Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om bank er erstatningsansvarlig for tab ved nedlukning af engagement og om et eventuelt krav er forældet

Sagsnummer: 12/2013
Dato: 12-06-2013
Ankenævn: Vibeke Rønne, Anita Barbesgaard, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen og Karin Sønderbæk
Klageemne: Forældelse - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst: Spørgsmål om bank er erstatningsansvarlig for tab ved nedlukning af engagement og om et eventuelt krav er forældet
Indklagede: Saxo Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Saxo Bank var berettiget til at lukke klagerens positioner i valuta og CFD-kontrakter den 22. januar 2008 og om et eventuelt krav i den anledning er forældet.

Sagens omstændigheder

Den 3. september 2007 udfyldte og underskrev klageren en kundeformular, hvorved han åbnede en Saxo Trader konto og begyndte at handle værdipapirer samt andre finansielle instrumenter på bankens internetbaserede handelsplatform. Det fremgår af formularen, at klageren var en erfaren, risikovillig investor og at hans mål var at opnå en spekulativ gevinst.

Det fremgår videre af kundeformularen, at klageren ikke havde erfaring med investering i CFD-kontrakter, der er et finansielt instrument, hvis pris baseres på prisbevægelserne på et underliggende aktiv. CFD står for "Contract For Difference", eller på dansk en differencekontrakt.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser pkt. 9.2 om marginhandler fremgår blandt andet:

"Saxo Banks marginkrav er gældende for hele Marginhandlens løbetid. Det er Kundens ansvar løbende at sikre, at tilstrækkelig margin til enhver tid er til stede på Kontoen. Saxo Bank vil, såfremt det er praktisk muligt, underrette Kunden, såfremt marginkravet ikke er opfyldt. Hvis den aktuelt tilstedeværende margin på Kontoen på noget tidspunkt i Marginhandelens løbetid ikke er tilstrækkelig til at dække Saxo Banks marginkrav, er Kunden forpligtet til omgående at reducere størrelsen af åbne marginhandler eller at overføre tilstrækkelige midler til Saxo Bank. Selv om Kunden har taget skridt til at reducere størrelsen af åbne marginhandler eller at overføre tilstrækkelige midler til Saxo Bank, er Saxo Bank berettiget til at lukke en, flere eller alle Kundens Marginhandler eller del af en Marginhandel og/eller likvidere eller sælge værdipapirer eller anden ejendom tilhørende kunden."

Saxo Bank har oplyst, at det kontante indestående på kundens konto sammen med den sikkerhedsværdi, som banken tilskriver kundens værdipapirer (aktier og obligationer) baseret på likviditet og udsving i kurserne, refereres til som Margin. Banken kontrollerer sin kreditrisiko ved at lade kundens Margin fastsætte den øvre grænse for, hvor stor en tabsrisiko kunderne (også "Marginkrav") må påtage sig.

På bankens hjemmeside udfyldte klageren den 6. december 2007 en hensigtsmæssighedstest. Ifølge banken viste testen, at både handel med valuta (FX) og CFD kontrakter var uhensigtsmæssig for klageren.

I perioden frem til den 22. januar 2008 gennemførte klageren 129 CFD handler, 65 FX handler og tre aktiehandler.

Den 21. januar 2008 havde klageren et kontant indestående på sin konto i banken på ca. 260.000 kr. Kontoen lå til sikkerhed for klagerens åbne positioner, der bestod af et valutakryds (tyrkiske lire over for japanske yen), 15 CFD-kontrakter i Mærsk aktier og 2.000 CFD-kontrakter i Smith Wesson aktier. Det urealiserede tab på klagerens åbne positioner var på det tidspunkt 4.751,25 kr.

Den 22. januar 2008 solgte klageren sine Mærsk CFD-kontrakter og øgede sin position i valutakrydset med 50 %. Klageren åbnede herefter en kort position i 65 Mærsk CFD-kontrakter, således at han ville opnå en gevinst, hvis Mærsk aktien faldt i værdi. Den korte position fremgik af klagerens konto som et salg af i alt 65 CFD-kontrakter til en kurs mellem 43.656 kr. og 44.955 kr.

Imidlertid begyndte kursen på Mærsk aktien at stige, hvorefter klageren kl. 10:03, kl. 10:05 og kl. 10:06 via handelsplatformen og e-mail modtog besked om, at margin kravet for hans konto var overskredet.

Banken har oplyst, at kursen på Mærsk aktien/CFD-kontrakten kl. 10:07 var steget til 45.800 kr. Klagerens kontante indestående udgjorde 237.211,76 kr.

Banken har videre oplyst, at klagerens margin på grund af kursudviklingen var udnyttet med 158 %, hvilket førte til, at banken lukkede klagerens positioner i valuta og CFD. Herved realiserede klageren et tab på 188.428,69 kr., heraf ca. 185.000 kr. på Mærsk CFD-kontrakterne, der blev lukket til kurs 46.947.

Samme dag og dagen efter rettede klageren telefonisk henvendelse til banken. Banken har anført, at klageren under samtalerne udtrykte ønske om, at banken skulle kompensere ham for tabet, hvilket banken afslog.

Klageren har anført, at kursen på Mærsk aktien hele dagen den 22. januar 2008 var lavere end anført af banken, at margin kravet derfor ikke var overskredet og at banken således ikke havde været berettiget til at lukke hans positioner.

Parternes påstande

Den 8. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal betale 219.012 kr.

Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Mærsk aktien sædvanligvis handles med et spread på 300 – 500 kr. (forskellen mellem bud og udbudskurs).

Kl. 10.05 den 22. januar 2008 ændrede Saxo Bank spread’et fra de 1.200 kr., det havde været siden børsen åbnede, til ikke mindre end 2.000 kr. Det er usandsynligt, at ændringen skyldtes de almindelige markedskræfter omkring udbud og efterspørgsel.

Det unaturlige og uacceptable spread er den direkte årsag til, at hans positioner blev tvangslukket.

Banken har ikke dokumenteret at have foretaget et køb af 65 Mærsk aktier, da hans positioner blev lukket og det må betyde, at banken har "spillet imod ham", hvilket er strafbart. Banken har derfor ikke haft nogen interesse i, at han skulle kunne klare det unaturligt høje spread.

Den højeste kurs på dagen var på 46.454 kr. Det er derfor uforståeligt, at han skulle betale 46.947 kr. pr. aktie ved tvangslukningen.

Der er for dårlig vejledning i Saxo Banks retningslinjer, hvor man ikke kan finde advarsler om ændring i spread. Det omfangsrige materiale er i overvejende grad på engelsk.

Banken burde ikke have ladet ham handle på egen hånd, da hensigtsmæssighedstesten viste, at det ikke var forsvarligt og da han på trods af 103 advarsler derom, blev ved med at handle.

Han har flere gange foreholdt banken, at han er blevet snydt og vil have sine penge igen. Sagen er ikke forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1.

Saxo Bank har anført, at klagerens eventuelle krav er forældet, da han var bekendt med alle relevante forhold umiddelbart efter den 22. januar 2008. Der er ikke tale om en straffesag.

Klageren var gjort bekendt med risikoen ved at handle med FX og CFD’er, herunder at det under en hensigtsmæssighedstest var fundet uhensigtsmæssigt for ham. Til trods for dette anlagde klageren en aggressiv handelsstrategi i netop FX og CFD.

Klageren brugte en dansk udgave af handelsplatformen, havde danske aftaler og adgang til bankens dansktalende personale.

Alle kurser brugt ved beregning af marginudnyttelsen og til lukning af positioner var i overensstemmelse med de gældende markedskurser. Den højeste kurs på Mærsk aktien den 22. januar 2008 var 48.000 kr. Ved et køb af 65 stk. Mærsk aktiver ville prisen være omkring 50.000 kr. pr. stk., således at klageren har opnået en bedre kurs ved at handle CFD’er frem for aktier.

Banken har ved lukning af Mærsk CFD-kontrakterne beregnet sig en handelskommission på 0,10 %, der blev indregnet i afregningskursen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at klageren kort tid efter tvangslukningen af sin konto hos Saxo Bank den 22. januar 2008 blev bekendt med de nærmere omstændigheder omkring nedlukningen.

Klageren var således senest ultimo januar 2008 bekendt med de faktiske omstændigheder, som danner grundlag for hans erstatningskrav.

Den almindelige forældelsesfrist er tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristen afbrydes ikke ved en klage til et pengeinstitut.

Et eventuelt krav mod banken i anledning af det passerede var derfor forældet ved klagen til Ankenævnet den 8. januar 2013.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.