Renteændringer på billån.
| Sagsnummer: | 145/2000 |
| Dato: | 18-10-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Renteændringer på billån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod renteberegningen på et billån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagerens køb af en bil den 1. december 1995 blev der etableret en købekontrakt vedrørende et beløb på 119.006 kr., som blev tiltransporteret indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut. De 119.006 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.075 kr. og forrentes med en "pålydende rente på 7,75% p.a., svarende til en årlig nominel rente på 8,03%. Renten er variabel, jf. § 2". Af købekontraktens § 2 fremgår bl.a.:
"Det understreges, at renten på dette lån er variabel og reguleres i henhold til hovedbankernes private udlånssats."
Ved skrivelse af 14. februar 1997 gav indklagede meddelelse om en ændring af rentereguleringsklausulen, således at renten med virkning fra den 15. maj 1997 "reguleres i henhold til Nationalbankens indskudsbevisrente, der i overensstemmelse med kreditaftaleloven er at betragte som et objektivt grundlag, der ikke giver anledning til fortolkningsskøn".
Af kontoudskriften pr. 31. december 1998 fremgår bl.a., at rentesatsen i september og oktober 1998 blev ændret 3 gange. Rentetilskrivningen pr. den 1. oktober 1998 var 409,54 kr., pr. den 2. november 1998 499,14 kr. og pr. den 1. december 1998 383,04 kr.
Klageren har beregnet, at rentetilskrivningen pr. den 2. november 1998 svarer til en rentesats på 9,32% p.a., mens rentetilskrivningen pr. den 1. december 1998 svarer til en rentesats på 7,27% p.a.
Indklagede har under sagen anført følgende forklaring vedrørende renteændringerne og rentetilskrivningen:
Ændringsdato | Opr.sats | Ændring | Ny sats | Reg.pr. | Indvirkning på rentetilskrivningen pr. |
18.09.98 | 6,875 | 1,00 | 7,875 | 15.10.98 | 02.11.98 |
08.10.98 | 7,875 | -0,25 | 7,7625 | 23.10.98 | 01.12.98 |
22.10.98 | 7,625 | -0,10 | 7,525 | 18.11.98 | 01.12.98 |
Første kolonne i skemaet angiver datoen for ændring af Nationalbankens indskudsbevisrente, hvilket også er ændringsdatoen for billånsrenten, anden kolonne angiver billånsrenten før ændring, tredje kolonne angiver renteændringen i procentpoint, fjerde kolonne angiver billånsrenten efter ændring, femte kolonne angiver den dato, hvor [indklagedes] datacentral har registreret renteændringen. Sjette kolonne angiver den rentetilskrivningsdato, hvor den givne renteændring er medtaget i billånets rentetilskrivning.
Renteændringen pr. 18.09.98 har ikke påvirket rentetilskrivningen pr. 01.10.98, som den nok burde. Der er derfor sket en regulering for perioden 18.09.09 til 01.10.98 i rentetilskrivningen pr. 02.11.98.
Rentetilskrivningen pr. 02.11.98 ser således ud:
Valørdato | Antal dage | Valørsaldo | Rentesats | Rentebeløb |
18.09.98 | 13 | 71.275,37 | 1,000 | 25,74 |
01.10.98 | 3 | 71.684,91 | 7,875 | 47,04 |
04.10.98 | 28 | 69.609,91 | 7,875 | 426,36 |
I alt | 499,14 | |||
Rentetilskrivning iflg. kontoudtog | ||||
499,14 |
Den 18. februar 2000 indfriede klageren lånet ved betaling af 42.133 kr.
Under sagen har indklagede refunderet et gebyr på 500 kr. for aflysning af sikkerheder og et rentebeløb på 60,62 kr. for perioden 21.-29. februar 2000, i alt 560,62 kr., som var indeholdt i indfrielsesbeløbet.
Parternes påstande.
Den 3. april 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere en del af rentetilskrivningen pr. den 2. november 1998.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes ret til uden forhandling og uden begrænsninger at variere rentens størrelse er urimelig.
Som følge af antallet af rentevariationer inden for korte tidsrum er det umuligt at efterkontrollere rentens beregning. En mere rimelig rentevariation ville være til den 1. i en måned og således udført, at diskontohævninger og -sænkninger blev effektueret på kontoen med lige eller næsten lige store forsinkelser.
Indklagede har anført, at rentereguleringsklausulen er i overensstemmelse med princippet i kreditaftalelovens § 15, stk. 2, idet renten er variabel og reguleres i henhold til Nationalbankens indskudsbevisrente.
Regulering af renten kan ikke ske uden begrænsninger, men sker i nøje overensstemmelse med ændringen i Nationalbankens indskudsbevisrente. Uanset antallet af rentereguleringer er det altid muligt at efterkontrollere renteberegningen.
Rentetilskrivningen pr. 2. november 1998 er korrekt.
Rentestigningen den 18. september 1998 blev indregnet i rentetilskrivningen pr. 2. november 1998, mens rentefaldene den 8. og 22. oktober 1998 blev indregnet i rentetilskrivningen pr. 1. december 1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at renten på klagerens lån i overensstemmelse med indklagedes skrivelse af 14. februar 1997 er blevet reguleret i henhold til Nationalbankens indskudsbevisrente. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere denne rentereguleringsklausul, som er i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 15, stk. 2.
Efter den af indklagede afgivne redegørelse må rentetilskrivningen på klagerens billån den 2. november 1999 anses for korrekt.
Ankenævnet finder imidlertid anledning til at bemærke, at det ikke på grundlag af oplysningerne i kontoudskriften er muligt at kontrollere renteberegningen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.