Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Variabelt forrentet obligationslån med renteloft. Rabat på bidrag.

Sagsnummer: 206110320 /2007
Dato: 10-07-2007
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Tina Dhanda, Bent Olufsen, Jes Zander Brinch og Per Englyst
Klageemne: Bidrag - sats
Ledetekst: Variabelt forrentet obligationslån med renteloft. Rabat på bidrag.
Indklagede: BRFkredit a/s
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i oktober 2005 et tilbud til klageren på et Garantilån. Ifølge tilbudet var bidragssatsen 0,5063 pct. årligt. Instituttets LånGuide, som var vedlagt tilbudet, indeholdt forbehold om ændring af bidragssatsen i eksisterende låneforhold. Ifølge prisoversigten i LånGuiden var bidragssatsen for almindelige lån 0,5063 pct. p.a. og for Garantilån 0,1 pct.point højere, dog således at der for tilbud afgivet inden den 1. november 2005 blev ydet en rabat på 0,1 pct.point på Garantilån i hele lånets løbetid. Det tilbudte lån blev udbetalt i oktober 2005. Klageren kontaktede i sommeren 2006 instituttet, idet han ikke mente at have fået den lovede bidragsrabat på 0,1 pct.point, eftersom bidragssatsen på Garantilån på intet tidspunkt havde udgjort mere end 0,5063 pct. p.a. Klageren krævede en reel rabat med udgangspunkt i den hidtil anvendte bidragssats på 0,5063 pct. p.a., idet der ellers var tale om en fiktiv rabat i strid med markedsføringsloven. Instituttet fastholdt, at klageren havde fået den lovede rabat, idet bidragssatsen uden rabat ville have været 0,6063 pct. p.a., selv om instituttet efterfølgende ar markedsmæssige årsager havde sat bidraget permanent ned på Garantilån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle ydes ham en rabat på 0,1 pct. i forhold til den for Garantilån til enhver tid gældende sats og tilbagebetale ham beløb, som han havde betalt herudover, og at instituttet var uberettiget til at ændre bidragssatsen for hans lån. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre, om instituttets markedsføring var i strid med markedsføringsloven eller reglerne om god skik. Det var ubestridt, at der fra introduktionen ikke var udbetalt Garantilån med en bidragssats på 0,6063 pct. p.a., men at denne løbende havde været på 0,5063 pct. p.a. som på andre lån. Ud fra forbeholdet i LånGuiden var instituttet ikke afskåret fra at ændre bidragssatser i et låneforløb. De 2 forbrugerrepræsentanter fandt, at en naturlig forståelse af formuleringen om rabat i prisbladet måtte være, at bidragssatsen i hele lånets løbetid altid ville være 0,1 pct.point lavere end bidragssatsen for Garantilån uden rabat. De 2 realkreditrepræsentanter fandt, at klageren havde fået det ved låneoptagelsen aftalte bidrag på 0,5063 pct. svarende til en rabat på 0,1 pct. point i hele lånets løbetid i forhold til den forventede standardsats. Nævnets formand fandt ikke, at tilsagnet om bidragssatsen for Garantilån i prisoversigten kunne forstås sådan, at instituttet havde forpligtet sig til alene at opkræve en bidragssats på 0,4063 pct. p.a. hos klageren, men at prisoversigten var bygget op på en sådan måde, at instituttet havde givet klageren tilsagn om ikke at opkræve en højere bidragssats for Garantilånet end den til enhver tid gældende generelle bidragssats for andre lån. For at opnå flertal for det for klageren næstbedste resultat tilsluttede de to forbrugerrepræsentanter sig formandens resultat. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at anerkende, at der ikke på klagerens Garantilån kunne opkræves en højere bidragssats end den til enhver tid gældende generelle bidragssats for andre lån.