Afgørelse

Spørgsmål om tegning af garantkapital var aftalt

Indledning

Denne sag vedrører, om tegning af garantkapital var aftalt.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Salling Sparekasse, nu Den Jyske Sparekasse.

Som opfølgning på en telefonsamtale med klageren sendte sparekassen den 4. februar 2011 en brochure om garantkapital i sparekassen, sparekassens vedtægter samt en kvittering for tegning af garantkapital på 20.000 kr. til underskrift hos klageren. Af kvitteringen fremgår blandt andet:

"Kvittering for tegnet garantkapital er kun gyldig, såfremt den er forsynet med maskinafstempling eller to underskrifter. Nærværende kvittering tjener ikke som bevis for samlet garantkapital."

Under sagen er der fremlagt to eksemplarer af kvitteringen. Det ene eksemplar er underskrevet af én medarbejder i sparekassen, mens den anden er underskrevet af to medarbejdere. Ingen af eksemplarerne er underskrevet af klageren.

Klageren har anført, at han alene har modtaget eksemplaret med én underskrift. Sparekassen har anført, at klageren fik tilsendt eksemplaret med to underskrifter. Eksemplaret med kun én underskrift er en kopi af den udskrevne kvittering, som kunderådgiveren har anvendt som opfølgning.

Ifølge en samtidig engagementsoversigt pr. den 4. februar 2011 bestod klagerens engagement af en såkaldt SallingPlus konto med en saldo på 0 kr., en LønkontoPlus med en saldo på 160.441 kr. og en Garantkapital konto med en saldo på 20.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at klagerens konti på baggrund af tegningen af garantkapital blev ændret til såkaldte Plus konti, hvortil der var knyttet ekstra fordele.

I slutningen af december 2011 udsendte sparekassen et informationsbrev til samtlige garanter om ændringer vedrørende renten på garantkapital.

Garantkapitalen på 20.000 kr. fremgår af kontooversigten for 2011 for klagerens engagement i sparekassen.

Med virkning fra den 2. februar 2012 besluttede sparekassens bestyrelse, at suspendere indløsning af garantkapital.

Den 8. februar 2012 henvendte klageren sig til sparekassen om garantkapitalen, som efter klagerens opfattelse var tegnet uden aftale med ham.

Den 22. april 2012 indgik Spar Salling Sparekasse en aftale med Den Jyske Sparekasse, hvorefter Den Jyske Sparekasse overtog alle aktiviteter i Spar Salling Sparekasse, men ikke garantkapital og efterstillet gæld.

Den 30. april 2012 indgav klageren en klage over Spar Salling Sparekasse (Den Jyske Sparekasse) til Ankenævnet.

Den 14. maj 2012 blev Spar Salling Sparekasse taget under konkursbehandling.

I en redegørelse, jf. konkurslovens § 125, stk. 3, af 14. marts 2013 har konkursboets kurator blandt andet anført, at der ikke kan påpeges "en generel tendens til, at dokumentationskravet i § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om god skik eller det skærpede dokumentationskrav i aftalen om tegning af garantkapital i Spar Salling sparekasse ikke blev overholdt, i hvert fald ikke for perioden efter den 15. oktober 2009."

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Den Jyske Sparekasse (Spar Salling Sparekasse) skal erstatte hans tab som følge af, at Spar Salling Sparekasse den 4. februar 2011 overførte 20.000 kr. fra hans lønkonto til en garantkapitalkonto i sparekassen.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen uden hans samtykke overførte 20.000 kr. fra hans lønkonto i sparekassen til garantkapital.

Under den forudgående telefonsamtale med sparekassen havde garantkapital blandt andre emner været drøftet, men der blev ikke indgået aftale om tegning af garantkapital. Han anmodede alene om nærmere oplysninger om garantkapital. Sparekassen oplyste, at man ville vedlægge en skriftlig aftale, som han kunne underskrive og returnere, hvis han efter at have læst om de betingelser, der var forbundet med garantordningen, besluttede at indgå en garantaftale med sparekassen.

Efter at have gennemlæst det tilsendte materiale stod det klart for ham, at en garantordning ikke var interessant for ham, hvilket han telefonisk meddelte sparekassen. Hvis han havde ønsket at tegne garantkapital, ville han have underskrevet aftalen og returneret den til sparekassen.

Garantkapital er forbundet med mange betingelser og risici. Det har derfor formodningen imod sig, at han skulle have indgået mundtlig aftale om tegning af garantkapital under telefonsamtalen. Hans aftaler med sparekassen er til stadighed blevet indgået på skriftligt grundlag. Han har aldrig personligt besøgt sparekassen eller dens filialer, som ligger langt fra hans bopæl.

Aftaledokumentet, som han modtog fra sparekassen, var underskrevet af kun én medarbejder og var ikke maskinafstemplet. Dette er endnu et bevis for, at der ikke eksisterer nogen garantaftale mellem ham og sparekassen.

Det viser sig, at sparekassen overførte det omtvistede beløb på 20.000 kr., før han overhovedet havde modtaget det skriftlige materiale om garantbetingelserne. Han opfattede overførslen som en slags "intern parkeringskonto", som afventede hans bekræftelse. Han tillagde derfor ikke overførslen nogen betydning.

Han hæftede sig heller ikke ved informationsbrevet i december 2011, som kunne skyldes, at han efter at have fået tilsendt skriftligt materiale om garantkapital ved en fejl var blevet anført på en adresseliste i sparekassen.

Han var ikke i stand til at vurdere, om der blev tilskrevet for meget i rente på hans konti. Ved tilbageførsel af overførslen til garantkapitalkontoen accepterer han, at for meget tilskrevet rente tilbageføres.

Han har ikke udvist passivitet. Da han ikke havde indgået nogen aftale om tegning af garantkapital, havde han ikke anledning til at reagere. Tværtimod har sparekassen udvist passivitet, idet sparekassen undlod at reagere på, at man efter fremsendelsen den 4. februar 2011 ikke modtog aftalen retur i underskrevet stand.

Sparekassen har tilsyneladende som følge af et stort finansielt pres desperat forsøgt at få tegnet så meget garantkapital som muligt.

Den Jyske Sparekasse har anført, at den omstridte garantkapital blev tegnet efter mundtlig aftale med klageren. Samtidig med tegningen blev klagerens konti ændret til såkaldte Plus produkter med ekstra fordele. Rådgiveren har siden fremsendelse af aftale til kunden den 4. februar 2011 afventet aftalen returneret i underskrevet stand.

Garantkapitalen fremgik af sparekassens netbank Portalbank og af årsoversigten. Endvidere fik klageren i december 2011 tilsendt information som garant i sparekassen. Klageren kan således ikke have været i tvivl om, at han havde tegnet garantkapital.

Klageren burde have reageret, hvis tegningen efter hans opfattelse ikke var aftalt.

Klageren henvendte sig først med sin indsigelse den 8. februar 2012, hvor sparekassen havde spærret for udbetaling af garantkapital. Klageren måtte på det tidspunkt som følge af passivitet anses for at have fortabt sin ret til at gøre indsigelsen gældende.

Ankenævnets bemærkninger

Som opfølgning på en telefonsamtale mellem klageren og Spar Salling Sparekasse, nu Den Jyske Sparekasse, den 4. februar 2011 fik klageren tilsendt en brochure om garantkapital i sparekassen, sparekassens vedtægter og en kvittering for tegning af garantkapital på 20.000 kr. Klageren konstaterede, at der samtidig blev overført 20.000 kr. fra hans lønkonto til en nyoprettet Garantkapital konto, og at hans øvrige konti blev ændret til såkaldte Plus konti. I december 2011 modtog klageren et brev fra sparekassen med information, der var forbeholdt garanter. Efter udgangen af 2011 modtog klageren endvidere en årsopgørelse, hvoraf garantkapitalen fremgik.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at klageren burde have indset, at sparekassen antog, at tegningen af garantkapital var aftalt under telefonsamtalen den 4. februar 2011, og at kvitteringen var fremsendt som en bekræftelse af aftalen. Ankenævnet finder herefter, at klageren, der var bekendt med risikoen ved garantkapital, ved først at henvende sig til sparekassen den 8. februar 2012, hvor sparekassen den 2. februar 2012 havde lukket for udbetaling af garantkapital, som følge af passivitet har fortabt sin indsigelse om, at tegningen var sket uden hans samtykke.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.