Afgørelse

Incassoopkrævning/-procedure.

Klageren havde i sin ejendom tre lån til det indklagede realkreditinstitut. Lånene var oprettet på justitsministeriets pantebrevsformular B, hvoraf det fremgår, at debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter pantebrevet og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter.

Realkreditinstituttet opkrævede den 1. marts 1994 dels den ordinære terminsydelse dels morarenter. På instituttets terminsopkrævninger er sidste rettidige betalingsdag anført på forsiden, og det fremgår af bagsiden, at indbetalingskortet skal være ekspederet fra GiroBank senest på sidste rettidige betalingsdag, hvis der gireres fra egen girokonto. Det fremgår endvidere, at der påløber morarente, hvis betaling sker efter sidste rettidige betalingsdag, og at der påløber omkostninger til inkassoadvokat samt inkassogebyr til realkreditinstituttet, hvis ydelsen overgives til inkasso.

Efter anmodning fra klageren bevilgede realkreditinstituttet den 8. april 1994 henstand med betalingen til den 30. april 1994. Af brevet fremgik det, at manglende overholdelse af aftalen ville medføre, at sagen uden yderligere varsel blev sendt til inkasso, hvilket ud over sædvanlige inkassoomkostninger til advokaten ville udløse et inkassogebyr på 500 kr. Terminsydelsen blev ikke betalt, og instituttet sendte den derfor til inkasso. Inkassoadvokaten begærede den 2. juni 1994 fogedretten om at foretage udlæg i klagerens ejendom for den ordinære ydelse med tillæg af gebyrer og inkassoomkostninger.

Klageren fandt, at instituttet havde været uberettiget til at overdrage beløbet til inkasso og indbragte sagen for Realkreditankenævnet med påstand herom, og om at instituttet som følge heraf skulle frafalde kravet om retsforfølgningsomkostningerne. Realkreditinstiutttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at realkreditinstituttet ved skrivelse af 8. april 1994 meddelte klageren henstand med terminsbetalingen for marts termin 1994, og at det af skrivelsen tydeligt fremgik, at manglende overholdelse af fristen ville medføre oversendelse af ydelsen til inkasso. Nævnet fandt det ikke bevist, at klageren havde fået tilsagn om yderligere henstand. Realkreditinstituttet havde derfor været berettiget til at indlede retsforfølgningskridt mod klageren, og Nævnet fandt ikke grundlag for at fritage klageren for nogen del af retsforfølgningsomkostningerne. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.