Overgivelse af krav til inkasso, frist. Størrelse af inkassoomkostninger.
| Sagsnummer: | 72/1990 |
| Dato: | 09-08-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso |
| Ledetekst: | Overgivelse af krav til inkasso, frist. Størrelse af inkassoomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 27. november 1987 kautionerede klageren og en medkautionist for en driftskredit med et maksimum på 100.000 kr. samt et erhvervslån på 100.000 kr., som indklagedes Odder afdeling ydede klagerens søn til driften af en benzinstation. Erhvervslånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr. Ydelsen skulle overføres fra driftskreditten.
Ved skrivelse af 15. september 1989 anmodede afdelingen klageren om at indbetale en restance på 8.000 kr. på erhvervslånet samtidig med, at man gjorde klageren opmærksom på, at et af medkautionisten indbetalt beløb på 56.000 kr. var anvendt til løbende nedbringelse af lånet.
Ved skrivelse af 6. december 1989 opsagde afdelingen lånet overfor debitor og kautionisterne. I skrivelse af 12. december 1989 til indklagede anførte klageren: "... Dette har resulteret i et nyt lånetilbud fra min bank, således at jeg kan betale 125.000 kr. skriver et hundrede og femogtyve tusinde - til endelig indfrielse af min kautionsforpligtelse." Ved skrivelse af 14. december 1989 afviste afdelingen klagerens tilbud og meddelte, at sagen herefter ville blive fremsendt til indklagedes inkassoafdeling.
Ved inkassoskrivelse af 3. januar 1990 fra indklagedes advokat til klageren opgjordes kravet overfor klageren til 173.858,28 kr. Beløbet fremkom således, at 140.216,48 kr. udgjorde driftskredittens saldo med tillæg af saldoen på erhvervslånet 29.266,37 kr. og 4.376,43 kr. i inkassoomkostninger. Klagerens advokat protesterede overfor dette beløb, hvorefter indklagede nedsatte kravet ifølge driftskreditten til 115.000 kr.
Efter yderligere brevveksling mellem indklagede og klagerens advokat indbetalte klageren den 1. februar 1990 148.798,73 kr. til indklagede til dækning af indklagedes krav ifølge kautionserklæringen. Heraf udgjorde inkassoomkostninger 2.188,28 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren inkassoomkostningerne på 2.188,28 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han med sit tilbud om at betale 125.000 kr. ikke havde afvist at betale yderligere. Indklagedes krav var ikke så præcist, at klageren kunne tage stilling til, hvorvidt han ønskede at betale. perioden fra den 3. januar til 10. januar 1990 reduceredes kravet f.eks. med 25.000 kr. Klageren indbetalte afdragene på erhvervslånet, således at dette ikke blev misligholdt, og han viste i det hele taget en betalingsvilje, der burde have afholdt indklagede fra at overgive lånet til inkasso uden først at have søgt at opnå en tilbagebetalingsaftale med klageren.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen gennem s am taler med klageren fik det indtryk, at han kun ville betale en del af kautionsforpligtelsen. Da afviklingen af lånet ikke blev påbegyndt fra debitors side, og da afdelingen ikke havde tiltro til, at dette ville ske, opsagdes engagementet. Klageren reagerede ikke på indklagedes skrivelse af 14. december 1989, hvor indklagede anførte, at indklagede ikke kunne acceptere klagerens tilbud, og at sagen ville blive overgivet til inkasso. Såfremt klageren ville have undgået inkassoomkostninger, kunne han straks have indbetalt det beløb, han mente at være skyldig, idet størstedelen af beløbet var ubestridt. Klagerens advokat nedsatte den 11. januar 1990 indklagedes krav til 115.000 kr., men det således reducerede beløb blev først indbetalt af klageren den 1. februar 1990. Det afkrævede inkassohonorar er derfor debiteret klageren med rette, og beløbet er også indbetalt af klageren med tiltrædelse af dennes advokat. Der er således tale om et opfyldt frivilligt forlig, der ikke efterfølgende bør underkastes prøvelse. Klageren kunne endvidere have reageret, såfremt han ønskede at drøfte en afviklingsordning.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved indklagedes skrivelse af 14. december 1989 til klageren afslog indklagede klagerens tilbud om til fuld afgørelse at betale 125.000 kr. Indklagede oplyste i samme skrivelse, at sagen ville blive sendt til indklagedes inkassoafdeling, hvorved klageren måtte få det indtryk, at sagen var overgivet til retslig inkasso.
Nævnet finder, at indklagede i skrivelsen burde have givet klageren en vis kortere frist til betaling af det krævede beløb, forinden sagen sendtes til indklagedes inkassoafdeling.
Henset hertil samt til, at indklagede, efter at klageren gennem sin advokat havde protesteret mod opgørelsen af indklagedes krav, nedsatte kravet væsentligt, findes klageren at burde gives medhold i klagen, hvorfor
Indklagede betaler inden 4 uger 2.188,28 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.