Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om investering i aktiebaserede investeringsbeviser i september og december 2000.

Sagsnummer: 387/2003
Dato: 23-03-2004
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Simonsen, Astrid Thomas
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning om investering i aktiebaserede investeringsbeviser i september og december 2000.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i aktiebaserede investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde hos indklagede, hvor klageren har et depot indeholdende værdipapirer.

Den 19. september 2000 afregnede indklagede klagerens tegning af 2.000 stk. investeringsbeviser til kurs 103 i Danske Invest IT-infrastruktur.

Klageren har anført, at tegningen af investeringsbeviserne skete efter anbefaling fra indklagede.

Indklagede har anført, at klageren på tegningstidspunktet havde aktier for en samlet værdi af ca. 2,6 mio. kr. samt en obligationsbeholdning på ca. 480.000 kr.

Ved nota af 15. december 2000 afregnede indklagede klagerens salg af investeringsbeviserne i Danske Invest IT-infrastruktur til kurs 60,3 svarende til et afregningsbeløb på knap 120.000 kr. Samme dag købte klageren for beløbet 793 investeringsbeviser i Danske Invest Teknologi til kurs 150,4.

Klageren har anført, at indklagede ved salget af Danske Invest IT-infrastruktur anbefalede at købe Danske Invest Teknologi, der skulle være en endnu bedre investering med en endnu mere sikker afkastforventning.

Den 2. april 2003 afregnede indklagede klagerens salg af investeringsbeviserne i Danske Invest Teknologi til kurs 28,02 svarende til et afregningsbeløb på ca. 22.000 kr.

Af brochuren "Tegningsmateriale til afdeling IT-infrastruktur, september 2000" fremgår:

"Den nye afdeling IT-infrastruktur investerer i aktier i IT-selskaber inden for følgende segmenter: Fastnet og mobilt telekommunikationsudstyr, optiske netværk, halvledere til kommunikationsudstyr, datanetværk og Internet-infrastruktur. Afdelingen kan endvidere investere i selskaber, der leverer software og service inden for de nævnte områder, samt i selskaber som forventes at få særlig gavn af udviklingen og udbygningen af tele- og datakommunikation.

Facts om afdeling IT-infrastruktur

Afdelingen henvender sig til private investorer, som vil investere almindelig, fri opsparing eller pensionsmidler. Vi anbefaler alene afdelingen til langsigtet opsparing - og investeringen bør typisk kun udgøre en begrænset del af de samlede aktieplaceringer."

Af brochuren "Danske Invest Teknologi Investering i aktier indenfor informationsteknologi" fremgår:

"Afdelingens profil

Danske Invest afdeling Teknologi er et alternativ til at investere direkte i globale teknologi aktier. Som medlem får du adgang til spændende investeringsmuligheder inden for informationsteknologi.

Afdelingen vil primært investere i virksomheder indenfor:

Computer- og server-hardware

Computersoftware

Internet/Internethandel

Telecom-udstyr, fastnet og mobil

Datanetværk

Diskdrivers/databaser

Elektroniske komponenter og services

Computerservice

Risiko

Da afdeling Teknologi investerer i en afgrænset sektor af det globale aktiemarked, er der tale om en mindre spredning af risikoen."

Af en oversigt over indholdet af klagerens depot pr. 31. december 2000 fremgår, at depotet indeholdt aktier i selskaberne Bang Olufsen, Vestas Wind Systems, Novozymes, Novo Nordisk, GN Store Nord, indklagede samt udenlandske aktier i selskaberne Volkswagen, Deutsche Telekom, Nokia, Alcatel, Telia og Cisco Systems. I depotet var der endvidere aktiebaserede investeringsbeviser.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. oktober 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde økonomisk kompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes realiserede tab på anbefalinger fra indklagede om investering i indklagedes egne investeringsbeviser beløber sig til ca. 182.000 kr.

I perioden fra køb og frem til det sidste salg påpegede hun ved gentagne lejligheder sin utilfredshed med indklagedes anbefalinger og fremsatte ønske om at modtage en eller anden form for erstatning.

Foruden det realiserede tab har hun også via anbefalinger om investering af sine pensionsmidler i Danske Invests afdelinger et potentielt tab på ca. 220.000 kr.

Hun henviser endvidere til, at der medio september 2000 i dagspressen var udtalelser fra den da nye direktør i Danske Invest om, at han ville gøre det muligt for alle danskere at eje investeringsbeviser i Danske Invest, og at der slet og ret skulle sælges mere af Danske Invest til investorerne.

Hun har bemærket sig, at indklagede ikke en eneste gang har anbefalet salg eller omlægning af hendes investeringsbeviser i Danske Invest.

Indklagede har anført, at man ikke har informationer om indholdet af det eksakte rådgivningsforløb vedrørende dispositionerne foretaget for mere end tre år siden. Klagerens investeringsrådgiver frem til 30. november 2000 kan - dog på baggrund af investeringsforeningen IT-infrastrukturs konstruktion - med sikkerhed oplyse, at han aldrig har udtalt, at der var tale om en "sikker bred investering".

Generelt tager rådgivning om køb og salg af investeringsbeviser udgangspunkt i kundens individuelle behov og ønsker, og der informeres om eventuelle risici ved et påtænkt køb.

Under et møde den 15. maj 2001, hvorfra der er fremlagt internt referat, fremgår, at klagerens investeringer blev drøftet, og at klageren var utilfreds med en række af disse. Klageren gav dog også samtidig udtryk for, at hun var vidende om, at hun havde været indforstået med investeringerne, da disse blev foretaget i en periode, hvor teknologien gik stærkt frem.

Man har ikke handlet ansvarspådragende ved rådgivningen af klageren, der er blevet orienteret om fordele om ulemper ved de foretagne investeringer. Klageren var vidende om, at Danske Invest IT-infrastruktur var en specialafdeling, der var forbundet med en betydelig risiko, ligesom hun var vidende om, at Danske Invest Teknologi på samme måde var forbundet med risiko.

Klageren har selv truffet beslutning om investeringerne.

Indklagede har adskillige gange udarbejdet forslag vedrørende ændring af investeringsstrategien.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede begik fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren om placering af midler i de omhandlede investeringsforeninger.

Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling inden for de pågældende sektorer, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte træffe beslutningen og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.