Optagelse af lån til bl.a. indfrielse af gæld omfattet af gældssanering. Fremsendelse af beløb vedrørende tinglysningsafgift efter anmodning fra advokat.
| Sagsnummer: | 102 /1999 |
| Dato: | 09-09-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Allan Petersen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Gældssanering - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Optagelse af lån til bl.a. indfrielse af gæld omfattet af gældssanering. Fremsendelse af beløb vedrørende tinglysningsafgift efter anmodning fra advokat. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens optagelse af et lån til bl.a. indfrielse af en gæld, der var afskrevet af indklagede i forbindelse med en forudgående gældssanering for klageren, og overførsel af 1.200 kr. til stempel efter anmodning fra klagerens advokat i forbindelse med en ejendomshandel.
Sagens omstændigheder.
I 1992 blev der afsagt kendelse om gældssanering for klageren ved skifteretten i Assens. Som følge af gældssaneringen afskrev indklagede et tilgodehavende hos klageren på 11.761,19 kr.
Ved gældsbrev af 6. april 1995 ydede indklagede klageren et lån på 63.000 kr. Lånet blev anvendt til køb af bil samt indfrielse af klagerens aktuelle overtræk og den gamle gæld.
I august 1997 købte klageren en ejerlejlighed. Købet blev finansieret ved lån hos indklagede.
I forbindelse med handelen skulle der tinglyses en deklaration om forkøbsret på ejerlejligheden. Deklarationen blev udarbejdet og fremsendt til tinglysning af den advokat, der repræsenterede klageren i ejendomshandelen. Ved skrivelse af 11. august 1997 til klageren opkrævede advokaten bl.a. de udgifter, der var forbundet med oprettelsen og tinglysningen af deklarationen, herunder stempel 50 kr. og tinglysningsafgift 1.200 kr.
Ved telefaxskrivelse af 15. januar 1998 anmodede advokaten indklagede om at fremsende det originale skøde samt tinglysningsgebyr kr. 1.200, "således at deklaration kan tinglyses". Indklagede fremsendte skødet og en check på 1.200 kr. til advokaten s.d., idet checkbeløbet blev trukket på klagerens konto.
Af deklarationen fremgår, at denne er påført stempelmærke på 1.250 kr. den 19. september 1997. Deklarationen er afvist fra tingbogen den 25. september 1997. Den 19. januar 1998 er der påført stempelmærke på 1.200 kr. Tinglysning blev gennemført den 19. januar 1998.
Ved skrivelse af 27. januar 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om bl.a. tilbagebetaling af det afskrevne beløb i forbindelse med gældssaneringen og de 1.200 kr., som var blevet overført til advokaten i januar 1998.
Ved skrivelse af 29. januar 1999 til klageren afviste indklagede kravene. For så vidt angår beløbet omfattet af gældssaneringen anførte indklagede bl.a., at klageren selv havde tilbudt at indfri den gamle gæld, såfremt man var villig til at yde hende et nyt lån.
Ved skrivelse af 2. februar 1999 til indklagede fastholdt klageren sine krav.
Ved skrivelse af 8. februar 1999 afviste indklagede fortsat at refundere beløbet på 1.200 kr. For så vidt angår beløbet omfattet af gældssaneringen anførte indklagede bl.a.:
"Ad pkt. V:
.....
Vi gør opmærksom på, at der blev underskrevet et udlånsdokument i sagen, der var kr. 11.761,19 større - end nødvendigt til køb af bilen. Aftalen var derfor indgået skriftligt!
Vores holdning er dog, at du får refunderet pr. kulance det af dig indbetalte beløb den 10.4.1995 med kr. 11.761,19.
Beløbet vil indgå på dit eksisterende lån i banken, der nedskrives ekstraordinært - under forudsætning af, at nærværende pkt. V accepteres til fuld og endelig afgørelse, idet vi ikke vil gå yderligere og ellers hæve vores ret som vi mener var korrekt - AT der var en gensidig aftale!"
Ved skrivelse af 14. februar 1999 fastholdt klageren kravet om de 1.200 kr. For så vidt angår "punkt V" anførte klageren, at hun var "indforstået med at kr. 11.761.19 bliver afskrevet som ekstraordinært afdrag på mit nuværende billån".
Ved skrivelse af 15. februar 1999 til klageren meddelte indklagede, at man havde besluttet nu også at få prøvet spørgsmålet vedrørende de 11.761,19 kr., idet man var bekendt med, at klageren ville indbringe sagen for Ankenævnet.
Efterfølgende har klageren overført sit engagement til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Den 17. marts 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.200 kr. og 11.761,19 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det var ulovligt, at indklagede i 1995 opkrævede den gæld, der var omfattet af gældssaneringen. Hun fik i april 1995 bevilget et lån på ca. 35.000 kr. til køb af bil. Lånebehovet blev imidlertid forøget til 50.000 kr. For at bevilge et lån på dette beløb stillede indklagede som betingelse, at gældssaneringsbeløbet samtidig blev afviklet. Indklagede tilbød at godskrive hende beløbet ved skrivelse af 8. februar 1999, men frafaldt tilbudet ved skrivelse af 15. s.m. De 1.200 kr. vedrørende deklarationen har hun betalt to gange. Indklagede var ikke berettiget til at hæve 1.200 kr. på hendes konto og videresende beløbet til advokaten uden hendes tilladelse.
Indklagede har anført, at advokaten repræsenterede klageren i ejendomshandelen, og at man efterkom advokatens anmodning af 15. januar 1998 om fremsendelse af 1.200 kr. på grundlag af dennes stillingsfuldmagt. Årsagen til den dobbelte stempling af deklarationen er tilsyneladende, at dokumentet blev afvist fra tinglysning den 25. september 1997, hvorefter stempelfristen blev overskredet. Indklagede er uden ansvar herfor. Vedrørende beløbet på 11.761,19 kr. har indklagede anført, det var en betingelse for at yde klageren et nyt lån, at den gamle gæld samtidig blev afviklet. Klageren accepterede dette vilkår og underskrev låneaftalen. Vilkåret kunne lovligt aftales. Man har delvist pr. kulance efterkommet en række klagepunkter, som blev fremført af klageren i skrivelse af 29. januar 1999, idet man har ladet tvivlen komme klageren til gode. Tilbudet om at godskrive lånet de 11.761,19 kr. i skrivelsen af 15. februar 1999 skal alene ses som et sidste forsøg på at få en dialog om sagen, som på dette tidspunkt alene drejede sig om de 1.200 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at indklagede handlede utilbørligt ved at betinge bevilling af et lån til klageren af, at denne gik ind på at betale den ved klagerens gældssanering bortsanerede gæld.
Ankenævnet finder, at indklagede var berettiget (og forpligtet) til at efterkomme advokatens anmodning om fremsendelse af beløbet på 1.200 kr., idet anmodningen må anses for afgivet på klagerens vegne i henhold til fuldmagt.
Indklagedes skrivelse af 8. februar 1999 må forstås således, at indklagede ville stille klageren, som dennes billån i april 1995 ikke var blevet forhøjet med det bortsanerede lån. Tilbudet om kulancemæssigt at godskrive klagerens lån 11.761,19 kr. var efter sit indhold uden sammenhæng med klagerens krav om betaling af de 1.200 kr. Tilbudet blev accepteret af klageren ved skrivelse af 14. februar 1999. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede berettiget kunne fragå tilbudet ved skrivelsen af 15. februar 1999. Allerede som følge heraf tages klagen til følge på dette punkt som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klageren 11.761,19 kr. med tillæg af rente svarende til den for klagerens billån til enhver tid gældende rente fra den 10. april 1995. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.