Betalingsoverførsel.
| Sagsnummer: | 299 /1990 |
| Dato: | 28-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - afmelding
|
| Ledetekst: | Betalingsoverførsel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren købte i november 1989 under en ferie i Tunis et tæppe. Han betalte i denne forbindelse a conto 1.540 dkr. Tæppet blev herefter sendt pr. luftfragt til SAS, Kastrup Lufthavn.
Den 21. december 1989 fik klageren telefonisk underretning fra indklagedes Ejby afdeling om, at tæppet var ankommet, og han skulle kontakte en medarbejder i indklagedes Hvidovre afdeling med henblik på, at indklagede kunne afgive indeståelse overfor SAS, således at tæppet kunne udleveres til klageren, selv om de originale dokumenter endnu ikke var kommet frem. Samme dag afgav indklagede den omhandlede indeståelse, hvorefter klageren fik tæppet udleveret.
Den 3. januar 1990 fremsendte klageren via postanvisning 3.540 kr. til sælgeren af tæppet.
Den 8. januar 1990 modtog indklagedes inkassoafdeling fra sælgerens tunesiske bank en anmodning om at inkassere 630.000 TND. Indklagede overførte beløbet til sælgers bankforbindelse og debiterede klageren for 4.629,87 kr. (svarende til kurs 734,90). Klageren henvendte sig herefter i indklagedes afdeling og oplyste om det af ham selv den 3. januar 1990 pr. postanvisning fremsendte beløb. Indklagede anmodede derfor sælgers bank om at undersøge sagen og genkreditere indklagedes konto, hvis sælger skulle være blevet krediteret 2 gange for beløbet.
Den tunesiske bank meddelte ved skrivelse dateret den 26. januar 1990, at sælgeren af tæppet kun havde fået 476.838 TND via postanvisning og ikke det fulde fakturabeløb. Banken krediterede herefter indklagede for 476.838 TND, hvorefter klagerens konto den 20. februar 1990 krediteredes for 3.504,28, svarende til modværdien af 476.838 TND (kurs 734,90).
Ved indklagedes skrivelse af 20. marts 1990 til den tunesiske bank anmodede indklagede på klagerens vegne- om at genkreditere indklagedes konto for 153.162 TND. Den tunesiske bank fremsendte herefter i skrivelse af 24. april 1990 en meddelelse fra sælgeren, hvori denne oplyste, at tæppet den 23. november 1989 blev solgt for et beløb på 830.000 TND, hvoraf klageren betalte et afdrag på 200.000 TND, således at der resterede 630.000 TND.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om betaling af 1.089,87 kr. med tillæg af renter og 400 kr. i sagsomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han den 21. december med en navngivet medarbejder i indklagedes Hvidovre afdeling aftalte, at indklagede skulle sørge for, at han kunne få tæppet udleveret i lufthavnen. Samtidig meddelte han, at han selv ville betale regningen for tæppet, idet han ved slutsedlens underskrift havde betalt et a conto beløb. Indklagede har således uberettiget debiteret klagerens konto 4.629,86 kr., hvoraf han dog senere er krediteret 3.504,28 kr.
Indklagede har anført, at man ikke har haft kendskab til aftalen mellem klageren og sælgeren af tæppet, hvorfor indklagede ikke har pådraget sig noget erstatningsansvar. Indklagede har ikke forud for beløbets betaling til den tunesiske bank fået meddelelse fra klageren om, at denne selv ville afregne med sælgeren. Først efter, at indklagede havde betalt beløbet, meddelte klageren, at han selv havde fyldestgjort sælgeren.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har anført, at han den 21. december 1989 i forbindelse med aftalen om indklagedes indeståelse overfor SAS oplyste indklagedes medarbejder om, at han selv ønskede at afregne overfor sælgeren r fordi han allerede havde betalt et a conto beløb til denne. Indklagede har bestridt at have modtaget disse oplysninger forud for betalingen af regningsbeløbet på 630.000 TND til den tunesiske bank. En stillingtagen til tvisten findes herefter at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, og klagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.