Indsigelse mod rådgivning om køb af for ca. 1,3 mio. kr. 30-årige 4 % realkreditobligationer i 2005.
| Sagsnummer: | 193/2007 |
| Dato: | 13-11-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Ole Simonsen. |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning om køb af for ca. 1,3 mio. kr. 30-årige 4 % realkreditobligationer i 2005. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning om køb af for ca. 1,3 mio. kr. 30-årige 4 % realkreditobligationer i 2005.
Sagens omstændigheder.
Klagerens personligt ejede virksomhed har et åbent værdipapirdepot hos indklagede.
Den 31. august 2004 blev der til depotet købt nominelt 1.008.402 kr. 30-årige 5 % realkreditobligationer til kurs 98,30, svarende til en kursværdi på 991.231 kr.
I 2005 blev nominelt ca. 350.000 kr. af obligationerne udtrukket.
På et møde i september 2005 anbefalede indklagede, at et indestående på ca. 700.000 kr., som klageren havde på en garantkonto, og den resterende obligationsbeholdning på ca. 650.000 kr. blev omlagt til 30-årige 4 % realkreditobligationer.
På grundlag af indklagedes anbefaling blev 5 % obligationerne den 8. september 2005 solgt til kurs 102,30. Samme dag blev der købt nominelt 1.299.962 kr. 30-årige 4 % realkreditobligationer til kurs 99,05.
Indklagede har under sagen fremlagt sine officielle anbefalinger i begyndelsen af september 2005. De købte obligationer fremgår af indklagedes liste over anbefalede papirer til bruttobeskattede kunder. Obligationernes varighed var på 11,71. Der forventedes uændrede renter med mulighed for rentefald.
I maj 2007 klagede klageren til indklagede over investeringen, som var faldet i værdi. Indklagede afviste at være ansvarlig herfor.
Den 25. juli 2007 var salgskursen på obligationerne 88,80.
Klageren er født i 1955.
Parternes påstande.
Den 4. juli 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal erstatte kurstabet på obligationerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke havde forstand på handel med værdipapirer, og at hun derfor henvendte sig til indklagede for at få den rigtige og nødvendige hjælp.
Hun afviste at investere i aktier, idet hun ikke ønskede at løbe en risiko.
Hun accepterede løbetiden på 30 år, fordi indklagede oplyste, at obligationerne sandsynligvis ville blive udtrukket eller solgt før udløb.
Da indklagede oplyste, at kursen fint kunne stige til 106 eller 107, accepterede hun at købe til kurs 99,05.
Hun troede naivt og fejlagtigt, at indklagede holdt øje med investeringen. Denne opfattelse blev bestyrket af, at indklagede to gange havde henvendt sig om investering.
Efterfølgende er hun ved kontakt til andre rådgivere blevet klar over, at man bør sprede risikoen og undlade at placere et så stort beløb i ét værdipapir. Henset til hendes alder var løbetiden på 30 år for lang, og i forhold til udtrækninger til kurs 100 var afkastet for lille ved køb til kurs 99.
Under hensyn til investeringens størrelse burde indklagede endvidere have rådgivet om vigtigheden af at overvåge investeringen.
Indklagede undlod at rådgive om disse forhold og har derfor ydet dårlig rådgivning.
Indklagede har anført, at det må antages, at de store udtrækninger i 2005 var årsag til at afholdelsen af investeringsmødet i september 2005.
Den omtvistede investering blev anbefalet på baggrund af forventninger til renteudviklingen, depotets skattemæssig status (bruttobeskatning) og klagerens tidligere investeringsmønster.
Anbefalingen var i overensstemmelse med indklagedes officielle forventninger på daværende tidspunkt.
Klageren er født i 1955 og var således 50 år gammel i 2005. Varigheden på obligationerne var på grund af udtrækning 11,71 og således langt kortere end løbetiden på 30 år. De solgte 5 % obligationer og de købte 4 % obligationer havde samme udløbstidspunkt.
Der blev ikke indgået aftale om overvågning af depotet.
Indklagede kan ikke give og giver ikke nogen garanti for gevinst ved investeringer.
Klageren har ikke solgt obligationerne og har således ikke realiseret noget tab.
Ved en eventuel opgørelse af kurstabet skal der tages højde for renteindtægten på obligationerne og for det kurstab, der ville have været, hvis de oprindelige obligationer ikke var blevet solgt. Kursen på de solgte 5 % obligationer var pr. den 25. juli 2007 faldet til 95,75.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med sin rådgivning af klageren om køb af 30-årige 4 % obligationer i 2005 har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede påtog sig at overvåge investeringen, eller at indklagede skulle have bibragt klageren en forventning herom.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.