Indsigelse mod salg af aktier i september 2005. Spørgsmål vedrørende rådgivning om skat og SU i forbindelse med investeringsomlægning i december 2005.
| Sagsnummer: | 85/2006 |
| Dato: | 08-11-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - skatteforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse mod salg af aktier i september 2005. Spørgsmål vedrørende rådgivning om skat og SU i forbindelse med investeringsomlægning i december 2005. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om et aktiesalg den 1. september 2005 skete i henhold til aftale samt indklagedes rådgivning om skat og SU i forbindelse med en investeringsomlægning i december 2005.
Sagens omstændigheder.
Pr. den 31. december 2004 havde klageren hos indklagede et engagement, som bl.a. bestod af et lån med en restgæld på 122.516 kr. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede pant i et sikkerhedsdepot, der bl.a. indeholdt 5.750 stk. aktier i Asgaard Development A/S til en kursværdi på 264.500 kr. (kurs 46). Klageren havde på et ikke nærmere oplyst tidspunkt erhvervet aktierne ved arv.
Det fremgår, at der i 2005 blev gennemført et salg af en ejendom, som klageren var (med)ejer af, og at klageren indgik aftale om leje af en lejlighed.
Den 8.-9. august 2005 blev der solgt i alt 1.200 stk. af aktierne til en kursværdi på i alt 61.000 kr. (kurs 50-55).
Den 10. august 2005 blev der ved træk på klagerens lønkonto gennemført en betaling på 44.439 kr. til dækning af indskud i forbindelse med klagerens lejemål. Kontoen havde herefter en negativ saldo på 83.577 kr. Ifølge kontoudskriften var der knyttet en låneret på 32.000 kr. til kontoen.
I dagene 11.-12. august 2005 blev provenuet ved aktiesalgene indsat på lønkontoen. Endvidere blev der indbetalt 80.000 kr. og hævet i alt ca. 71.600 kr. Kontoen havde herefter en saldo på 14.667 kr. (negativ).
Den 26. august 2005, hvor lønkontoen havde en negativ saldo på 22.594 kr., bortfaldt låneretten på 32.000 kr.
Den 1. september 2005 blev der solgt 720 stk. Asgaard Development aktier til en kursværdi på 50.400 kr. (kurs 70). Salgsprovenuet blev den 6. september 2005 indsat på lønkontoen, som herefter havde et indestående på 27.881 kr. Indeståendet blev opbrugt ved hævninger i løbet af september 2005.
Den 28. september 2005, hvor lønkontoen var i overtræk med 1.073 kr., blev der solgt yderligere 600 stk. aktier i Asgaard Development til kurs 80. Afregningsbeløbet på 47.640 kr., blev den 3. oktober 2005 indsat på lønkontoen, som herefter havde en saldo på 35.511 kr. I perioden frem til den 27. oktober 2005 blev saldoen ved løbende hævninger nedbragt til 8.013 kr.
I december 2005 anbefalede indklagede klageren at sælge flere af aktierne, således at værdien af beholdningen ikke oversteg den bundgrænse, der var afgørende for, om aktierne efter en ændring af aktieavancebeskatningsloven pr. den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit. Det blev samtidig drøftet at omlægge investeringen med henblik på at sprede risikoen, ligesom det blev drøftet, hvorledes klagerens provenu af ejendomssalget skulle investeres.
Klageren har anført, at indklagede kort før jul 2005 oplyste, at der kom nye aktieregler efter nytår, og at hun for at undgå de nye regler skulle sælge og reinvestere inden den 27. december 2005. Hun oplyste, at hun fra sin bror havde fået at vide, at aktierne var arvet til kurs 75. Det blev aftalt, at arvekursen for en sikkerheds skyld skulle undersøges med henblik på at undgå beskatning og eventuel tilbagebetaling af uddannelsesstøtte (SU). Der blev aftalt et møde et par dage før jul, hvor det hele skulle ordnes. Under mødet spurgte indklagede, om hun var sikker på, at aktierne var arvet til kurs 75, hvortil hun svarede nej. Hun gentog, at oplysningen stammede fra hendes bror, og henholdt sig til, at indklagede havde påtaget sig at undersøge kursen. Indklagede oplyste, at man var kommet til samme resultat. Via SU-styrelsens hjemmeside blev det under mødet konstateret, at det påtænkte aktiesalg ikke ville få indflydelse på hendes SU. Der blev lavet en investeringsplan og aktierne blev solgt.
Indklagede har anført, at man ikke på noget tidspunkt påtog sig at undersøge arvekursen, da dette ikke var muligt. Kursen er ikke offentligt tilgængelig, men fremgår formentlig alene af papirerne vedrørende bobehandlingen, da klageren arvede aktierne, og på hvilket tidspunkt klageren var kunde i et andet pengeinstitut. Klageren blev derfor bedt om at undersøge den kurs, som aktierne blev fastsat til på arvetidspunktet. Klageren blev flere gange gjort opmærksom på, at det var vigtigt, at det var den rigtige kurs på arvetidspunktet, der blev opgivet. Under mødet blev klageren igen spurgt, om kursen på arvetidspunktet var 75. Klageren bekræftede dette.
Af indklagedes notater fra mødet fremgår bl.a., at klageren havde 306.000 kr. til investering, at investeringsprofilen var "balanceret", at klageren for at bevare SU måtte tjene 70.500 kr., og at aktiebeholdningen skulle nedbringes til en kursværdi på ca. 30.000 kr.
Indklagede har oplyst, at en balanceret profil er kendetegnet ved spredning af investering/risiko med henblik på et højt afkast på lang sigt og accept af negativt afkast i enkelte år.
Af restbeholdningen på 3.230 stk. Asgaard Development aktier blev der i perioden 16.-23. december 2005 solgt i alt 2.900 stk. til en kursværdi på 262.400 kr. (kurs 90-91). Samtidig blev der købt 1.030 stk. investeringsbeviser i Jyske Invest Favorit Aktier til en kursværdi på 90.279 kr.
Ifølge et tilrettet investeringsforslag af 22. december 2005 var investeringsbeløbet 250.000 kr., hvoraf 120.000 kr. inden årsskiftet skulle være placeret i Asgaard Development aktier (30.000 kr.) og Jyske Invest Favorit Aktier (90.000 kr.). De resterende 130.000 kr. skulle efter årsskiftet placeres i obligationsbaserede investeringsbeviser.
Ifølge årsopgørelsen pr. den 31. december 2005 bestod klagerens engagement med indklagede af en lønkonto og en budgetkonto med et indestående på i alt 169.878 kr., et depot med to Jyske Bank aktier til en kursværdi på 616,58 kr., og et depot med aktierne i Asgaard Development A/S til en kursværdi på 30.340,20 kr. og investeringsbeviserne i Jyske Invest Favorit Aktier til en kursværdi på 89.836,60 kr.
Klageren har anført, at hendes far kort efter nytår oplyste, at arvekursen var 25 eller 35. Hun meddelte dette til indklagede, som hertil bemærkede, at det nok skulle have været undersøgt noget bedre. Ca. to uger efter oplyste indklagede, at aktiesalgene ville udløse en restskat på ca. 90.000 kr., og at frivillig indbetaling af skat skulle ske i begyndelsen af marts 2006. Det blev aftalt at vente med de yderligere investeringer til skatten var betalt. Indklagede påtog sig at indbetale skatten rettidigt og at undersøge konsekvenserne for hendes SU, hvilket imidlertid ikke skete.
Indklagede har anført, at man ikke påtog sig at indbetale klagerens restskat. Beregningen på ca. 90.000 kr. vedrørte samtlige klagerens aktiesalg i 2005 med forbehold om blandt andet arvekursen, som fortsat ikke var dokumenteret. Man påtog sig heller ikke og at undersøge eventuelle konsekvenser for klagerens SU, da man ikke er i besiddelse af samtlige oplysninger, der skal til for at foretage en sådan beregning.
Parternes påstande.
Den 17. marts 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at aktiesalget den 1. september 2005 skete til dækning af lejlighedsindskuddet. Da der efterfølgende opstod overtræk på lønkontoen, spurgte hun indklagede pr. e-mail, om hun skulle sælge nogle aktier for at dække dette. Hun fik et svar, hvor der stod "Ok, jeg synes det er en dårlig ide at sælge på grund af overtræk, det er en ond cirkel at komme ind i". Hun forstod e-mailen således, at indklagede frarådede hende at sælge. Hun henvendte sig derfor ikke med henblik på at indgå aftale om salg. Reelt havde hun ikke likviditetsproblemer, idet hun i løbet af få måneder ville få udbetalt overskuddet ved ejendomssalget på ca. 200.000 kr., hvilket indklagede var bekendt med. Nogle uger efter konstaterede hun via netbank, at der var gennemført et aktiesalg, hvilket hun var uforstående over for, idet der ikke var indgået aftale herom.
Handlerne i december 2005 blev gennemført på indklagedes initiativ. Hun havde ingen likviditetsproblemer og var tilfreds med investeringen i Asgaard Development aktierne. Indklagede oplyste, at det ville være rentabelt og fornuftigt at sælge ud af aktierne, før en lovændring trådte i kraft i begyndelsen af 2006. Hun stolede på, at den omlægning, som indklagede anbefalede, var rentabel og i hendes interesse. Indklagede påtog sig at undersøge arvekursen, de skattemæssige konsekvenser af det anbefalede salg og konsekvenserne for hendes SU. Hun er uforstående over for, at indklagede nu oplyser, at man ikke havde mulighed herfor. I så fald burde indklagede have meddelt hende dette.
Under mødet stolede hun på, at indklagede som lovet havde undersøgt arvekursen, idet hun alene kunne henholde sig til sin brors oplysninger. Via SU-styrelsens hjemmeside blev det konstateret, at det anbefalede aktiesalg ikke ville få nogen indflydelse på hendes SU. Hun var klar over, at kursen var vigtig i forhold til beskatning og SU, og det var da også netop for at begrænse beskatningen, at hun på indklagedes opfordring solgte, inden de nye aktieregler trådte i kraft.
Hvis hun havde kendt de skattemæssige konsekvenser, ville hun ikke have accepteret indklagedes anbefaling om salg. Det havde været mere lønsomt at beholde aktierne og tjene på dem indtil et fremtidigt salg med beskatning efter den nye lov. Kort efter nytår steg kursen på aktierne til kurs 190-200.
Indklagede indrømmede, at arvekursen skulle have været undersøgt noget bedre.
Indklagede bør betale erstatning for aktiesalget den 28. september 2005, restskatten på ca. 90.000 kr. og et eventuelt tab som følge af tilbagebetaling af SU.
Indklagede har anført, at det var aktiesalgene den 8.-9. august 2005, der blev gennemført med henblik på klagerens betaling af lejlighedsindskuddet. Salgene den 1. og 28. september skete til dækning af klagerens overtræk og løbende forbrug.
Omkring den 1. september 2005 rettede man henvendelse til klageren om lønkontoen, som var i overtræk med ca. 20.000 kr. Klageren besvarede henvendelsen med en forespørgsel om salg af aktier for 50.000 kr., da hun skulle bruge "lidt yderligere". På grund af aktiernes værdi i forhold til engagementets størrelse accepterede man klagerens ønske om at sælge en del af aktierne i sikkerhedsdepotet og skrev tilbage, at det var OK at sælge for 50.000 kr. Klageren blev samtidig informeret om, at det var en dårlig ide at bruge af formuen til dagligt forbrug. Til afhjælpning af likviditetsproblemer accepterede man efterfølgende et yderligere salg af aktier fra sikkerhedsdepotet.
Aktiesalgene i december 2005 skete på indklagedes initiativ og var begrundet i de ændringer i aktieavancebeskatningsloven, der blev gennemført med virkning pr. den 1. januar 2006. Samtidig blev en generel omlægning af klagerens investering drøftet. Kursen på aktierne i Asgaard Development havde svinget meget gennem tiden, og kursen i slutningen af 2005 var forholdsvis god. Det blev derfor aftalt at sprede risikoen på investeringen. Klageren gav selv udtryk for, at det var en god ide at sælge ud af aktierne, da kursen var god, og da hun kunne sprede sin risiko.
Det bestrides, at man som anført af klageren skulle have påtaget sig at undersøge arvekursen samt eventuelle konsekvenser for klagerens SU. Indklagede havde ikke mulighed for at undersøge disse forhold.
Handlerne i december 2005 blev drøftet indgående, og klageren var opmærksom på, at arvekursen var vigtig. Under mødet om handlerne bekræftede klageren, at arvekursen var 75. De skattemæssige konsekvenser blev derfor beregnet med udgangspunkt i denne kurs. Beregningen viste, at salget ikke ville påvirke klager skattemæssigt.
På grund af tilsyneladende usikkerhed med hensyn til den eksakte arvekurs er der ikke foretaget en præcis beregning af de skattemæssige konsekvenser af aktiesalgene i december 2005. Den anslåede restskat på 90.000 kr. vedrører ikke alene aktiesalgene i december 2005.
Det bestrides, at det havde været mere lønsomt for klageren at vente med at sælge til efter nytår og dermed være omfattet af den nye aktieavancebeskatningslov med hele aktiebeholdningen. Klagerens nuværende aktiebeholdning kan i fremtiden sælges skattefrit, hvilket ikke havde været muligt, hvis der ikke var solgt ud af aktierne inden den 1. januar 2006.
Da klageren ikke har dokumenteret noget tab, og da parternes opfattelser af hændelsesforløbet er modstridende, bør Ankenævnet afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, 1. punktum.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.
De under sagen fremlagte kontoudskrifter understøtter det af indklagede anførte om, at aktiesalgene den 8.-9. august 2005 primært skete med henblik på klagerens betaling af lejlighedsindskud, og at de efterfølgende salg henholdsvis den 1. og 28. september 2005 skete med henblik på inddækning af overtræk på klagerens lønkonto og tilvejebringelse af likviditet til løbende forbrug. Ankenævnet finder, at klageren er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod handlerne.
Aktiesalgene i december 2005 blev gennemført på indklagedes anbefaling med henblik på dels at sprede risikoen på klagerens investering, dels at nedbringe værdien af aktiebeholdningen, således at den ikke oversteg den bundgrænse, der var afgørende for, om aktierne efter ændringen af aktieavancebeskatningsloven pr. den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit.
Klageren var klar over, at tabet/fortjenesten ved aktiesalgene i 2005 blev fastlagt på grundlag af den kurs, som hun ved arv havde overtaget aktierne til, at en eventuel fortjeneste ville blive beskattet, og at en fortjeneste af en vis størrelse kunne få indflydelse på hendes ret til uddannelsesstøtte (SU).
Det findes ikke godtgjort, at indklagede som anført af klageren påtog sig at undersøge arvekursen, og Ankenævnet finder, at indklagede berettiget kunne lægge den af klageren oplyste kurs på 75 til grund for sin rådgivning. På dette grundlag måtte det antages, at i hvert fald en del af den fortjeneste, der blev realiseret ved salgene den 28. september og i december 2005 (kurs 80 og 90-91), blev modsvaret af de tab, som blev realiseret ved salgene den 8.-9. august og 1. september 2005 (kurs 50-55 og 70), og at handlerne derfor ikke ville få konsekvenser for klagerens uddannelsesstøtte eller væsentlige skattemæssige konsekvenser.
Ankenævnet finder efter det anførte ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i december 2005 begik ansvarspådragende fejl, der kan medføre et erstatningsansvar.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.