Afgørelse

Spørgsmål om annullation af iværksat omprioritering. Un-derskud ved omprioritering som følge af indfrielse af udlæg.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav i forbindelse med en gennemført omprioritering.

Sagens omstændigheder.

Klageren ejer en ejerlejlighed, som ved årsskiftet 2002/2003 var belånt med et 7% obligationslån i Totalkredit med en restgæld på 380.369 kr. og en restløbetid på 24 år og 9 måneder.

Ifølge en konsekvensberegning, som indklagede udarbejdede den 3. januar 2003, ville en omlægning af det eksisterende lån til et 20-årigt 5% obligationslån på 407.000 kr. til en aktuel kurs på 98,65 medføre en stigning i 1. års bruttoydelse på 49 kr. Stigningen i 1. års nettoydelse ville være 2.156 kr. Nutidsværdien af de samlede ydelser ville blive nedsat med brutto 46.311 kr./netto 28.507 kr.

Klageren besluttede sig for at gennemføre omprioriteringen og underskrev den 14. januar 2003 en ordre til indklagede om salg af nominelt 405.000 kr. 20-årige 5% Totalkreditobligationer til kurs 98,75. Handlen blev effektueret samme dag kl. 13.50. Klageren underskrev endvidere en opsigelse af det eksisterende lån pr. den 1. april 2003 og en fuldmagts- og transporterklæring til indklagede vedrørende omprioriteringslånet.

Den 15. januar 2003 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med henblik på at få annulleret omprioriteringen.

Klageren har anført, at hun på grundlag af indklagedes oplysninger havde regnet med, at ydelsen ville stige med 49 kr. om året, men at hun nu konstaterede, at ydelsen reelt steg med 2-300 kr. pr. måned. Ifølge indklagede kunne omprioriteringen annulleres mod betaling af omkostningerne plus ca. 6.000 kr. Da der i givet fald var tale om ca. 20.000 kr., som hun ikke fik noget for, meddelte hun, at hun ville tænke over det.

Indklagede har anført, at klageren fortrød omprioriteringen, idet hun fandt de samlede omkostninger for store i forhold til den opnåede besparelse. Den ekspederende medarbejder lovede at undersøge, hvor meget det ville koste at ophæve kurssikringen af omprioriteringslånet. Det eksisterende lån var endnu ikke opsagt. Ca. den 21. januar 2003 fik klageren telefonisk besked om, at det ville koste ca. 6.500 kr. at annullere omprioriteringen. Klageren udbad sig betænkningstid. Den 28. og 29. januar 2003 rettede man fornyet henvendelse til klageren med henblik på en afklaring. Det blev aftalt, at det eksisterende lån nu skulle opsiges.

Den 31. januar 2003 fremsendte indklagede pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet til tinglysning.

Den 11. februar 2003 blev pantebrevet modtaget retur med retsanmærkning om et udlæg på 50.540 kr. til pengeinstituttet P. Udlægget var tinglyst den 28. oktober 1999.

I februar og marts 2003 blev der afholdt møder mellem klageren og indklagede om udlægget, der spærrede for omprioriteringen. Indklagede tilbød uden omkostninger og uden forhøjelse af den månedlige ydelse at forhøje klagerens eksisterende boliglån med 50.000 kr. til indfrielse af udlægget.

Klageren accepterede tilbuddet, idet hun samtidig forbeholdt sig at kræve erstatning for fejl i forbindelse med omprioriteringssagen.

Parternes påstande.

Den 18. marts 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun på grund af de store omkostninger udbad sig betænkningstid med hensyn til, om omprioriteringen skulle annulleres. Indklagede undlod at meddele, hvor lang betænkningstid hun kunne få. Hun hørte ikke fra indklagede, før hun modtog en skrivelse om problemerne med udlægget.

Indklagede, der var bekendt med hendes gæld til P, burde have undersøgt sagen og herunder have opdaget udlægget, før omprioriteringen blev iværksat. Hun var ikke selv bekendt med udlægget.

Da hun ifølge indklagede var nødsaget til at låne 50.000 kr. til indfrielse af udlægget, accepterede hun tilbuddet om en forhøjelse af boliglånet.

Indklagede har påtvunget hende omprioriteringen, herunder forhøjelsen af boliglånet med 50.000 kr.

Indklagede har anført, at konsekvensberegningen, der tog sigte på en reduceret løbetid, blev gennemgået grundigt med klageren.

Klageren traf selv beslutning om omprioriteringen og underskrev dokumenterne til brug herfor, ligesom handlen med obligationerne vedrørende omprioriteringslånet blev effektueret.

Da klageren efterfølgende fortrød omprioriteringen, fik hun oplyst omkostningerne ved at annullere denne. På grund af omkostningerne, som klageren dog i første omgang havde troet var endnu højere, blev omprioriteringen fastholdt.

Da udlægget spærrede for omprioriteringen, var det nødvendigt at indfri dette. Alternativt måtte omprioriteringslånet respektere udlægget og reduceres tilsvarende.

Det var i klagerens interesse at få udlægget indfriet, idet klageren på grund af lejlighedens værdi under alle omstændigheder risikerede en begæring om tvangsauktion på grundlag af udlægget.

Forhøjelsen af boliglånet med 50.000 kr. til indfrielse af udlægget har ikke medført et tab for klageren, men alene en kreditorændring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af konsekvensberegningen, at den påtænkte og senere gennemførte omprioritering ville medføre en stigning i 1. års bruttoydelse på 49 kr., og at stigningen i 1. års nettoydelse var 2.156 kr. Det må derfor antages, at klageren var eller burde have været bekendt med, at ydelsesstigningen reelt blev større end 49 kr. pr. år, og at aftalen om omprioriteringen herunder etableringen af kurssikringen af omprioriteringslånet den 14. januar 2003 således ikke blev indgået på grundlag af forkerte forudsætninger.

Da klageren efterfølgende fortrød omprioriteringen, fik hun af indklagede meddelelse om, hvilke omkostninger der ville være forbundet hermed. Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at hun inden for kort tid og i hvert fald inden udgangen af januar 2003, hvor fristen for opsigelsen af det eksisterende lån udløb, måtte give indklagede besked, såfremt hun ønskede omprioriteringen annulleret.

Klageren kan ikke i forhold til indklagede erstatningsretligt påberåbe sig uvidenhed om, at der på hendes ejendom var tinglyst et udlæg, som spærrede for omprioriteringen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.