssummen derfor til [indklagede].Eventuelt overskydende beløb vil blive udbetalt til nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er i loven bestemt som følgende i den angivne rækkefølge.1. Deres efterladte ægtefælle, eller hvis ingen ægtefælle efterlades2. Deres livsarvinger (børn), eller hvis ingen livsarvinger efterlades3. Deres øvrige arvinger ifølge testamente eller loven.
Hvis enkeltpersoner ønskes indsat som begunstiget, skal dette meddeles Forenede Gruppeliv skriftligt. Særlig blanket udleveres af [indklagede].
Hvis andre end ægtefælle/livsarvinger er indsat som begunstigede, sker udbetaling af eventuelt overskydende beløb under hensyntagen til eventuel ægtefælles/livsarvingers ret til tvangsarv."
I december 1998 oprettede klageren og A et fælles testamente, hvori det blandt andet blev bestemt, at klageren skulle arve mest muligt efter A, og at S således alene skulle modtage sin tvangsarv svarende til halvdelen.
Den 18. april 1999 døde A.
Den 31. maj 1999 fik klageren udbetalt 195.293 kr. fra F. Beløbet svarede til forsikringssummen på nu 340.000 kr. med fradrag af 110.266 kr. til indklagede og boafgift på 34.461 kr.
I forbindelse med behandlingen af boet blev klageren pålagt at betale 97.636,50 kr. (halvdelen af 195.273 kr.) til S i medfør af forsikringsaftalelovens § 104, stk. 2.
Parternes påstande.
Den 5. februar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 97.636,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegningen af forsikringerne har pådraget sig et erstatningsansvar for hendes tab på 97.636,50 kr.
Hun og A var opmærksomme på gensidigt at sikre hinanden økonomisk, hvilket indklagede var bekendt med. De kunne derfor berettiget forvente, at forsikringerne ud over at give sikkerhed for engagementet med indklagede blev tegnet med størst mulig fordel for dem.
Indklagede, der var bekendt med, at A havde en livsarving, burde have orienteret om problemstillingen i forsikringsaftalelovens § 104, som medførte, at begunstigelsen blev tilsidesat til fordel for livsarvingen S. Indklagede burde have oplyst om muligheden for at oprette krydsende livsforsikringer tegnet på hinandens liv til forskel fra de tegnede forsikringer på eget liv, samt om muligheden for at gøre begunstigelsen uigenkaldelig. I givet fald havde de haft mulighed for at forhindre, at halvdelen af forsikringssummen skulle udbetales til S.
Testamentet bekræfter deres ønske om at sikre hinanden mest muligt.
Det er uden betydning for indklagedes ansvar, såfremt der til en krydsende livsforsikring skulle indhentes fornyet helbredsattest, og at præmien muligt ville være højere, idet de nævnte forhold ville være indgået i den rådgivning, som indklagede burde have ydet, og som de i givet fald ville have forholdt sig til.
Indklagede har anført, at gruppeforsikringen alene kunne tegnes af kunder, som havde lån hos indklagede. Gruppeforsikring tegnes primært for at sikre, at kundens efterladte ikke ud af boets formue skal dække kundens engagement. Forsikringen dækker de til enhver tid værende lån, og det er på tegningstidspunktet ikke muligt at forudse hvilket beløb, der i givet fald måtte være overskydende til udbetaling til arvingerne/begunstigede.
Da klageren og A tegnede forsikringerne, var engagementet større end forsikringssummen, og der kunne derfor ikke påregnes udbetaling af et overskydende beløb.
Såfremt det primære formål var at sikre begunstigede en udbetaling af et kontant beløb, kunne der være tegnet krydslivsforsikringer som individuelt tegnede forsikringer. A skulle i givet fald have afgivet nye helbredsoplysninger, og forsikringen ville som følge af A's alder være blevet betydeligt dyrere end præmien for gruppeliv. Endvidere ville invaliditet ikke have været dækket. Der kan ikke gennem indklagede tegnes krydslivsforsikringer som gruppeforsikringer.
Klageren og A kunne endvidere have sikret hinanden ved at tegne gruppeforsikringerne med en højere forsikringssum på 480.000 kr., hvor præmien på daværende tidspunkt ville have udgjort 900 kr. mod den tegnede på 600 kr.
I den omhandlede situation var den tegnede gruppeforsikring fordelagtig. Krydslivsforsikringer kunne være tegnet som supplement, men ikke som erstatning.
Ved tegning af en gruppelivsforsikring er forsikringstager og forsikrede den samme og dermed den, der afgør, om forsikringen skal opretholdes eller ikke. Ved en krydslivsforsikring i nærværende situation kunne klageren have besluttet at lade en af hende tegnet krydslivsforsikring ophøre, og A ville i så fald ikke have sikret sine efterladte på nogen måde eller sig selv i tilfælde af méninvaliditet. Af samme årsag er der ikke praksis for at tage pant i krydsende livsforsikringer.
Klageren og A var bekendt med forsikringsvilkårene, herunder formålet med forsikringen, reglerne for forsikringens ophør og muligheden for tilsidesættelse efter forsikringsaftalelovens § 104, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 6.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren og dennes samlevers gruppelivsforsikringer i første række blev tegnet med henblik på at sikre dækning af restgælden på deres lån hos indklagede i tilfælde af død eller invaliditet. Af indklagedes regler for "Gruppeforsikring, Lån" fremgår, at udbetaling af et eventuelt overskydende beløb til en begunstiget, der ikke er ægtefælle eller livsarving, sker under hensyn til en eventuel ægtefælles eller eventuelle livsarvingers ret til tvangsarv, og det er ikke godtgjort, at klagerens samlever ønskede, at hans søn ikke skulle have nogen andel af et eventuelt overskydende beløb. Krydsende forsikringer på den andens liv kan ikke gennem indklagede tegnes som gruppeforsikringer.
Efter det anførte finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren som følge af, at man ikke ved forsikringernes tegning rådgav klageren og dennes samlever om muligheden for at tegne krydsende forsikringer på den andens liv som individuelle forsikringer.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.