Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med klagerens køb af 8 % Green Wind Energy 2005/2017 virksomhedsobligationer. Spørgsmål om forældelse

Indledning

Sagen vedrører, om Ringkjøbing Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klagerens køb i september 2005 af 8 % GWE 2005/2017 virksomhedsobligationer. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren har været kunde i Ringkjøbing Bank i mange år og blev i forbindelse med fusionen af Ringkjøbing Bank og vestjyskBANK kunde i vestjyskBANK. Han har blandt andet et kapitalpensionsdepot (-178), et ratepensionsdepot (-367), en budgetkonto (-001) og en opsparingskonto (-299).

Den 26. september 2005 købte klageren 8 % GWE (Green Wind Energy) 2005/2017 virksomhedsobligationer til kurs 102,00 for i alt 510.000 kr.

Klageren har anført, at Ringkjøbing Bank kontaktede ham telefonisk i 2005 og anbefalede ham at købe obligationerne. Banken bestrider at have kontaktet klageren telefonisk med henblik på opfordring til køb af virksomhedsobligationerne.

Banken har oplyst, at klageren finansierede købet af virksomhedsobligationerne med frie midler, og at klagerens personlige formue var ca. 5 mio. kr. i slutningen af 2006. Klageren har oplyst, at hans formue da for størstedelen bestod af ubeskattede pensionsmidler.

Ved brev af 30. september 2011 meddelte Værdipapircentralen klageren blandt andet., at selskabet Green Wind Energy, der var blevet taget under rekonstruktion den 10. juni 2011, ikke udbetalte rente pr. 30. september 2011.

Udviklingen i kurs og kursværdien af klagerens 8 % GWE 2005/2017 virksomhedsobligationer var som følger:

Den 18. oktober 2011 gjorde klageren indsigelse mod over bankens rådgivning i forbindelse med køb af 8 % GWE 2005/2017 virksomhedsobligationer. Af klagerens brev fremgår:

"…

Jeg skriver til Dem i anledning af, at renten på ovennævnte obligationer ikke blev udbetalt den 30. september 2011.

I eftersommeren 2005 blev jeg pr. telefon tilbudt at købe ovennævnte obligationer af Ringkjøbing Banks likviditetsafdeling i Ringkøbing. Med en rente på 8% lød tilbuddet tillokkende. Da jeg altid har forsøgt at holde mig til let omsættelige papirer – for eksempel aktier i C20-indekset – spurgte jeg ind til, om investeringen ville være risikabel. Svaret hertil var, at grunden til en rente på 8% var, at investeringen løb over 12 år og jeg skulle være klar over, at papiret ikke ville være særlig likvid. Det bedste for mig ville være, at jeg holdt papiret til udløb. M.h.t. sikkerheden blev det oplyst, at obligationslånet skulle bruges til at finansiere vindmøller i Tyskland. Sikkerheden var helt i top, da de garanterede afregningspriser for strøm var høje.

Den eneste risiko ved investeringen ville være, at det holdt op med at blæse.

Herefter gik jeg ud fra, at investeringen var sikker – så sikker, at jeg anbefalede et par af mine meget forsigtige kunder at købe. (Jeg drev i 2005 et et-mandskontor med administration af fiskekutteres regnskaber)

Jeg fik ikke udleveret et prospekt – hele handelen foregik pr. telefon.

Jeg følger mig dårligt rådgivet, hvorfor jeg anmoder VestjyskBANK om at tilbagekøbe obligationerne til kurs 100 med tillæg af rente fra 30. september 2010.

…"

Ved brev af 14. december 2011 afviste banken at have ydet mangelfuld rådgivning. Af brevet fremgår:

"…

I 2005 købte De 8 % GWE 2005/2017 obligationer til kursværdi nominel 500.000,00 kurs 102 i alt kr. 510.000,00.

Det er vestjyskBANK’s helt klare opfattelse, at De i forbindelse med købet af obligationerne blev rådgivet korrekt om investeringen og var bekendt med den risiko, der var forbundet med investering i de pågældende obligationer.

Idet De har været ansat i vestjyskBANK, herunder i bankens fonds- og udenlandsafdeling, hvor der handles med aktier, obligationer og valuta, må De ligeledes formodes, at have haft et betydeligt kendskab til værdipapirer.

Derudover har De udover investeringen i 8 % GWE obligationer udelukkende investeret i aktier og må herigennem ligeledes formodes at være bekendt med værdipapirhandel og med risikoen der ligger heri.

Hvorvidt De har fået tilsendt et prospekt for GW Energi A/S’ udbud af obligationer i 2005 kan jeg ikke konstatere, men det er sædvanligt for vestjyskBANK at tilbyde fremsendelse af prospektet, hvorfor jeg formoder, at dette også har været tilfældet for Dem.

Prospektet har endvidere været at finde på GW Energi A/S’ hjemmeside.

vestjyskBANK kan ikke anerkende at have rådgivet utilstrækkeligt og ej heller anerkende at være ansvarlig for, at renten på de pågældende obligationer ikke blev udbetalt den 30. september 2011.

vestjyskBANK kan ikke imødekomme Deres ønske om at tilbagekøbe obligationerne.

…"

Parternes påstande

Den 5. januar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal "tilbagekøbe obligationerne til kurs 100 med tillæg af renter fra 30. september 2010 og indtil betaling sker".

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede mangelfuld rådgivning og som følge heraf skal banken tilbagekøbe virksomhedsobligationerne til kurs 100.

Banken anbefalede ham telefonisk at købe obligationerne. Banken gjorde opmærksom på, at obligationerne ikke var særlig likvide, og at han måtte forvente at have dem til udløb. Han accepterede dette, da renten var 8 %. Da renterne blev udbetalt hvert år i september, undlod han at reagere på kurstabet. Det var først pr. 30. september 2011, hvor renterne udeblev, at han reagerede. Han kunne ikke reagere tidligere, hvorfor kravet ikke er forældet.

Han oplyste til banken, at han var interesseret i obligationerne, hvis der ikke var en risiko, hvortil banken svarede: "Den eneste risiko ville være, at det holdt op med at blæse."

Banken udleverede ikke et prospekt. Han troede, at der var tale om et tysk selskab, der søgte finansieringsmulighed i Danmark.

Bankens tilbud, der var et "skuffetilbud", som ikke alle kunder fik, blev solgt som 100 % sikkert. Han investerede i obligationerne i tillid til banken.

Det er ikke korrekt, at han var ansat i bankens fonds- og udlandsafdeling. Han var ansat i udlandsafdelingen og fratrådte i 1991.

Han er ikke revisor og betegner sig selv som regnskabsfører for mindre virksomheder, hvor han har haft ansvaret for alle administrative opgaver. Han er uddannet bankassistent suppleret med en Merkonomuddannelse i regnskab.

Han har ikke stor viden om værdipapirer, herunder om virksomhedsobligationer. Han har altid fulgt bankens anbefalinger og har især investeret i C-20-indeks aktier. Aktierne er købt og beholdt. Han har ikke købt og solgt aktier med henblik på gevinst. Det har han ikke indsigt til. Han har alene købt og solgt aktier på bankens anbefaling. Han har ikke tidligere investeret i virksomhedsobligationer.

Han var ikke kapitalforvalter for et anpartsselskab, der er ejet af hans bror, men alene bindeled med banken og broren.

Han har modtaget 200.000 kr. i renter, hvoraf han har betalt ca. 55 % i skat.

vestjyskBANK har anført, at man ikke ydede mangelfuld rådgivning til klageren. Banken er ikke forpligtet til at tilbagekøbe klagerens virksomhedsobligationer.

Klagerens krav er forældet, jf. forældelseslovens § 3. Forældelsen løber fra den 26. september 2005, hvor obligationerne blev købt. Forældelsesfristen er ikke suspenderet.

Klageren blev på købstidspunktet i september 2005 telefonisk rådgivet ud fra reglerne om god skik. Banken havde kendskab til klagerens store viden om værdipapirer. Klageren blev rådgivet ud fra denne viden, ligesom risikoen ved investeringen blev gennemgået.

Klageren har qua sin ansættelse som chef for bankens udlandsafdeling indtil 1991 rådgivet og handlet med komplicerede produkter. Han har indgående kendskab til værdipapirer, herunder virksomhedsobligationer.

Klageren er uddannet revisor og har haft eget revisionsfirma, hvor han blandt andet har rådgivet klienter med lav risiko om investering, herunder om de omhandlede obligationer. Han har forvaltet et anpartsselskabs investeringsportefølje og har løbende været i kontakt med bankens investeringsafdeling. Han vidste derfor, at der var en risiko ved køb af obligationerne.

Klageren havde en stor beholdning af danske og udenlandske aktier. Han kendte og accepterede risikoen for tab. Han havde tidligere udvist risikovillighed vedrørende investeringer. Af fremlagte transaktionslister for perioden 1. januar 2005 – 27. februar 2012 fremgår, at klageren har købt, solgt og genkøbt aktier.

Klagerens økonomi på købstidspunktet kunne bære investeringen i obligationerne.

Klageren modtog årsopgørelser for 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010, hvor værdien og kursudviklingen af obligationerne fremgik. Klageren har haft adgang til netbank, hvor han kunne følge kursudviklingen.

Banken var ikke forpligtet til løbende at orientere klageren om kursudviklingen på obligationerne.

Banken har ikke afgivet garanti for tab over for klageren.

Klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Han valgte at beholde obligationerne på trods af en ugunstig kursudvikling, som viste sig allerede i 2007.

Klageren har ikke lidt et tab, der endeligt kan opgøres, da Green Wind Energy er under rekonstruktion.

Klageren har min. fået udbetalt 200.000 kr. i renter på obligationerne. Hvis klageren mod forventning får medhold, skal klageren afstå de modtagne renter, da disse renter er væsentligt højere end en almindelig indlånsrente.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren foretog købet af de nævnte 8 % virksomhedsobligationer i september 2005. Kravet på erstatning var derfor bortfaldet på grund af forældelse i september 2010, jf. den dagældende 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven om forældelse af visse fordringer, medmindre klageren var i undskyldelig uvidenhed om sit krav. Ankenævnet finder, at det måtte have stået klageren klart, at der var risici forbundet med investeringen. Klageren kan derfor ikke få medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.