Gældsbrev ved en fejl oprettet med for lav rentesats. Kreditaftalelovens § 23.
| Sagsnummer: | 384 /1998 |
| Dato: | 10-03-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - rente
Kreditaftaleloven - kreditoplysninger |
| Ledetekst: | Gældsbrev ved en fejl oprettet med for lav rentesats. Kreditaftalelovens § 23. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er bundet af en fejlagtigt angivet rentesats i gældsbrevet for klagerens lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 16. marts 1996 ydede indklagede klageren et boliglån på 125.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr. første gang de 1. maj 1996. Lånets rente er i gældsbrevet anført til 7,65% p.a., variabel, på hvilket grundlag løbetiden var beregnet til 10 år. De årlige omkostninger i procent var beregnet til 9,1% p.a. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 137.500 kr. i klagerens ejendom.
Ved skrivelse af 3. april 1998 fremsendte Nykredit på foranledning af klageren 45.000 kr. til indklagede under forudsætning af, at ejerpantebrevet blev forsynet med en respektpåtegning vedrørende et lån på 321.000 kr. til Nykredit. Nykreditlånet blev hjemtaget til indfrielse af et eksisterende realkreditlån på 240.000 kr.
Ved skrivelse af 7. april 1998 anmodede indklagede klageren om oplysninger til brug for indklagedes vurdering af en rykning. Det blev oplyst, at gebyret for respektpåtegning udgjorde 750 kr., hvortil kom et tinglysningsgebyr på 1.200 kr. Indklagede tilbød samtidig en omlægning af boliglånet, hvorved klageren bl.a. kunne opnå et generelt lavere renteniveau, for tiden ca. 5,25-6,50% og fast rente for 3 måneder ad gangen. Gebyret for omlægningen var 1.450 kr., svarende til halvdelen af det normale gebyr. Såfremt omlægningen skete samtidig med påførsel af rykningspåtegning, ville gebyret samlet udgøre 1.450 kr.
Ved skrivelse af 15. april 1998 tilbød indklagede klageren en omlægning af boliglånet til et nyt lån med hovedstol på 110.000 kr. til variabel rente p.t. 5,775% p.a., en løbetid på 8 år og en kvartalsvis ydelse på for tiden 4.320 kr. Lånet blev tilbudt mod sikkerhed i ejerpantebrevet prioriteret efter Nykreditlånet på 321.000 kr. I specifikationerne for lånet var de samlede kreditomkostninger beregnet til 30.961,46 kr. De årlige omkostninger i procent var beregnet til 6,62%. Det fremgik endvidere, at rentesatsen var relateret til Cibor-renten for en periode på 3 måneder med et tillæg på 1,895%-point, og at rentesatsen blev ændret i takt med Cibor-renten, således at rentesatsen blev fastsat for en periode på 3 måneder ad gangen, gældende fra henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november hvert år.
Den 22. april 1998 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende omlægningslånet på 110.000 kr. Ydelsen var angivet til 4.320 kr. som i lånetilbudet. Ved en fejl fra indklagedes side var imidlertid alene rentetillægget på 1,895%, men ikke den samlede rentesats angivet som lånets pålydende rente, ligesom de samlede kreditomkostninger var beregnet på grundlag af rentetillægget alene. De samlede kreditomkostninger var således beregnet til 10.408,91 kr. og de årlige omkostninger i procent til 2,7% p.a. Løbetiden var angivet til 7 år og 1 måned. Vedrørende renten fremgår bl.a. følgende:
"Renten m.v. er variabel. Enhver ændring i rentesats eller gebyrer kan betyde forøgede eller formindskede rente- og gebyrbetalinger, hvorved det samlede rente- og tilbagebetalingsbeløb samt de årlige omkostninger i procent kan blive ændret.
Rentesatsen fastsættes for en periode på 3 måneder, gældende fra henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Rentesatsen fastsættes ud fra den af Nationalbanken offentliggjorte 3 måneds Cibor på sidste bankdag i henholdsvis januar, april, juli og oktober. Til denne rentesats lægges et specifikt tillæg, som er gældende i hele lånets løbetid. Tillægget er fastsat til 1,895%-point p.a.
Ved etablering af aftalen fastsættes rentesatsen ud fra Nationalbankens offentliggjorte 3 måneders Cibor den 1. i måneden, i hvilken dokumentet er udskrevet. Denne rentesats er gældende indtil den førstkommende ordinære rentefastsættelsestermin.
Pålydende rente p.t. 1,895% p.a. (nominel rente p.t. 1,909% p.a.)
Beskrivelse af 3 måneders Cibor: 3 måneders Cibor (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) er en referencerente for afgivelse af likviditet på interbankmarkedet til pengeinstitutter med høj kreditværdighed. Afgivelsen sker på usikret basis med løbetid på 3 måneder. På baggrund af stillede rentesatser fra en række individuelle pengeinstitutter (Cibor stillere) beregner Nationalbanken dagligt 3 måneders Cibor."
Ved skrivelse af 15. september 1998 rettede indklagede henvendelse til klageren, idet man i forbindelse med en revisionsmæssig gennemgang var blevet opmærksom på, at renten i gældsbrevet ikke svarede til det faktisk opkrævede. Klageren blev anmodet om at underskrive et nyt gældsbrev indeholdende den korrekte rentesats på nu 6,09% p.a. svarende til Cibor-renten med tillæg af 1,895%-point.
Indklagede tilbød pr. kulance klageren en kompensation på 600 kr. svarende til Cibor-renten minus skatteværdien for perioden fra klagerens underskrift på gældsbrevet og frem til klageren blev orienteret om fejlen. Indklagede beregnede, at omlægningen uanset fejlen var til fordel for klageren.
Parternes påstande.
Den 13. november 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at den i gældsbrevet af 22. april 1998 anførte rentesats på 1,895% p.a. er gældende for låneforholdet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han var uforstående over for, at indklagede ønskede boliglånet omlagt i forbindelse med rykningen for Nykreditlånet. Da indklagede imidlertid oplyste, at det nye lån ville blive billigere, og da han efterfølgende kunne konstatere, at han kunne opnå en ydelsesbesparelse på 180 kr. pr. kvartal og en forkortet løbetid, underskrev han gældsbrevet vedrørende omlægningen. Han hæftede sig ikke ved rentesatsen i gældsbrevet. Indklagede bør være bundet af vilkårene i gældsbrevet og er ikke berettiget til at forhøje kreditomkostningerne, jf. kreditaftalelovens § 23. Såfremt gældsbrevet havde indeholdt de af indklagede anførte vilkår, ville han ikke have opnået en besparelse ved omlægningen.
Indklagede har anført, at accepten af rykningen for Nykreditlånet ikke var betinget af, at boliglånet blev omlagt. Klageren traf beslutning om omlægning på grundlag af tilbudet af 15. april 1998, der indeholdt oplysninger om løbetid og kreditomkostningerne m.v. beregnet ud fra den korrekte rente på det nye boliglån. Ved sin underskrift på gældsbrevet har klageren accepteret, at renten er variabel, og fastsættes som Cibor-renten med et fast tillæg på 1,895%-point. I gældsbrevet er rentens sammensætning nøje beskrevet, og klageren kunne derfor ikke berettiget forvente, at renten skulle fastsættes ud fra andre principper end i tilbudet af 15. april 1998, således at der skulle være tale om et nyt tilbud ved gældsbrevets fremsendelse. Kreditaftalelovens § 23 er ikke anvendelig, idet klageren har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme kreditomkostningerne, jf. tilbudet af 15. april 1998. Klageren burde have indset, at der var tale om en åbenbar fejl i gældsbrevet, hvorfor man ikke er bundet af fejlen, jf. aftalelovens § 32. Uanset fejlen var omlægningen til fordel for klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at angivelserne i gældsbrevet af 22. april 1998 af en pålydende rente på 1,895% p.a., de samlede kreditomkostninger med 10.408,91 kr. og de årlige omkostninger i procent med 2,7% p.a. var forkerte. Nævnet lægger herved vægt på, at en pålydende rente af denne størrelse i sig selv var usandsynlig, at de 1,895% i gældsbrevet samtidig er angivet som tillægget til Cibor-renten, og at klageren kort tid før underskrivelsen af gældsbrevet havde modtaget og accepteret et lånetilbud, som indeholdt de korrekte oplysninger om den pålydende rente, de samlede kreditomkostninger og de årlige omkostninger i procent.
Ankenævnet finder, at det må følge af kreditaftalelovens § 23, stk. 3, sammenholdt med aftalelovens § 32, at klageren under disse omstændigheder ikke kan påberåbe sig de forkerte oplysninger i gældsbrevet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.