Afgørelse

Rådgivning om kurssikring.

Klageren indgik den 25. april 2007 købsaftale om køb af den omhandlede ejendom. Formidlingen af lån i ejendommen blev forestået af en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for det indklagede institut. Instituttet udarbejdede den 18. maj 2007 et lånetilbud på et lån på 720.000 kr., hvoraf det fremgik, at tilbudskursen var 96,02, at beregningerne var baseret på foreløbige kurser, og at instituttet anbefalede at kurssikre. Lånetilbudet blev fremsendt til klageren den 1. juni 2007. Instituttet fremsendte den 7. juni 2007 et nyt lånetilbud til klageren på et lån på 733.000 kr. Instituttets LånGuide, som var vedlagt lånetilbudene, indeholder oplysning om muligheden for at kurssikre. Ligeledes den 7. juni 2007 fremsendte instituttet en bekræftelse til klageren vedrørende fastkursaftale til afvikling den 22. juni 2007 til kurs 93,7. Det nye lån blev udbetalt den 22. juni 2007. Instituttet meddelte den 5. juli 2007 klageren, at klagerens køberkonto viste et underskud på 7.000 kr., hvilket beløb klageren blev anmodet om at indbetale. Klageren afviste at indbetale beløbet med henvisning til, at der ikke i forbindelse med drøftelsen af låneoptagelsen den 18. maj var givet rådgivning om kurssikring, og at dette havde medført et tab for klageren. Instituttet afviste at være erstatningsansvarligt, idet instituttet fastholdt, at der den 18. maj var ydet klageren rådgivning om kurssikring.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle holde ham skadesløs for virkningerne af den manglende rådgivning om kurssikring. Instituttet påstod principalt frifindelse, subsidiært at et eventuelt tab højst kunne opgøres til 3.825 kr. svarende til differencen mellem provenuerne i de to lånetilbud.

Nævnet fandt, at den låneformidlende ejendomsmægler havde været fuldmægtig for instituttet, og at kravet derfor med rette var rettet mod instituttet. Flertallet fandt ikke, at klageren den 18. maj 2007 havde fået en forsvarlig mundtlig rådgivning om mulighederne for kurssikring, og fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren ville have kurssikret den 18. maj, hvis han da havde modtaget en forsvarlig rådgivning. Flertallet fandt derfor, at instituttet var erstatningsansvarligt for klagerens tab. Mindretallet fandt, at der var en forhåndsformodning for, at der var givet klageren rådgivning om muligheden for kurssikring den 18. maj, og stemte for at frifinde instituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at yde klageren en erstatning svarende til forskellen på ca. 12.000 kr. i kursværdien den 18. maj og den 7. juni 2007 af det oprindeligt tilbudte lån med en hovedstol på 720.000 kr.