Kaution for byggegaranti.
| Sagsnummer: | 146/1990 |
| Dato: | 08-10-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Kaution for byggegaranti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
På foranledning af et tømrer- og snedkerfirma ejet af klagerens søn afgav indklagede i marts 1987 en arbejdsgaranti på 165.905 kr. over for et boligselskab. Boligselskabet havde overdraget tømrerentreprisen i forbindelse med opførelsen af 21 lejligheder til klagerens søn, og garantien var stillet for byggeriets mangelfrie gennemførelse.
I garantidokumentet hedder det bl.a.: "Garantien kan frigøres på bygherrens anfordring, efter at påkrav er sket i.h.t. AB §§ 22, stk. 2 og 23, stk. 1 under forudsætning af byggeledelsens attestation af, at de påtalte forhold har medført eller vil medføre udgifter svarende til det beløb, der anfordes frigivet."
Til sikkerhed for garantien kautionerede klageren ved kautionserklæring underskrevet i hendes eget pengeinstitut den 6. marts 1987.
I december 1987 opstod der likviditetsproblemer for klagerens søn, og da det ikke var muligt at udbetale løn til de ansatte tømrersvende, forlod disse arbejdspladsen. Indklagede indgik herefter aftale med et andet tømrerfirma, som beregnede sig 284.661,70 kr. for færdiggørelsen af arbejdet.
Efter det oplyste havde klagerens søn i december 1987 et større tilgodehavende for allerede udført arbejde. Der var meddelt bl.a. indklagede transport i entreprisesummen.
Ved skrivelse af 12. oktober 1988 anmodede indklagede klageren om som kautionist at indfri garantibeløbet på 165.905 kr. med henvisning til, at der var afholdt et beløb, der oversteg garantibeløbet, til færdiggørelse af arbejdet.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren er frigjort for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede på eget initiativ overdrog udførelsen af entreprisen til et andet firma og bortviste klagerens søn fra byggepladsen uden at foretage hæveopgør, hvorved omfanget og kvaliteten af det allerede udførte arbejde kunne konstateres, således som foreskrevet i AB 72 § 23. Klagerens søn har selv anslået udgifterne til færdiggørelsen af entreprisen til 95.000 kr. Det er derfor uberettiget, at indklagede nu søger at påføre klageren og klagerens søn et tab, der langt overstiger de rimelige udgifter for færdiggørelsen. Den usikkerhed, der hersker med hensyn til omfanget af de resterende arbejder på det tidspunkt, da indklagede tiltog sig rollen som bygherre ved at fratage sønnen entreprisen, bør komme indklagede til skade, idet indklagede på dette tidspunkt forsømte sin forpligtelse til at søge omfanget af det allerede udførte arbejde konstateret. Af kautionserklæringen fremgår, at kautionen er begrænset til byggegarantien på 165.905 kr. En betingelse for, at kautionen bliver aktuel, er, at hovedfordringen er misligholdt, i nærværende sag at byggegarantien efter påkrav fra bygherren er krævet frigjort. Et sådan påkrav er aldrig fremsat af bygherren, og klageren må derfor anses for frigjort for kautionsforpligtelsen. Indklagede må i det omfang, det bestridte krav er berettiget, rette dette mod klagerens søn. En mulighed for misforståelse eller anden forståelse af kautionserklæringens ordlyd bør fortolkes mod affatteren, indklagede, hvem der i så henseende påhviler et strengt professionelt ansvar.
Indklagede har anført, at det var i kautionistens interesse, at indklagede frem for at lade bygherren entrere med tredjemand kunne anbefale at lade en anden kendt entreprenør hjælpe med færdiggørelsen, idet der herved var mulighed for, at arbejdet kunne færdiggøres for mindre end garantibeløbet. At arbejdet rent faktisk blev dyrere, skyldtes alene, at klagerens søn forlod arbejdspladsen, idet han ikke kunne arbejde under anden ledelse, og ikke - således som det er anført af klageren - at klageren blev bortvist. Der er afholdt flere møder mellem indklagede og klagerens søn vedrørende forsinkelsen og omfanget af de konstaterede mangler. Såfremt indklagede ikke havde overdraget entreprisen til en anden entreprenør, havde bygherren med øjeblikkelig virkning gjort brug af den stillede garanti og entreret med en anden entreprenør. Kautionsforpligtelsen kan alene nedsættes, såfremt klageren kan godtgøre, at arbejdet kunne være udført billigere end 165.905 kr. svarende til den beløbsbegrænsede kaution.
Ankenævnets bemærkninger:
Da klagerens søn indstillede arbejdet, valgte indklagede - formentlig under hensyn til den meddelte transport i entreprisesummen - selv at drage omsorg for arbejdets færdiggørelse. Den af indklagede udstedte garanti er ikke gjort gældende af bygherren, og der er heller ikke foretaget nogen opgørelse, som viser, at der ville have været grundlag herfor. Det bemærkes herved, at bygherren, hvis denne havde antaget en anden til færdiggørelse af arbejdet, kunne have modregnet udgifterne hertil i den resterende del af entreprisesummen. Indklagede kan herefter ikke gøre krav gældende mod klagerens søn i dennes egenskab af garantirekvirent, og da klageren alene har kautioneret for sønnens forpligtelser som sådan, kan indklagede - uanset om man på andet grundlag måtte kunne rejse krav mod sønnen i anledning af de afholdte færdiggørelsesomkostninger - ikke gøre krav gældende mod klageren.
Som følge heraf