Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om kautionserklærings omfang. Begrænset kaution.

Sagsnummer: 98/1997
Dato: 25-08-1997
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Kaution - omfang
Ledetekst: Spørgsmål om kautionserklærings omfang. Begrænset kaution.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klagerne, der er ægtefæller, underskrev den 5. november 1987 en særskilt kautionserklæring vedrørende lån nr. -936 ydet af indklagede til debitorerne K og U. Af kautionserklæringen fremgår:

"Til sikkerhed over for [indklagede], for opfyldelse af

lån.nr.

Begrænset kaution


[X] ovennævnte debitor(er)s forpligtelser [ -963] 45.000,- plus renter, omkostninger m.v.

…..

indestår undertegnede som solidarisk(e) selvskyldnerkautionist(er)."

Af de fortrykte særlige bestemmelser fremgik, at klagerne "har modtaget kopi af det (de) af kautionen omfattede skyldsdokument(er) eller er på anden måde blevet bekendt med det af kautionen omfattede engagement."

Af gældsbrev vedrørende lån nr. -936 underskrevet af K og U ligeledes den 5. november 1987 fremgår, at indklagede ydede et lån på 158.500 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.625 kr. Af lånedokumentet fremgår i øvrigt:

"Af stempelhensyn bemærkes at kr. 123.500,- er indfrielse af tidl. lån [-209, -767, -968]"

Ved skrivelse af 6. november 1987 til klagerne anførte indklagede:

"Kautionslån nr. [-968]

Vi kan herved bekræfte at ovennævnte kautionslån ved [K] og [U] er indfriet, hvorfor De fremover alene kautionerer for lån nr. [-936] indtil kr. 45.000,- plus renter, omkostninger m.v."

Den 14. oktober 1991 underskrev K og U et nyt gældsbrev fortsat med lånenummer -936. Af gældsbrevet fremgår, at lånets restgæld var 156.990,43 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.700 kr., første gang 31. oktober 1991.

Den 14. november 1991 underskrev klagerne en påtegning på kautionserklæringen af 5. november 1987, hvoraf fremgår, at ydelsen på lån -936 blev ændret til 2.700 kr., og at kopi af det nye gældsbrev var udleveret til klagerne.

Den 7. oktober 1993 underskrev K og U et nyt gældsbrev fortsat vedrørende lån nr. -936, hvoraf fremgik, at lånets restgæld var 151.046,98 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr., første gang 31. oktober 1993.

Den 9. december 1993 underskrev klagerne en særskilt kautionserklæring, hvoraf fremgik, at de indestod som selvskyldnerkautionister for K og U's opfyldelse af lån nr. -936, der var nævnt med beløbet 151.046,98 kr. Endvidere var anført:

"Særlige bestemmelser

Kautionen er begrænset til maksimalt kr. 45.000,00, af det til enhver tid skyldige beløb."

Ved skrivelse af 23. oktober 1996 gjorde indklagede den ene af klagerne opmærksom på, at man havde rykket debitorerne for en restance på kautionslånet på 2.280 kr. Ved skrivelse af 14. november 1996 til den ene af klagerne meddele indklagede, at lånet var overdraget til inkasso, hvorfor indklagede opsagde kautionsforpligtelsen og anmodede om indbetaling af 45.000 kr.

Klagerne rettede henvendelse til advokat, som i skrivelse af 24. januar 1997 anførte, at klagerne alene havde kautioneret for et lån på 45.000 kr. oprettet i 1987 i forbindelse med K og U's køb af en bil. Klagerne stillede sig derfor uforstående over for, at deres kaution skulle vedrøre et lån med en anden og større hovedstol. Indklagede afviste klagernes indsigelse.

Klagerne har den 3. marts 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at deres kautionsforpligtelse er bortfaldet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de oprindeligt kautionerede for et billån på 45.000 kr., formentlig et af de tre lån, der er nævnt i gældsbrevet af 5. november 1987. Dette stemmer også med indklagedes skrivelse af 6. november 1987. De stiller sig uforstående over for, at indklagede ikke har kunnet fremlægge kopi af lånedokumenterne vedrørende de tre indfriede lån. Ved underskrivelsen af kautionserklæringen den 5. november 1987, der ikke henviste til noget bestemt lånedokument, fik de ikke udleveret nogen dokumenter eller oplysninger i øvrigt; de fik blot oplyst, at de fortsat kun kautionerede for billånet på 45.000 kr. Indklagede fik dem til at underskrive en ny kautionserklæring på en sådan måde, at de fortsat var af den opfattelse, at de kun kautionerede for billånet og intet andet. Senere ændredes forpligtelsen, idet der nu blev tilføjet "af den til enhver tid værende restgæld". Det må lægges til grund, at et lån af en størrelsesorden på 45.000 kr. - billånet - er afviklet.

Indklagede har anført, at man har fremlagt kopi af de lånedokumenter, som man i dag er i besiddelse af. Der har hele tiden været tale om begrænset kaution på 45.000 kr. Klagernes kautionsforpligtelse er ikke blevet forhøjet. Det bestrides, at klagerne ikke skulle have modtaget kopi af lånedokumenterne. Klagerne er ikke blevet presset til at underskrive kautionserklæringen, og de forstod fuldt ud, hvad de underskrev. De ændringer, der er sket i de underskrevne dokumenter, er af rent sproglig art.

Ankenævnets bemærkninger:

Den af klagerne den 5. november 1987 underskrevne kautionserklæring må forstås således, at klagerne påtog sig en kautionsforpligtelse begrænset til 45.000 kr. - at kautionere med 45.000 kr. - for det samlede lån på 158.500 kr., som samtidig blev ydet til debitorerne. Selv om erklæringen ikke er ganske klart udformet, findes klagerne, når tillige henses til indholdet af indklagedes skrivelse af 6. november 1987, ikke med rette at have kunnet opfatte forholdet således, at kautionsforpligtelsen fortsat alene angik et lån på 45.000 kr. I denne forbindelse bemærkes, at det må anses for sandsynligt, at klagerne i overensstemmelse med det i kautionserklæringen anførte har modtaget kopi af gældsbrevet vedrørende det lån, der henvises til, eller i hvert fald er blevet gjort bekendt med lånets størrelse. Hertil kommer, at klagerne den 9. december 1993 uden indsigelse underskrev en ny kautionserklæring, hvoraf det utvetydigt fremgår, at kautionsforpligtelsen - begrænset til 45.000 kr. - angår et lån på ca. 151.000 kr.

Der er efter det anførte ikke grundlag for at anse klagernes kautionsforpligtelse for bortfaldet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.