Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning efter fusion.

Sagsnummer: 483/1996
Dato: 24-02-1997
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen
Klageemne: Fusion - modregning
Modregning - fusion
Ledetekst: Modregning efter fusion.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 1. juni 1991, hvor klageren var fyldt 67 år, påbegyndtes udbetalingerne fra klagerens indexkonto hos Bikuben.

Den 12. marts 1992 etablerede klageren en gevinstgirokonto i Girobank. Klageren indsatte månedligt 200 kr. på kontoen.

Den 16. februar 1996 fusionerede Bikuben og Girobank til det indklagede pengeinstitut.

Ved skrivelse af 12. juli 1996 til klageren meddelte indklagedes inkassoafdeling, at man havde foretaget modregning i indeståendet på klageren gevinstgirokonto på 10.500 kr. Beløbet blev afskrevet på et større forfaldent tilgodehavende i henhold til et engagement, der oprindeligt var etableret i Bikuben.

Efter at have brevvekslet med indklagede om modregningen har klageren ved klageskema af 11. december 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Under klagesagen har klageren fremlagt en lejekontrakt af 11. oktober 1993 vedrørende en af klageren lejet lejlighed. Af lejekontrakten fremgår, at den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejer. Klageren har endvidere fremlagt meddelelser fra Frederiksværk Kommune om bevilling af boligydelse. Af meddelelserne fremgår, at der ved beregning af boligydelse til klageren tages højde for et beløb til vedligeholdelse af lejligheden. Pr. 1. januar 1997 blev vedligeholdelsesudgiften fastsat til 3.038 kr. årligt.

Klageren har anført, at indeståendet på gevinstgirokontoen bestod af direkte overførsler fra indexkontoen, som er beskyttet mod kreditorforfølgning. Han påbegyndte opsparingen kort tid efter, at udbetalingerne fra indexkontoen begyndte, idet han ønskede at strække pengene lidt længere og samtidig have mulighed for en gevinst. Da han i forbindelse med bevilling af boligydelse den 1. januar 1994 blev bekendt med, at der skulle opspares et beløb til vedligeholdelse af lejligheden, fik gevinstgirokontoen karakter af en "boligvedligeholdelseskonto". Kontoen var således reelt en tvungen, formålsbestemt opsparing.

Indklagede har anført, at man er succederet i de ophørende bankers rettigheder og forpligtelser, og at modregningsbetingelserne var opfyldt. Det forhold, at indbetalingerne på klagerens gevinstgirokonto stammer fra udbetalinger på indexkontoen, kan ikke tillægges betydning, idet klageren har disponeret over de udbetalte pensionsmidler.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede er ved fusionen indtrådt i de ophørende pengeinstitutters rettigheder og forpligtelser. Indklagede havde således en forfalden fordring mod klageren, og modregningserklæring blev først afgivet mere end fire måneder efter fusionen, således at klageren har haft rimelig tid til at træffe foranstaltninger mod modregning. Modregningserklæringen findes herefter at have været berettiget.

Det bemærkes, at udbetalinger fra en indexkonto ikke er beskyttet mod kreditorforfølgning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.